Primært åbentvinklet glaukom er den hyppigste form for grøn stær. Det er en kronisk øjensygdom, hvor trykket inde i øjet langsomt stiger og over tid skader synsnerven. Øjentrykket stiger, fordi afløbet for den væske, der dannes i øjet, bliver langsomt mindre effektivt. Sygdommen udvikler sig typisk uden symptomer i starten, og mange opdager den først, når synet allerede er påvirket. Derfor kaldes tilstanden nogle gange for en “stille tyv”, der stjæler synet. Tidlig opdagelse og behandling er vigtig for at bevare synet.
Sygdomsudvikling
Inde i øjet dannes der hele tiden en klar væske, kaldet kammervand, som sørger for næring og trykstabilitet. Væsken løber ud af øjet gennem et dræningssystem i kammervinklen, der ligger mellem hornhinden og regnbuehinden (iris). Ved primært åbentvinklet glaukom bliver dette dræningssystem langsomt mindre effektivt, selv om vinklen forbliver åben. Det medfører en gradvis ophobning af væske og en trykstigning inde i øjet.
Det forhøjede tryk skader synsnerven, som sender signaler fra øjet til hjernen. Skaden sker langsomt og uden smerter. Først bliver synsfeltets yderområder påvirket, og senere kan det centrale syn også tage skade, hvis sygdommen ikke behandles.
Forekomst
Primært åbentvinklet glaukom er den mest udbredte form for glaukom i Danmark og resten af Europa. Sygdommen rammer cirka 1–2 % af befolkningen over 40 år, og forekomsten stiger med alderen.
Mange er ikke klar over, at de har sygdommen, fordi den udvikler sig uden symptomer. Den opdages ofte først ved rutineundersøgelse hos øjenlæge.
Risikofaktorer
Der er flere faktorer, som øger risikoen for at udvikle primært åbentvinklet glaukom:
- Alder over 40–50 år
- Arvelig disposition – hvis man har forældre eller søskende med sygdommen
- Forhøjet øjentryk (okulær hypertension)
- Afrikansk eller asiatisk baggrund
- Tynd hornhinde – kan gøre øjentrykket sværere at vurdere korrekt
- Diabetes, forhøjet blodtryk eller migræne
- Langvarig steroidbehandling, især i eller omkring øjet
Risikopersoner bør få målt øjentryk og undersøgt synsnerven regelmæssigt.
Diagnostik
Diagnosen stilles af øjenlæge ved en kombination af trykmåling, vurdering af synsnerven og måling af synsfeltet.
Undersøgelserne kan omfatte:
- Måling af øjentryk (tonometri)
- Undersøgelse af synsnerven med spaltelampe og funduskamera
- Optisk kohærens tomografi (OCT) – viser synsnervens struktur og nethindens nervelag
- Synsfeltsundersøgelse – måler, om der er områder i synsfeltet, der ikke fungerer
- Måling af hornhindens tykkelse (pachymetri), som kan påvirke tolkningen af trykket
- Gonioskopi, hvis det er nødvendigt at vurdere vinklen
Sygdommen stilles ud fra en samlet vurdering, da trykket alene ikke altid er nok til at bekræfte glaukom. Man kan godt have et højt øjentryk uden at have glaukom.
Behandling
Behandlingen har til formål at sænke øjentrykket og derved beskytte synsnerven mod yderligere skade. Der findes ingen helbredende behandling, men sygdommen kan i de fleste tilfælde bremses effektivt.
De vigtigste behandlingsformer er:
- Øjendråber, som nedsætter produktionen af kammervand eller forbedrer drænagen
- Laserbehandling (SLT) – som forbedrer drænagen og er en udemærket behandlingsform for mange uden behov for daglig øjendrypning
- Operation, hvis trykket ikke kan kontrolleres med dråber og/eller laser (f.eks. trabekulektomi eller dræn)
Behandlingen vælges individuelt og afhænger af, hvor fremskreden sygdommen er, og hvor lavt trykket skal sænkes for at beskytte synsnerven.
Prognose
Med tidlig diagnose og effektiv behandling kan de fleste med primært åbentvinklet glaukom bevare et godt syn hele livet. Sygdommen udvikler sig langsomt, og hvis øjentrykket holdes stabilt, kan synsnerven beskyttes mod yderligere skade. Hvis glaukom først opdages sent, eller hvis trykket ikke sænkes nok, kan der opstå synsfeltsudfald og nedsat synsevne. Det centrale syn bevares dog ofte længe, hvilket gør sygdommen snigende og vanskelig at opdage uden undersøgelse.
