Interstitial keratitis er en kronisk, ikke-ulcererende betændelse i hornhindens stroma med karakteristisk neovaskularisering i dybden og senere arvæv. Tilstanden er oftest immunmedieret og kan være udtryk for systemisk infektion — historisk især kongenit syfilis, men i dag ses også tuberkulose, herpes, borreliose og sjældne autoimmune tilstande som årsag.
Hvad er interstitial keratitis?
Interstitial keratitis rammer hornhindens mellemlag uden at nedbryde epitelet eller endotelet. Den inflammatoriske reaktion fører til indvækst af blodkar fra limbus ind i det ellers karløse stroma. Efter aktiv fase efterlader tilstanden typisk spøgelseskar, stromal uklarhed og permanent ardannelse, som kan give udtalt synstab.
Sygdomsudvikling
Den aktive fase varer typisk 6-12 uger med rødt øje, smerte, lysoverfølsomhed og sløret syn. I den kroniske fase svinder inflammationen, blodkarrene bliver tomme ("ghost vessels"), og der efterlades arvæv, ofte som en mælkehvid uklarhed i stroma.
Forekomst
Tilstanden er sjælden i Danmark i dag, men ses fortsat i grupper, hvor kongenit syfilis, tuberkulose eller ukorrigeret herpes-keratitis optræder. Historisk var kongenit syfilis den dominerende årsag.
Risikofaktorer
De vigtigste underliggende årsager og risikofaktorer er:
- Kongenit eller erhvervet syfilis — klassisk årsag, ofte bilateral.
- Tuberkulose — typisk ensidig, i voksenalderen.
- Viral — herpes zoster, herpes simplex og mæslinger.
- Cogans syndrom — en autoimmun tilstand med keratitis og høretab.
- Borreliose og lepra — sjældnere, men velbeskrevne årsager.
Diagnostik
Diagnosen stilles ved spaltelampeundersøgelse, som viser dyb stromal inflammation, ødem og nye kar. Der suppleres med serologi for syfilis (TPHA/FTA-ABS), interferon-gamma release assay for tuberkulose og eventuelt HSV/VZV-test ved mistanke. Ved autoimmun mistanke udredes for vaskulitter og Cogans syndrom (inklusive audiologisk vurdering).
Behandling
Behandlingen er todelt — mod den udløsende årsag og mod inflammationen:
- Topikale steroider — hjørnestenen, højdosis med langsom udtrapning.
- Cykloplegi — reducerer smerte og forebygger synekier.
- Antibiotika/antiviral behandling — målrettet den påviste infektion (fx penicillin ved syfilis, tuberkulostatika).
- Systemisk immunosuppression — ved Cogans syndrom og svære autoimmune former.
- Keratoplastik — ved betydelige, persisterende ar som giver synstab.
Prognose
Ved tidlig og intens antiinflammatorisk behandling kan aktiv fase dæmpes, men mange patienter får permanent stromal uklarhed. Synet afhænger af lokalisation og tæthed af arvæv. Ved central forandring kan DALK eller penetrerende keratoplastik genoprette godt syn. Systematisk udredning og behandling af grundsygdommen er afgørende for at forebygge recidiv og skade på andet øje.
