Et choroidalt nævus er en godartet pigmenteret plet i øjets årehinde (choroidea), som ligner et "modermærke" på huden. Choroidale nævi er meget almindelige, ses hos op mod 5-10 % af befolkningen, og opdages typisk tilfældigt ved en rutinemæssig øjenundersøgelse. De fleste nævi er harmløse og giver ingen symptomer, men i sjældne tilfælde kan et nævus vokse og udvikle sig til en ondartet tumor (choroidalt melanom). Diagnosen stilles ved en klinisk undersøgelse og billeddiagnostik, og behandlingen består normalt af regelmæssig opfølgning og observation. Prognosen er generelt meget god.
Sygdomsudvikling
Et choroidalt nævus består af pigmentholdige celler (melanocytter) i øjets årehinde, som giver pletten sin typiske brunlige eller grålige farve. De fleste nævi ændrer sig ikke over tid, men nogle kan langsomt vokse eller ændre udseende.
I sjældne tilfælde (ca. 1 ud af 8000 nævi) kan et nævus udvikle sig til en ondartet tumor, kaldet et choroidalt melanom. Denne udvikling sker normalt langsomt over flere år og kan opdages tidligt ved regelmæssige øjenundersøgelser.
Et nævus giver typisk ingen symptomer, men større eller centralt placerede nævi kan påvirke synet ved at forårsage væskeophobning eller forstyrre nethindens funktion.
Forekomst
Choroidale nævi er meget almindelige, især blandt personer med lys hud og blå øjne, og de ses hos omkring 5-10 % af befolkningen. De fleste nævi opdages tilfældigt under en rutinemæssig øjenundersøgelse hos øjenlægen. Forekomsten stiger med alderen, og nævi ses hyppigst hos personer over 50 år.
Risikofaktorer
De præcise årsager til, at choroidale nævi opstår, kendes ikke, men følgende faktorer øger sandsynligheden for udvikling:
- Lys hudfarve: Personer med lys hud og blå øjne har højere risiko.
- Alder: Forekomsten stiger med alderen.
- Genetiske faktorer: Der er muligvis en familiær tilbøjelighed, da nævi hyppigere ses hos personer med mange modermærker på huden.
- Langvarig eksponering for sollys (UV-stråler): Er muligvis en risikofaktor, men dokumentationen er ikke entydig.
Diagnostik
Diagnosen choroidalt nævus stilles normalt ved en rutinemæssig øjenundersøgelse hos en øjenlæge. Undersøgelsen omfatter typisk:
- Fundusundersøgelse: Direkte vurdering af nethinden og årehinden med en spaltelampe eller et oftalmoskop, hvor nævus typisk ses som en flad, pigmenteret plet.
- Billeddiagnostik: Optisk kohærens tomografi (OCT) bruges til at vurdere nævus’ størrelse, form, placering og eventuelle tegn på væskeophobning eller ændringer over tid.
- Yderligere billeddiagnostik: Fluorescein angiografi (FA), indocyaningrønt angiografi (ICGA) og ultralydsundersøgelse kan være nødvendige supplerende undersøgelser i udvalgte tilfælde.
Øjenlægen vurderer risikoen for at nævus kan udvikle sig baseret på næves' størrelse, tykkelse, væskeophobning og andre kliniske tegn.
Behandling
De fleste choroidale nævi kræver ingen behandling, men følges regelmæssigt for at opdage eventuelle forandringer tidligt:
- Observation og regelmæssige kontroller: Nævi, som ikke viser tegn på vækst eller malignitet, følges typisk med rutineundersøgelser hvert eller hvert andet år.
- Hyppigere kontroller eller behandling: Hvis nævus viser tegn på vækst, væskeophobning eller ændringer i udseende, kan hyppigere kontroller og nærmere undersøgelser være nødvendige.
Forebyggende behandling findes ikke, og regelmæssig observation er nøglen til at opdage tidlige tegn på eventuelle ændringer. Ved mistanke til choroidalt melanom henvises til nærmere vurdering og evt. behandling på et højt specialiseret universitetshospital.
Prognose
Prognosen ved choroidalt nævus er generelt god, da langt de fleste nævi aldrig ændrer sig eller giver problemer. Risikoen for, at et nævus udvikler sig til et choroidalt melanom, er meget lav og tidlig diagnostik via regelmæssige kontroller gør, at eventuelle maligne forandringer kan fanges og behandles tidligt. Patienter med choroidale nævi lever normalt uden gener eller nedsat livskvalitet, men bør følge anbefalede kontrolintervaller hos øjenlægen.
