Gangliecellerne er nethindens udgangsneuroner og samler informationen fra millioner af fotoreceptorer, før signalet sendes videre gennem synsnerven til hjernen. De bearbejder lysets kontraster, farver og bevægelser og danner grundlaget for det billede, vi oplever.

 

Hvad er gangliecellerne?

Gangliecellerne ligger i nethindens inderste lag og har lange aksoner, der tilsammen udgør synsnerven. Der er omkring 1,2 millioner ganglieceller i hvert øje, og de modtager signaler fra bipolarceller, som igen får input fra stavene og tappene. Horisontal- og amakrinceller modulerer signalet i mellemlagene og forfiner det, før det når gangliecellerne.

 

Hvordan fungerer det?

Nethinden udfører omfattende signalbehandling, før informationen forlader øjet. Hver gangliecelle har et receptivt felt, som består af et midterområde og et omgivende felt med modsatte reaktionsmønstre. Dette gør cellen følsom over for kontraster frem for absolut lysniveau. Signalerne deles i flere parallelle baner: magnocellulære celler formidler bevægelse og kontrast, parvocellulære celler formidler detaljer og farver, og koniocellulære celler bidrager med blå-gul-farvesyn. Samtidig danner særlige melanopsin-holdige ganglieceller grundlag for pupillens lysreaktion og døgnrytmen.

 

Betydning for synet

Gangliecellernes bearbejdning er afgørende for, at hjernen modtager et komprimeret og struktureret signal. Uden deres analyse af kontraster ville synet være uskarpt og ufølsomt over for små forskelle i lysintensitet. Nethindens evne til at skelne kanter, bevægelser og farver afhænger derfor direkte af et velfungerende gangliecelle-lag og intakte synsbaner.

 

Hvad kan gå galt?

Sygdomme, der skader gangliecellerne eller deres aksoner, medfører typisk tab af synsfelt og kontrastsyn:

  • Glaukom — gradvist tab af gangliecelleaksoner i synsnerven.
  • Optikusneuritis — inflammation af synsnerven med nedsat farvesyn og synsstyrke.
  • LHON og ADOA — arvelige sygdomme i gangliecellerne.
  • Iskæmiske optikusneuropatier — blodpropper i synsnervehovedets forsyning.
  • Kompressive læsioner — fx hypofysetumor med synsfeltsdefekter.

 

Sådan undersøges det

Gangliecellernes funktion vurderes indirekte ved synsstyrke, farvesynstest og kontrastsynstest. Synsfeltsundersøgelse kortlægger mønsterskader, og OCT af nethinde og synsnervehoved måler tykkelsen af gangliecelle-laget og nervefiberlaget. Elektroretinografi (ERG) og pattern-ERG giver et funktionelt mål for cellelagets aktivitet.