Iris er den farvede, ringformede membran foran linsen, der styrer mængden af lys, som passerer ind i øjet via pupillen. Tilpasningen er lynhurtig og automatisk og sker via reflekser, der kontrolleres af det autonome nervesystem. Iris er årsagen til, at vi alle har en unik øjenfarve.

 

Hvad er iris og pupillen?

Iris består af to lag: et pigmenteret baglag og et fremre lag med blærende glatte muskelfibre. Pupillen er den centrale åbning i iris, hvor lyset passerer igennem til linse og nethinde. Pupillens størrelse varierer normalt fra ca. 2 mm i stærkt lys til 8 mm i mørket. Iris er den mest synlige del af øjenbygningen og er ansvarlig for øjenfarven, som bestemmes af pigmentmængden i det fremre stroma.

 

Hvordan fungerer det?

Iris indeholder to muskler med modsatrettede funktioner:

  • Sphincter pupillae — en ringformet muskel, der trækker sig sammen og indsnvrer pupillen (myosis) ved stim ulering fra det parasympatiske nervesystem; aktiver et af lys og nærsyning.
  • Dilatator pupillae — radiale muskelfibre, der udvider pupillen (mydriasis) via det sympatiske nervesystem; aktiv eret ved mørket, frygt og sympatomimetika.

Pupilrefleksen – indsnvring af pupillen ved lysindfald – er en vigtig neurologisk test for hjernestavs- og synsner vefunktionen. Reaktionen er direkte i det beskinnede øje og konsensuel i det modsatte øje.

 

Betydning for synet

Pupilstyrringen er essentiel for en klar synop levelse under varierende lysforhold. En for stor pupil i stærkt lys gør synet sløret af aberrationer fra linsen kanten. En for lille pupil i mørket beg rænser nethindens lysindgang. Korrekt pupilregulering er særligt vigtig for nattesyn og for patienter med tørre øjne eller hornhindeforstyrrelser.

 

Hvad kan gå galt?

En række tilstande kan påvirke iris og pupillen:

  • Anisokori — forskel i pupilstørrelse, som kan være normal, men også skyldes neurologisk sygdom; se anisokori.
  • Horners syndrom — lille pupil, hængende øjenlæg og indtrukket øje ved sympatikusskade; se Horners syndrom.
  • Adies pupil — tonisk, langsomt reagerende pupil ved ciliarg angleskade; se Adies pupil.
  • Relativ afferent pupildefekt (RAPD) — tegn på asymmetrisk synsnervesk ade; se RAPD.
  • Iritis og anterior uveitis — betændelse i iris giver smertefuld lysoverflsomhed og pupilforsnvring; se anterior uveitis.
  • Iris-neovaskularisering (rubeosis iridis) — nydannelse af kar på iris ved iskamisk nethindelidelse; se rubeosis iridis.

 

Sådan undersøges det

Øjenlægen vurderer iris og pupillerne klinisk med lygtetest og spaltelampeundersøgelse. Pupilreflekserne vurderes, herunder om der er RAPD. Fluorescein-farvning og gonoskopi kan afdække iris-forandringer nærmere. Neurologisk udredning er indiceret ved uforklarlig pupilasymmetri.