Allergisk konjunktivitis er en af de hyppigste øjenlidelser hos børn og opstår, når øjets slimhinde (konjunktiva) reagerer med en overfladisk betændelsesreaktion på allergener som pollen, husstvælse eller dyrepløj. Tilstanden er som regel godartet, men kan være meget generende og påvirke barnets trivsel, søvn og koncentration.

 

Hvad handler det om?

Allergisk konjunktivitis inddeles typisk i:

  • Sæsonbetinget allergisk konjunktivitis – den hyppigste form, udløst af pollen (græs, birk, bynke). Giver akutte symptomer om forår og sommer
  • Århetsbetinget allergisk konjunktivitis – udløst af husstvælsemider, katte- eller hundehjæld. Giver kroniske symptomer hele året
  • Vernal keratokonjunktivitis (VKC) – en sværere form der typisk rammer drenge i skolealderen med kraftig papillær reaktion og risiko for hornhindepåvirkning
  • Atopisk keratokonjunktivitis (AKC) – associeret med atopisk eksem, ses typisk hos ældre børn og unge

Allergisk konjunktivitis er ofte forbundet med rhinitis (høfeber) og astma som del af det atopiske syndrom.

 

Tegn forældre skal være opmærksomme på

Typiske symptomer hos børn med allergisk konjunktivitis:

  • Intens kløe i øjnene – barnet gnider sig ofte i øjnene
  • Røde øjne (hyperemi af konjunktiva)
  • Vandige, klare tårer
  • Hævede øjenlåg (kemose)
  • Lyssømhed
  • Ofte kombineret med løbende næse og nysen

Gnidning af øjnene er et klassisk tegn og kan forværre tilstanden. Langvarig gnidning kan give hornhindeforandringer (keratokonus).

 

Hvornår skal barnet ses af en øjenlæge?

Mange tilfælde af mild, sæsonbetinget allergisk konjunktivitis kan håndteres af praktiserende læge eller allergolog. En øjenlæge bør involveres ved:

  • Svære eller kroniske symptomer
  • Mistanke om hornhindepåvirkning (lyssømhed, sløret syn, smerter)
  • Dårligt svar på standardbehandling
  • Mistanke om VKC eller AKC
  • Behov for steroidøjendråber

 

Undersøgelse af børn

Øjenlægen vil foretage en spaltelampeundersøgelse for at vurdere reaktionens sværhedsgrad og udelukke hornhindepåvirkning. Ved VKC ses karakteristiske store papiller på det øvre øjenlågs indside (cobblestone-udseende) og evt. hornhindeaflejringer. Hornhindetopografi eller anterior segment OCT kan anvendes ved mistanke om keratokonus.

 

Behandling

Behandlingen er trinvis og tilpasses sygdommens sværhedsgrad:

  • Allergenund vikelse – undgå kontakt med kendte allergener, vask hænder og ansigt efter udendørsophold
  • Kold kompres – lindrer kløe og hævelse
  • Kunstige tårer – udskyl allergener og fugter øjet
  • Antihistamin øjendråber (fx olopatadin, ketotifen) – førstevalg ved moderat allergisk konjunktivitis
  • Mastcellestabilisatorer – forebyggende behandling ved sæsonallerg i
  • Steroidøjendråber – kun ved svære tilfælde under lægetilsyn (risiko for trykøgning og grå stær)
  • Systemisk antihistamin – hjælper både øjne og næse
  • Immunterapi (hyposensibilisering) – ændrer den allergiske reaktion på lang sigt

 

Prognose og opfølgning

De fleste børn med sæsonbetinget allergisk konjunktivitis klarer sig godt med korrekt behandling. Sværere former som VKC kan kræve langvarig opfølgning hos øjenlæge og risikoen for hornhindekomplikationer kræver opmærksomhed. Gnidning af øjnene bør så vidt muligt undgås for at minimere risikoen for astigmatisme og keratokonus. Allergiudredning hos allergolog kan være relevant for at kortlægge udløsende faktorer og overveje immunterapi.