Choroidalt melanom er en sjælden form for kræft, der opstår i øjets årehinde (choroidea). Denne tumor består af pigmenterede celler (melanocytter), som normalt findes i øjets væv. Choroidale melanomer giver i starten sjældent symptomer, men med vækst kan de forårsage synsforstyrrelser som sløret syn, skygger eller nedsat synsstyrke. Diagnosen stilles ved en grundig øjenundersøgelse samt ultralyd og andre billeddiagnostiske metoder. Behandlingen omfatter oftest strålebehandling (brachyterapi), og i visse tilfælde kirurgisk fjernelse af øjet. Prognosen afhænger af tumorens størrelse og spredning.
Sygdomsudvikling
Et choroidalt melanom udvikles fra pigmentholdige celler (melanocytter) i øjets årehinde, som ligger under nethinden. I starten er tumoren ofte symptomfri og opdages typisk tilfældigt ved en rutinemæssig øjenundersøgelse. Efterhånden som melanomet vokser, kan det give symptomer som sløret syn, skygger, lysglimt eller gradvist nedsat syn, især hvis tumoren påvirker den centrale del af nethinden (makula).
Hvis melanomet vokser yderligere, kan det bryde igennem øjets vægge eller sprede sig til andre dele af kroppen, især leveren. Denne spredning (metastasering) kan være alvorlig og kræve yderligere behandling.
Forekomst
Choroidalt melanom er den hyppigste primære maligne øjentumor hos voksne, men stadig en sjælden sygdom med ca. 5-7 nye tilfælde pr. million personer om året. Forekomsten stiger med alderen og er højst hos personer mellem 50 og 70 år. Choroidale melanomer ses oftere hos personer med lys hud, blå øjne og en øget forekomst af modermærker på huden.
Risikofaktorer
Følgende faktorer øger risikoen for udvikling af choroidalt melanom:
- Lys hudfarve og blå øjne: Øget risiko hos personer med lys hudtype.
- Alder: Risikoen øges med alderen, især efter 50 år.
- Tilstande som choroidale nævi (godartede pigmentpletter): Selvom risikoen er lav, kan nogle nævi udvikle sig til melanomer.
- UV-eksponering (sollys): Kan være en risikofaktor, selvom sammenhængen ikke er fuldstændig klarlagt.
- Familiær disposition: En lille øget risiko ved familiær forekomst af melanomer.
Diagnostik
Diagnosen choroidalt melanom stilles på baggrund af en klinisk øjenundersøgelse og understøttes af forskellige billeddiagnostiske metoder:
- Fundusundersøgelse: Øjenlægen undersøger nethinden og årehinden direkte og vurderer tumoren.
- Ultralydsscanning af øjet: Kan vise tumorens størrelse, placering og tykkelse.
- Optisk kohærens tomografi (OCT): Bruges til at vurdere nethindens struktur over tumoren.
- Fluorescein angiografi (FA) og indocyaningrønt angiografi (ICGA): Farvestofundersøgelser der afslører blodkarrenes mønster omkring tumoren.
Ved mistanke om spredning udføres desuden MR- eller CT-scanning af leveren, blodprøver samt eventuelt PET-scanning.
Behandling
Behandling af choroidalt melanom afhænger af tumorens størrelse, placering og eventuel spredning:
- Strålebehandling: Den mest almindelige behandling, hvor en radioaktiv plade placeres på øjets overflade i få dage for at ødelægge kræftcellerne. Denne behandling kan bevare øjet og ofte en del af synet.
- Kirurgisk fjernelse af øjet (enukleation): Kan være nødvendig ved store melanomer, der ikke kan behandles effektivt med stråling, eller hvis øjet er kraftigt beskadiget.
- Observation: Anvendes når risikoen ved behandling overstiger sygdommens risiko.
Ved påvist spredning (metastaser) det være nødvendigt med supplerende behandlinger.
Prognose
Prognosen for choroidalt melanom afhænger primært af tumorens størrelse og om der er sket spredning på diagnosetidspunktet.
Den største risiko ved choroidalt melanom er spredning til leveren, hvilket kan opstå selv flere år efter, at tumoren i øjet er fjernet eller behandlet. Mange patienter følges derfor regelmæssigt, også efter succesfyldt behandling.
