Dark adaptation test måler, hvor hurtigt øjet tilpasser sig fra lyse til mørke omgivelser. Testen afslører forstyrrelser i stavfunktionen og i det visuelle A-vitaminkredsløb, og har fået fornyet klinisk relevans som en af de tidligste markører for aldersrelateret makuladegeneration.

 

Hvad måler testen?

Efter eksponering for kraftigt lys tager det normalt 20–30 minutter, før øjet opnår fuld natsynsfunktion. Dark adaptation test kortlægger denne proces ved at registrere synstærsklen over tid efter et blændende prælys. Kurven har to karakteristiske segmenter — det hurtige tapkompleks-segment og det langsommere stavsegment, adskilt af det såkaldte rod-cone break.

 

Klinisk indikation

Testen anvendes ved:

  • Tidlig aldersrelateret makuladegeneration — forlænget rod intercept time er en af de første målbare forandringer.
  • Retinitis pigmentosa — dokumenterer nedsat stavfunktion inden synsfeltsudfald bliver synlige.
  • A-vitaminmangel — fx ved leversygdom, cystisk fibrose eller malabsorption efter bariatrisk kirurgi.
  • Kongenital stationær natblindhed — differentialdiagnose ved medfødt natteblindhed.
  • Mistanke om fundus albipunctatus

 

Sådan foregår testen

Patienten sidder i et mørkt rum og eksponeres først for et standardiseret blænde-prælys, som bleger ca. 80–95 % af fotopigmentet. Derefter præsenteres testpunkter i stigende intensitet, og patienten trykker på en knap, når stimulus kan ses. Instrumentet registrerer synstærsklen hvert minut i 15–30 minutter og plotter en dark adaptation-kurve.

 

Fortolkning

Normalt ligger rod intercept time (tidspunktet for overgang fra tap- til stavsyn) under 6,5 minutter. Forlænget tid ses ved AMD, RP og A-vitaminmangel. Flad kurve uden stavkomponent ses ved svær RP og kongenital stationær natblindhed. Apparater som AdaptDx™ automatiserer testen og giver en simpel rod intercept time-score.

 

Fordele og begrænsninger

Testen er non-invasiv og patientvenlig og giver en følsom biomarker for tidlig sygdom. Begrænsningerne er, at testen er tidskrævende (15–30 minutter pr. øje) og kræver patient-kooperation og mørkerumsopstilling. Medicinske tilstande som katarakt og små pupiller kan påvirke resultatet.

 

Klinisk betydning

Dark adaptation er i dag den bedst validerede funktionelle biomarker for tidlig AMD og kan bruges til at identificere højrisikopatienter år før synstab opstår. Kombineret med OCT og Amsler-selvtest giver testen en helhedsvurdering af makulas funktion og struktur.