En øjenlågstumor er en unormal vækst på eller omkring øjenlåget, som kan være enten godartet (benign) eller ondartet (malign). Langt de fleste øjenlågstumorer er godartede og ufarlige, men visse typer kan være ondartede og kræver tidlig diagnose og behandling. Symptomerne varierer fra små knuder, der ligner bygkorn eller chalazion, til sår, der ikke vil hele, eller hudforandringer med blødning og skorper. Diagnosen stilles ved klinisk undersøgelse og vævsprøve (biopsi). Behandlingen er kirurgisk fjernelse, ofte med meget gode resultater, og prognosen er generelt god, især ved tidlig behandling.

‍

Sygdomsudvikling

Øjenlågstumorer udvikles fra celler i huden, talgkirtler eller hårsække på øjenlåget. De fleste øjenlågstumorer vokser langsomt over måneder eller år, og mange giver ikke symptomer før sent i forløet. Ondartede øjenlågstumorer, som basalcellekræft og sjældnere pladecellekræft eller talgkirtelkarcinom, kan sprede sig lokalt i huden og til omkringliggende væv, men fjernmetastaser er sjældne.

Godartede tumorer, som papillomer, cyster, eller xanthelasmata, vokser typisk meget langsomt, spreder sig ikke og påvirker sjældent synet, men kan være kosmetisk generende.

‍

Forekomst

Øjenlågstumorer er relativt almindelige, især hos ældre voksne, hvor hudkræft på øjenlågene er en af de hyppigste hudkræftformer. Forekomsten øges betydeligt efter 50-årsalderen. Basalcellekræft udgør op mod 90% af alle ondartede øjenlågstumorer. Godartede tumorer ses hyppigt og kan opstå i alle aldersgrupper.

‍

Risikofaktorer

Følgende faktorer øger risikoen for at udvikle øjenlågstumorer:

  • Sollys (UV-stråling): Vigtigste risikofaktor for basalcelle- og pladecellekræft.
  • Alder: Øget risiko efter 50-årsalderen.
  • Lys hud: Personer med lys hud, især med kraftig soleksponering, har størst risiko.
  • Immunsuppression: Patienter med svækket immunsystem (f.eks. efter organtransplantation) har øget risiko.
  • Genetiske faktorer: Sjældne arvelige syndromer øger risikoen for visse øjenlågstumorer.

‍

Diagnostik

Diagnosen af øjenlågstumorer stilles ved en klinisk undersøgelse hos en øjenlæge, og omfatter:

  • Inspektion: Udseende af tumoren, f.eks. om den er sårdannet, bløder, eller har uregelmæssige grænser.
  • Palpation: Tumorens konsistens og eventuelle tegn på indvækst i dybere væv.
  • Biopsi (vævsprøve): Er vigtig for definitiv diagnose, især ved mistanke om ondartet tumor.
  • Billeddiagnostik (MR eller CT): Bruges ved større tumorer, mistanke om spredning eller dyb indvækst.

‍

Behandling

Behandling af øjenlågstumorer afhænger af typen, størrelsen og lokalisationen af tumoren samt graden af mistanke om malignitet:

  • Kirurgisk fjernelse: Standardbehandling af de fleste tumorer, både godartede og ondartede. Ved mistanke om kræft fjernes tumoren med en margin af sund hud for at sikre komplet fjernelse.
  • Kryoterapi eller laserbehandling: Kan anvendes ved små, overfladiske godartede tumorer eller forstadier til kræft.
  • Strålebehandling: Sjældent anvendt, men kan være relevant ved større, inoperable tumorer eller hos ældre patienter, som ikke tåler kirurgi.

Rekonstruktiv kirurgi kan være nødvendig efter fjernelse af større tumorer, for at genoprette normal funktion og kosmetisk udseende af øjenlåget.

‍

Prognose

Prognosen for øjenlågstumorer er generelt god, især ved tidlig diagnose og behandling:

  • Godartede tumorer: Har en fremragende prognose, vender sjældent tilbage, og giver typisk kun kosmetiske gener.
  • Ondartede tumorer: Har også en god prognose ved tidlig kirurgisk behandling. Risikoen for lokal tilbagevenden er lav. Fjernmetastaser er ekstremt sjældne.
  • Andre sjældnere tumorer (f.eks. pladecellekræft, talgkirtelkarcinom): Prognosen kan være dårligere med større risiko for spredning.