Et besøg hos øjenlægen kan være en vigtig milepæl i barnets liv, særligt hvis der er mistanke om synsproblemer, skelen eller arvelige øjensygdomme. For mange forældre kan det være en ny og ukendt oplevelse, men undersøgelsen er som regel enkel, smertefri og tilpasset barnets alder. Denne artikel gennemgår, hvornår og hvorfor børn kommer til øjenlægen, hvordan undersøgelsen foregår, og hvad man som forælder kan forvente før, under og efter besøget.
Hvornår henvises et barn til øjenlæge?
I Danmark er der ikke krav om henvisning for at kunne gå til en praktiserende øjenlæge. Børn bliver typisk anbefalet øjenlæge, hvis der er mistanke om synsvanskeligheder eller unormal øjenfunktion. Anbefalingen sker ofte fra egen læge, sundhedsplejerske eller fra personalet i børnehaven eller skolen. Nogle børn henvises også, fordi der er synsproblemer i familien, eller fordi de er født for tidligt.
Hyppige årsager til at børn opfordres at blive undersøgt hos øjenlæge:
- Skelen
- Mistanke om nedsat syn
- Uro i øjenbevægelser
- Manglende øjenkontakt
- Klager over hovedpine eller træthed ved læsning
- Hyppig misforståelse af visuelle indtryk
Forberedelse inden besøget
De fleste børn har det godt med at komme til øjenlægen, men lidt forberedelse kan gøre oplevelsen nemmere. Det hjælper, hvis barnet ved, at øjenlægen skal kigge på øjnene og måske bruge særlige apparater eller dryppe øjnene.
Forældre kan med fordel fortælle barnet, at det ikke gør ondt – og at det minder lidt om en leg, hvor man skal kigge på billeder og figurer. For små børn kan det være en god idé at medbringe en bamse eller bog, og for større børn kan det hjælpe at forklare formålet med besøget.
Sådan foregår undersøgelsen
Undersøgelsen hos øjenlægen afhænger af barnets alder og problemstilling. Den varer typisk 20-40 minutter. Øjenlægen tilpasser undersøgelsen, så barnet føler sig trygt og kan samarbejde.
De vigtigste elementer er:
- Synstest: Barnet ser på billeder, symboler eller bogstaver på en tavle, ofte i forskellige størrelser og på forskellig afstand.
- Øjenstilling: Øjenlægen vurderer, om øjnene peger i samme retning, eller om der er skelen.
- Bevægelighed: Øjnene følges i alle retninger for at sikre, at muskler og nerver fungerer normalt.
- Refleksundersøgelse: Ved hjælp af lys undersøges pupiller og øjets reaktion på lys.
- Øjendrypning: Hos mange børn dryppes øjnene for at udvide pupillerne og lamme fokuseringen, så øjenlægen kan måle synsstyrken og tjekke for brydningsfejl. Drypningen kan svie lidt, og barnet vil se sløret i nogle timer bagefter.
- Instrumentundersøgelse: Øjenlægen bruger et oftalmoskop, en lup eller en spaltelampe til at undersøge øjets strukturer, især nethinden og synsnerven.
Særlige hensyn til små børn
Små børn, der endnu ikke kan samarbejde til en klassisk synstest, undersøges med andre metoder. Øjenlægen bruger fx lys og legetøj til at lokke barnets blik og vurderer, hvordan barnet følger genstande med øjnene.
Der findes også objektive måleapparater, som kan vurdere brydningsfejl uden, at barnet aktivt skal svare. Det gør det muligt at opdage nærsynethed, langsynethed eller bygningsfejl, selv hos spædbørn.
Efter undersøgelsen
Når øjenlægen har lavet sin vurdering, får forældrene en grundig forklaring. Hvis barnet har brug for briller, vil det blive målt og henvist til optiker. Hvis der er skelen, dovent øje eller anden øjensygdom, planlægges opfølgning eller behandling.
Barnet kan efter undersøgelsen være lidt træt eller se sløret på grund af øjendråberne, men det går som regel over i løbet af en dag.
Nogle børn har kun behov for én enkelt undersøgelse, mens andre følges med jævne mellemrum. Hyppigheden afhænger af, om barnet har en tilstand, der kræver opfølgning – fx ved skelen, synsfejl, medfødte øjensygdomme.
