Herpes zoster ophthalmicus (HZO) er helvedesild (herpes zoster) med affektion af den første trigeminusgren (n. ophthalmicus). Tilstanden kan ramme både hud, hornhinde, iris og i sjældne tilfælde nethinden og synsnerven, og den kan give langvarige senfølger.
Hvad er herpes zoster ophthalmicus?
HZO opstår ved reaktivering af varicella zoster-virus, som ligger latent i ganglion trigeminale efter en tidligere skoldkoppeinfektion. Virus vandrer langs den oftalmiske gren af trigeminus og giver hårdt afgrænsede vesikler på den ene halvdel af panden, øvre øjenlåg og næseryg. Hutchinsons tegn — udslæt på næsespidsen — tyder på inddragelse af n. nasociliaris og dermed forhøjet risiko for øjenaffektion.
Sygdomsudvikling
Forløbet starter ofte med prodromale smerter og følelsesforstyrrelser i hudområdet fulgt af et makulopapuløst udslæt, der udvikler sig til vesikler, pustler og skorper over 1–2 uger. Øjenaffektionen kan komme umiddelbart eller ses først flere uger senere. Op mod halvdelen af patienter med HZO får en form for øjenpåvirkning.
Forekomst
Zoster ophthalmicus udgør omkring 10–20 % af alle tilfælde af herpes zoster og ses typisk hos voksne over 50 år. Incidensen stiger med alderen og er højere hos personer med nedsat immunforsvar. I Danmark er vaccinationen mod herpes zoster tilbudt aldersgrupper med øget risiko.
Risikofaktorer
Risikoen afhænger af immunstatus og alder.
- Alder over 50 år — reaktivering skyldes faldende cellulær immunitet mod virus.
- Immunsuppression — fx ved kemoterapi, hæmatologisk sygdom eller HIV.
- Stress og anden alvorlig sygdom — kan udløse reaktivering.
- Hutchinsons tegn — udslæt på næsespidsen signalerer høj risiko for øjenaffektion.
Diagnostik
Diagnosen er oftest klinisk ud fra det karakteristiske ensidige udslæt i trigeminusområdet. En komplet øjenundersøgelse med spaltelampeundersøgelse vurderer hornhinden (pseudodendritter, stromal keratit, endothelit), iris (tegn på anterior uveitis) og øjentryk. Fundusundersøgelse udelukker retinit og opticusneurit. Ved tvivl kan PCR af vesikel- eller tårevæske bekræfte infektionen.
Behandling
Tidlig systemisk antiviral behandling er hjørnestenen og skal ideelt påbegyndes inden for 72 timer efter udslættet.
- Systemisk antiviral behandling — aciclovir, valaciclovir eller famciclovir i 7–10 dage.
- Topisk behandling — løbende smurt med kunstige tårer og evt. antivirale øjendråber ved epitelial keratit.
- Steroid-øjendråber — ved stromal keratit, endothelit eller anterior uveitis, altid under øjenlæges opsyn.
- Smertebehandling — paracetamol/NSAID akut og gabapentin/amitriptylin ved postherpetisk neuralgi.
Prognose
De fleste patienter kommer sig uden varige synsmæssige mén, men en betydelig del udvikler komplikationer som kronisk stromal keratit, nedsat hornhindesensibilitet, recidiverende cornea-erosioner og postherpetisk neuralgi. Langvarig opfølgning hos øjenlæge er vigtig, og vaccination (Shingrix) nedbringer både risikoen for zoster og for zoster-relaterede øjenkomplikationer.
