Nethinden indeholder to typer lysfølsomme fotoreceptorceller: stave og tappe. Disse specialiserede nerveceller omdanner lys til elektriske signaler, der sendes via synsnerven til hjernen og danner grundlaget for al synoplevelse. Stave og tappe er komplementaere: de deler arbejdet om at give os syn under alle lysforhold.

 

Hvad er fotoreceptorerne?

Stave og tappe er lokaliseret i det yderste lag af nethinden, tæt ved det retinale pigmentepitel. Menneskeket øje indeholder ca. 120 millioner stave og 6–7 millioner tappe. Tappe er koncentreret i og omkring makula — særligt i fovea centralis, der er centrum for det skarpe centralsyn. Stave er jav nt fordelt over hele periferien.

 

Hvordan fungerer det?

Både stave og tappe indeholder fotosentitive pigmenter, der absorberer lys og udløser et el ektrisk signal (fototransduktion). Stave indeholder rodopsin, som er ekstremt følsomt over for svagt lys. Tappe findes i tre typer, der er følsomme over for henholdsvis rødt (L-tappe), grønt (M-tappe) og blåt (S-tappe) lys. Hjernen sammensætter signalerne fra de tre tappetyper til farveoplevelse. Se også hvordan ser vi farver.

 

Betydning for synet

Stave er ansvarlige for vort syn under svage lysforhold (skumrings- og nattsyn) og for perifert syn og bevægelsesopdagelse. Tappe er nødvendige for skarpt centralsyn, farvediskrimination og læsning. Når vi ser direkte på noget, bruger vi tapperige fovea; når vi opfanger bevægelse i periferien, bruger vi staverne. Se synsfeltet for mere om perifert syn.

 

Hvad kan gå galt?

Sygdomme der specifikt berører fotoreceptorerne:

 

Sådan undersøges det

Elektroretinografi (ERG) måler fotoreceptorernes elektriske respons på lysstimulation og kan adskille stave- og tapperespons. OCT-scanning visualiserer fotoreceptorlaget og kan påvise tyndede eller skadede fotoreceptorlag. Farvesynstest afslører tappesvigt.