Recidiverende corneal erosion (RCE) er en tilstand, hvor det yderste cellelag på hornhinden – epitelet – har nedsat evne til at hæfte sig fast til den underliggende basalmembran. Det betyder, at epitelet nemt løsner sig, typisk om morgenen ved opvågning, og giver anledning til pludselige, kraftige smerter i øjet. Tilstanden er hyppig i dansk øjenpraksis og kan opstå spontant eller efter en tidligere hornhindeskade.

 

Hvad er recidiverende corneal erosion?

Recidiverende corneal erosion er karakteriseret ved gentagne episoder, hvor hornhindens epitel løsner sig fra basalmembranen. Normalt sidder epitelet fast via særlige hæftepunkter kaldet hemidesmosomer. Ved RCE er disse hæftepunkter svækkede, hvilket skyldes enten en forudgående corneal skade (fx abrasio corneae) eller en underliggende corneal dystrofi – typisk map-dot-fingerprint dystrofi (anteriort basalmembrandystrofi). Episoderne udløses ofte af, at øjenlåget under søvn hæfter sig til det løse epitel og river det af, når man åbner øjnene.

 

Sygdomsudvikling

Et første anfald opstår typisk i forbindelse med en hornhindeskade, fx en rift fra en negl, en gren eller et papirark. I de efterfølgende måneder til år oplever patienten gentagne episoder med pludselige smerter, lysfølsomhed og tåreflåd – oftest om morgenen. Med tiden kan episoderne aftage i hyppighed, men hos mange patienter kan de vende tilbage adskillige år efter den oprindelige skade. Hos patienter med map-dot-fingerprint dystrofi er forløbet typisk kronisk og bilateralt.

 

Forekomst

Recidiverende corneal erosion er en af de hyppigste årsager til tilbagevendende øjensmerter hos unge og midaldrende voksne. Tilstanden er underdiagnosticeret, da mange patienter ikke søger hjælp ved mildere episoder. Begge køn rammes, og tilstanden kan opstå i alle aldersgrupper, men ses hyppigst hos personer i 20–50-årsalderen.

 

Risikofaktorer

Følgende faktorer øger risikoen for at udvikle eller forværre recidiverende corneal erosion:

  • Tidligere hornhindeskade — selv en tilsyneladende mild abrasio corneae kan føre til RCE måneder eller år senere.
  • Map-dot-fingerprint dystrofi — den hyppigste corneal dystrofi, som svækker hæftningen mellem epitel og basalmembran.
  • Tørre øjne — tørre øjne øger risikoen for epitellosstning, da den beskyttende tårefilm er reduceret.
  • Kontaktlinser — langvarig kontaktlinsebrug kan påvirke epitelhæftningen negativt.
  • Søvnrelaterede faktorer — episoderne sker typisk om morgenen, idet øjenlåget hæfter sig til det løse epitel under søvn.

 

Diagnostik

Diagnosen stilles primært klinisk ved spaltelampeundersøgelse med fluorescein-farvning, der afslører løst eller beskadiget epitel. I atypiske tilfælde kan optisk kohærens tomografi (OCT) af øjets forreste afsnit hjælpe med at vurdere basalmembranens integritet og identificere en eventuel underliggende dystrofi.

 

Behandling

Behandlingen sigter mod at lindre akutte symptomer og forebygge nye episoder:

  • Akut behandling — smertestillende øjendråber, antibiotiske dråber til profylakse og eventuelt et blødt kontaktlinsebandage i nogle dage for at beskytte epitelet under heling.
  • Profylaktisk behandling — regelmæssig brug af viskøse kunstige tårer om dagen og øjengel om natten reducerer risikoen for morgenanfald markant.
  • Diamantborslibning — ved hyppigt tilbagevendende tilfælde kan diamantborslibning af hornhindens overflade forbedre epitelhæftningen.
  • Fototherapeutisk keratektomi (PTK) — excimer-laserbehandling, der glatter basalmembranen og fremmer en stærkere re-epitelisering ved refraktære tilfælde.

 

Prognose

De fleste patienter oplever færre og mildere episoder med korrekt behandling og profylakse. Recidiverende corneal erosion er sjældent synsfarlig, men kan være meget generende og påvirke livskvaliteten betydeligt. Hos patienter med underliggende dystrofi kan tilstanden kræve længerevarende behandling og regelmæssig opfølgning hos øjenlægen.