Tårer er ikke kun et udtryk for følelser – de er først og fremmest en vigtig del af øjets beskyttelses- og vedligeholdelsessystem. Tårevæsken holder øjets overflade fugtig, beskytter mod infektioner og fjerner støv og små partikler. Tårerne dannes i tårekirtlerne, som er placeret over øjet, og spredes over øjet ved hvert blink. De drænes gennem et fint system af tårekanaler og ender til sidst i næsen. Der findes både basale, refleksudløste og følelsesmæssige tårer – hver med deres egen funktion og sammensætning.

‍

Tårevæskens funktion

Tårevæsken dækker øjets overflade som en tynd film, kaldet tårefilmen. Den er helt afgørende for, at vi kan se klart og holde øjet sundt. Tårefilmen holder hornhinden fugtig, hvilket er nødvendigt for, at den forbliver gennemsigtig og glat. Samtidig beskytter den mod udtørring, irritation og infektion ved at skylle mikroorganismer og støv væk.

Tårerne fungerer også som en slags "smøremiddel", der får øjenlåget til at glide ubesværet hen over øjet, når vi blinker. Uden tårevæske ville øjets overflade hurtigt blive tør, irriteret og sårbar over for skader.

‍

Tårefilmens opbygning

Tårefilmen består af tre lag, som tilsammen sikrer øjets komfort og beskyttelse:

  • Yderst: Et tyndt fedtlag (lipidlag), der dannes af små kirtler i øjenlågene (meibomske kirtler). Det forhindrer, at tårefilmen fordamper for hurtigt.
  • Midterst: Et vandigt lag, der udgør størstedelen af tårevæsken. Det indeholder salte, proteiner og antimikrobielle stoffer som lysozym, der beskytter mod bakterier.
  • Inderst: Et slimlag (mucinlag), der hjælper tårefilmen med at hæfte til øjets overflade og fordele sig jævnt over hornhinden.

Denne struktur gør, at tårefilmen både fugter, beskytter og holder sig stabil i længere tid mellem hvert blink.

‍

Tårekirtler og tåresystemet

Den vigtigste tårekirtel, glandula lacrimalis, sidder oppe under det øverste øjenlåg tæt på øjets ydre kant. Herfra udskilles tårevæsken, som fordeles over øjet ved hvert blink. Når væsken har gjort sin opgave, løber den ind i små tårepunkter (åbninger) i øjenkrogen, derefter gennem tårekanaler og ned i tåresækken. Herfra fortsætter den gennem tåregangen og ud i næsehulen – hvilket forklarer, hvorfor næsen løber, når man græder.

Det er et meget fint afstemt system, hvor produktion og afløb af tårevæske skal være i balance. Hvis der opstår ubalance, kan øjet enten blive for tørt – eller løbe i vand.

‍

Forskellige typer tårer

Vi producerer tårer af flere forskellige årsager, og de inddeles i tre hovedtyper:

  • Basale tårer: Udskilles konstant i små mængder for at holde øjet fugtigt og beskytte hornhinden. De dannes hele tiden, uanset om vi føler noget eller ej.
  • Reflekstårer: Udløses ved irritation, som røg, vind, stærkt lys eller når vi hakker løg. Disse tårer produceres hurtigt og i store mængder for at skylle øjet rent.
  • Følelsesmæssige tårer: Opstår ved stærke følelser som sorg, glæde eller frustration. De indeholder flere hormoner og signalstoffer end de andre tårer og har muligvis en rolle i følelsesmæssig regulering.

Selvom de alle kommer fra samme kirtelsystem, varierer deres sammensætning og funktion afhængigt af situationen.

‍

Hvorfor græder vi?

Følelsesmæssig gråd er noget særligt for mennesker og menes at have både biologiske og sociale funktioner. Biologisk kan det være en måde at regulere stress og udskille signalstoffer, der er ophobet i kroppen. Socialt signalerer tårer, at vi har brug for støtte eller sympati, og det kan styrke bånd mellem mennesker.

Grådens fysiske udtryk – med tårer, snøften og ændret stemme – kan derfor ses som en del af et større kommunikationssystem mellem mennesker.

‍

Tørre øjne og tåremangel

Hvis der produceres for lidt tårevæske, eller hvis tårefilmen ikke fungerer korrekt, kan man få tørre øjne. Det giver symptomer som svien, kløe, rødme, tågesyn og en fornemmelse af, at der er noget i øjet. Ironisk nok kan tørre øjne også føre til øget tåreflåd, fordi øjet forsøger at kompensere med refleksudløste tårer – men disse er ikke stabile og fordamper hurtigt.

Tørre øjne er meget almindeligt, især hos ældre og hos personer, der arbejder foran skærme i mange timer. Det kan også være forbundet med sygdomme, hormonelle forandringer eller visse former for medicin.

‍

Overproduktion af tårer

Omvendt kan øget tåreproduktion skyldes irritation, infektion eller blokering i tårekanalerne. Øjet forsøger at beskytte sig ved at producere ekstra tårevæske, men hvis afløbet er blokeret, løber tårerne ud over øjenkanten i stedet for ned i næsen.

Vedvarende tåreflod bør undersøges, især hvis det kun sker i det ene øje eller er ledsaget af smerte eller synsforstyrrelser.

‍

Tårers beskyttende egenskaber

Tårer er en vigtig del af øjets immunforsvar. De indeholder en række stoffer, der hæmmer bakterier og virus, blandt andet lysozym, laktoferrin og immunoglobuliner. Sammen med øjenlågets blink og øjenvippernes filtrerende funktion udgør tårerne en effektiv barriere mod udefrakommende trusler.

Uden en velfungerende tårefilm ville hornhinden være langt mere sårbar over for infektioner og sår.