Den visuelle cyklus er den biokemiske proces, der genskaber synspigment i nethindens fotoreceptorer efter lyseksponering. Uden denne regenerering ville vi kun kunne se et kort øjeblik, før synet tonede ud. Cyklussen er helt afgørende for kontinuerligt syn og for øjets evne til at tilpasse sig skiftende lysforhold.
Hvad er den visuelle cyklus?
Den visuelle cyklus er et kredsløb af kemiske reaktioner mellem fotoreceptorerne og det retinale pigmentepitel. Når lys rammer synspigmentet rhodopsin i stavene (eller opsin i tappene), sker en hurtig kemisk forandring, der genererer et nervesignal. Det brugte pigment skal derefter genopbygges for at modtage nyt lys.
Hvordan fungerer det?
Rhodopsin består af proteinet opsin og molekylet 11-cis-retinal, som er en form af A-vitamin. Når lys rammer rhodopsin, ændrer 11-cis-retinal form til all-trans-retinal — dette udløser en signalkaskade, der sender en elektrisk besked videre til ganglieceller og derfra gennem synsnerven. All-trans-retinal transporteres til pigmentepitelet, hvor det omdannes tilbage til 11-cis-retinal og føres tilbage til fotoreceptoren. Dermed er synspigmentet klart til at opfange nyt lys.
Betydning for synet
Den visuelle cyklus er afgørende for både dagssyn og nattesyn. Hastigheden af cyklussen bestemmer, hvor hurtigt øjet kan tilpasse sig, når vi går fra lyst til mørkt miljø. Dette er grunden til, at lys-mørke-adaptation tager flere minutter — øjet skal fylde fotoreceptorerne op med regenereret pigment. Ved god A-vitamin-forsyning forløber cyklussen effektivt, og synet er stabilt.
Hvad kan gå galt?
Forstyrrelser i den visuelle cyklus kan give alvorlige synsproblemer. Mangel på A-vitamin fører til nedsat mørkesyn, fordi produktionen af 11-cis-retinal hemmes. Genetiske sygdomme, der påvirker enzymer i cyklussen (fx RPE65-mutationer), giver tidlig blindhed som ved Leber congenital amaurose. Også retinitis pigmentosa og Stargardts sygdom påvirker komponenter i cyklussen.
Sådan undersøges det
Funktionen af den visuelle cyklus vurderes indirekte via flere metoder. Mørkeadaptationstest måler, hvor hurtigt øjet genvinder følsomhed i mørke, og elektroretinografi (ERG) kan påvise funktionssvigt i stav og tap. Nethinde-autofluorescens viser aflejringer af lipofuscin, som dannes når cyklussen ikke løber normalt. Ved mistanke om genetiske defekter suppleres med gentest.
