Når vi bevæger os fra et lyst sted til et mørkt rum, for eksempel når vi træder ind i en biograf, kan det tage noget tid, før vi igen kan se klart. Denne proces kaldes mørkeadaptation og er et eksempel på øjets evne til at tilpasse sig forskellige lysforhold.
Øjets opbygning og lysfølsomhed
Øjet fungerer som et avanceret kamera, hvor lys trænger ind gennem hornhinden og pupillen, passerer linsen og rammer nethinden bagerst i øjet. På nethinden findes to typer lysfølsomme celler: stave og tappe. Tappene er mest aktive i dagslys og gør det muligt for os at se farver og fine detaljer. Stave, derimod, er ekstremt lysfølsomme og ansvarlige for vores evne til at se i mørke – men de giver os kun sort-hvidt syn og er mindre præcise.
Når vi går fra lys til mørke, skifter øjet gradvist fra at bruge tappene til at bruge stavene. Det er denne omstilling, der tager tid og udgør selve mørkeadaptationen.
Pupillens rolle i tilpasningen
Pupillen er den sorte åbning midt i iris, og dens størrelse reguleres af muskler i øjets regnbuehinde. I stærkt lys trækker pupillen sig sammen for at beskytte nethinden mod overeksponering. I mørke udvider pupillen sig (dilaterer) for at lukke mere lys ind. Denne justering sker hurtigt – typisk inden for få sekunder – men det er kun en del af øjets samlede mørketilpasning.
Selvom pupillen hjælper med at regulere mængden af lys, er det de kemiske processer i nethinden, især i stavene, der er ansvarlige for den langsommere, men mere effektive del af tilpasningen.
Det visuelle pigment rhodopsin
I stavene findes et særligt lysfølsomt stof kaldet rhodopsin. Rhodopsin spiller en afgørende rolle i mørkesynet. Når øjet udsættes for kraftigt lys, nedbrydes rhodopsin, og stavene bliver midlertidigt ude af stand til at reagere på svagt lys. I mørke begynder rhodopsin langsomt at gendannes, og stavene genvinder deres følsomhed.
Gendannelsen af rhodopsin tager tid – op til 30 minutter – hvilket forklarer, hvorfor vi i starten næsten intet kan se i mørket, men gradvist får bedre og bedre nattesyn.
Forskellen på stav- og tappesyn
Stavene og tappene har forskellige funktioner og reagerer forskelligt på lys. Tappene er hurtige og kræver meget lys, hvilket gør dem ideelle i dagslys og ved skarpe kontraster. De findes især i den centrale del af nethinden, i makula, hvor de giver os skarpt og farverigt syn.
Stavene, der dominerer i den perifere del af nethinden, fungerer bedst i svagt lys. Men fordi de ikke findes i det centrale synsfelt, vil vi i mørke ofte se bedre, hvis vi ser "lidt ved siden af" det, vi prøver at fokusere på – et fænomen kendt som indirekte syn.
Hvorfor tager det tid at vænne sig til mørket?
Mørkeadaptation er en gradvis proces, fordi den involverer både mekaniske ændringer (som pupiludvidelse) og biokemiske forandringer (som gendannelsen af rhodopsin). Efter blot et minut i mørke vil synet allerede være forbedret noget, men den fulde tilpasning kan tage op til 20-30 minutter, afhængigt af hvor lyst det var, før man trådte ind i mørket.
Desuden varierer mørketilpasningen fra person til person og kan påvirkes af alder, generel øjensundhed, og om man har været udsat for meget stærkt lys umiddelbart forinden.
Mørkesynet svækkes med alderen
Med alderen sker der naturlige ændringer i øjets funktion. Linsen bliver mindre gennemsigtig, og pupillens evne til at udvide sig aftager. Det betyder, at ældre personer ofte oplever nedsat nattesyn og længere tilpasningstid ved skift mellem lys og mørke.
Derudover kan visse øjensygdomme, som grå stær eller retinitis pigmentosa, påvirke mørkesynet markant.
Nattesyn og vitamin A
Vitamin A er essentielt for dannelsen af rhodopsin i stavene. Mangel på vitamin A kan føre til nedsat mørkesyn, en tilstand kendt som natteblindhed. Det er sjældent i den vestlige verden, men kan ses ved visse sygdomme eller dårlig ernæring. Ved mistanke bør man tale med en læge, da vitamin A også spiller en rolle i andre kropsfunktioner og ikke bør tages i for høje doser uden grund.
Adaptation i den modsatte retning – fra mørke til lys
Når vi går fra mørke til lys, sker der også en tilpasning, men den foregår langt hurtigere. Pupillen trækker sig hurtigt sammen, og tappene overtager gradvist synsfunktionen fra stavene. Det kan føles ubehageligt i nogle sekunder – for eksempel når vi træder ud i solskin efter at have været i et mørkt rum – men synet stabiliserer sig normalt hurtigt.
Denne tilpasning kaldes lysadaptation og sker typisk inden for 1-2 minutter.
Praktiske råd til bedre mørkesyn
Nogle almindelige forholdsregler kan hjælpe øjet med at fungere bedre i mørke. For eksempel kan man undgå at kigge direkte på stærke lyskilder, hvis man ved, at man skal orientere sig i mørket bagefter – som ved natlig bilkørsel eller stjernekiggeri.
