Natteblindhed, også kaldet nyktalopi, er en synsforstyrrelse, hvor evnen til at se i svag belysning er nedsat. Mennesker med natteblindhed har svært ved at orientere sig i mørke omgivelser, fx om aftenen, i skumringen eller i dårligt oplyste rum. Natteblindhed kan være medfødt, opstå med alderen eller være et tegn på en underliggende øjensygdom.
Hvad er natteblindhed?
Natteblindhed er en tilstand, hvor øjet har svært ved at tilpasse sig mørke eller lav belysning. Det betyder, at det bliver meget vanskeligt at se, når lyset dæmpes, eller at overgangen fra lys til mørke opleves som ubehagelig eller desorienterende. Ofte bemærker man symptomet, når man skal bevæge sig rundt om aftenen, fx når man kører bil i mørke eller går ind i et mørkt lokale.
Det er vigtigt at forstå, at natteblindhed ikke nødvendigvis betyder, at man slet ikke kan se om natten – men snarere, at man ser markant dårligere end forventet under de forhold.
Hvordan fungerer synet i mørke?
Øjets nethinde består af to typer lysfølsomme celler: stave og tappe. Tappene bruges primært i dagslys og står for farvesyn og skarpt syn i centrum af synsfeltet. Stave derimod er specialiserede til at opfange svagt lys og gør det muligt at se i mørke.
Ved natteblindhed kommer der enten ikke nok lys ind i øjet eller også er det især stavene, der ikke fungerer normalt. Det betyder, at synet bliver meget dårligere i mørke, selv om det kan fungere fint i dagslys.
Hvordan opleves natteblindhed?
Mennesker med natteblindhed oplever typisk:
- Vanskeligheder ved at se i skumring og mørke.
- Langsom tilpasning af synet ved skift fra lys til mørke.
- Usikkerhed ved færden i dårligt oplyste omgivelser, fx biografer eller mørke gader.
- Problemer med at genkende ansigter eller objekter i svagt lys.
Nogle beskriver det som at se gennem et mørkt slør eller som om omgivelserne "forsvinder" i mørke. Hvis begge øjne er ramt, kan det give en følelse af næsten komplet blindhed i mørke miljøer.
Hvad kan forårsage natteblindhed?
Der findes flere forskellige årsager til natteblindhed. Nogle er medfødte, mens andre udvikler sig senere i livet. Her er nogle af de mest almindelige bagvedliggende tilstande:
- Grå stær: Ved grå stær er øjets linse uklar og derfor reduceres mængden af lys, der trænger igennem øjet. Det kan føre til natteblindhed.
- Arvelige nethindesygdomme: Den mest kendte er retinitis pigmentosa, hvor nethindens stave gradvist går til grunde, ofte med natteblindhed som et af de tidligste symptomer.
- Aldersrelaterede forandringer: Hos ældre kan nethindens funktion aftage uden at det behøver at være udtryk for sygdom, og det kan påvirke mørkesynet.
- Øjensygdomme med påvirkning af nethinden: Visse sygdomme, der påvirker nethindens struktur og funktion, kan give natteblindhed som del af symptombilledet.
- Medfødte tilstande: Nogle mennesker er født med nedsat funktion af stavene og har derfor haft natteblindhed hele livet.
- Erhvervsmæssige påvirkninger: Langvarig udsættelse for skadelige stoffer eller stråling kan i sjældne tilfælde påvirke nethindens celler og medføre nedsat mørkesyn.
Hvordan undersøges natteblindhed?
Hvis man oplever natteblindhed, vil en øjenlæge typisk begynde med en samtale om symptomer og sygehistorie. Dernæst følger en grundig synsundersøgelse, som inkluderer en spaltelampeundersøgelse og undersøgelse af nethinden bl.a. med optisk kohærens tomografi (OCT).
Hvilke følgevirkninger kan natteblindhed have?
Natteblindhed kan påvirke livskvaliteten på flere måder. Mange føler sig usikre i mørke omgivelser og undgår derfor aktiviteter om aftenen eller i svag belysning. Det kan føre til begrænsninger i både fritid, arbejde og sociale sammenhænge. Kørsel i mørke er ofte en udfordring, da det kræver evnen til at skifte mellem lys og mørke og reagere hurtigt på omgivelserne.
Hos børn og unge med medfødt natteblindhed kan symptomet give udfordringer i fx sport, skoleudflugter og leg, især i mørke omgivelser.
Prognose
Prognosen for natteblindhed afhænger af den bagvedliggende årsag. Det er derfor vigtigt at få fastlagt, om natteblindheden er et symptom på en øjensygdom, og om det er en øjensygdom man kan gøre noget ved.
