Papilødem er en hævelse af synsnerven, som kan skyldes flere forskellige tilstande, herunder forhøjet intrakranielt tryk, inflammation, vaskulære forstyrrelser og optikusneuropatier. Symptomerne varierer afhængigt af årsagen og kan inkludere synsforstyrrelser, hovedpine og dobbeltsyn. Diagnosen stilles ved oftalmoskopi og supplerende billeddiagnostik. Behandlingen afhænger af den specifikke udløsende faktor.
Sygdomsudvikling
Papilødem kan opstå som følge af forskellige sygdomsprocesser, der har dét til fælles, at de påvirker synsnerven og får synsnervehovedet til at svulme op. Afhængigt af årsagen kan det være et resultat af venøs stase, inflammation eller skade på nervefibrene. Ødemet kan være reversibelt eller føre til varig skade, afhængigt af hvor længe det varer, og hvor alvorlig tilstanden er.
Forekomst
Papilødem kan forekomme i alle aldre og køn, afhængigt af den underliggende årsag. Det er relativt sjældent i den generelle befolkning, men kan ses hyppigere hos patienter med neurologiske, vaskulære eller inflammatoriske lidelser.
Risikofaktorer
Følgende tilstande kan øge risikoen for synsnervehovedødem:
- Hjernetumorer eller hydrocephalus (forårsager forhøjet intrakranielt tryk)
- Idiopatisk intrakraniel hypertension
- Cerebral venetrombose
- Optikusneuritis (inflammatorisk betinget synsnervehævelse)
- Anterior iskæmisk optikus neuropati (AION)
- Diabetisk papillopati
- Infektioner såsom meningitis eller neuroborreliose
- Toksiske og ernæringsmæssige neuropatier
Diagnostik
Diagnosen stilles ved en kombination af kliniske og billeddiagnostiske undersøgelser:
- Oftalmoskopi: Viser hævelse af synsnervehovedet med varierende karakter afhængigt af årsagen.
- Optisk kohærens tomografi (OCT): Kan vurdere tykkelsen af nervelaget, og bruges også til at udelukke papildruser, som kan ligne papilødem, men er hos de fleste et ufarligt fund.
- MR- eller CT-scanning af hjernen: Bruges til at identificere strukturelle årsager.
- Lumbalpunktur: Kan måle det intrakranielle tryk og udelukke infektiøse eller inflammatoriske årsager.
- Blodprøver: Kan identificere systemiske årsager som autoimmun sygdom eller infektion.
Behandling
Behandlingen afhænger af den underliggende årsag:
- Forhøjet intrakranielt tryk: Behandling af den udløsende tilstand.
- Inflammatoriske årsager (f.eks. optikusneuritis eller arteritisk AION): Ofte behandling med kortikosteroider.
- Vaskulære årsager (f.eks. non-arteritisk AION): Behandling af risikofaktorer som hypertension og diabetes.
- Infektioner: Antibiotisk eller antiviral behandling afhængigt af det identificerede patogen.
Prognose
Prognosen afhænger af årsagen til synsnervehovedødem. I nogle tilfælde kan synet komme sig fuldstændigt, mens andre kan opleve varige synsforstyrrelser. Tidlig identifikation og behandling af den underliggende tilstand kan være afgørende for at minimere risikoen for permanent synstab.
