Gonoskopi er en specialundersøgelse, der giver øjenlægen mulighed for at se den vinkel, hvor hornhinden møder iris – kammervinklen (drainagezonen for øjets kammervand). Undersøgelsen er afgørende for at klassificere grøn stær korrekt og tilrettelægge behandlingen.
Hvad er gonoskopi?
Normalt er kammervinklen ikke synlig udefra, fordi lys, der rammer hornhindens overflade i en fl ad vinkel, totalt intern reflekteres. En goniolinse – et specielt kontaktglas med spejle – annullerer denne refleksion og giver direkte indsigt i vinklen. Øjenlægen ser trabekelværket, Schlemms kanal og iris-insærsionen og vurderer, om vinklen er åben eller lukket.
Hvornår bruges undersøgelsen?
Gonoskopi er indiceret ved:
- Udredning og klassifikation af alle former for grøn stær – især til at skelne primært åbentvinklet fra lukketvinklet glaukom
- Mistanke om pigmentdispersions-syndrom eller pseudoeksfoliationsglaukom
- Påvisning af rubeosis iridis (kar på iris/vinkel)
- Vurdering af vinkelindskrænkning (plateau iris) og vinkellæsioner
- Kontrol efter laser iridotomi eller trabekuloplastik
Sådan foregår undersøgelsen
Bedøvelsesdråber lægges i øjet. Goniolinsen (fx Goldmann tre-spejlslinse eller Volk 4-mirror goniolinse) placeres let på hornhinden med en gel. Patienten sidder ved spaltelampen, og øjenlægen roterer linsen for at se hele vinklen 360 grader rundt. Undersøgelsen tager ca. 5 minutter og er ved standard goniolinse ikke ubehagelig.
Hvad kan undersøgelsen vise?
Gonoskopien viser: vinkelbredde (Shaffer-klassifikation 0–4), pigmentering af trabekelværket, irisprocesser og gøneovaskularisering, vinkeladhsioner (perifere anteriore synechier, PAS) og om vinklen er truet ved kontak t af iris og hornhindebagside.
Fordele og begrænsninger
Gonoskopi er den eneste metode, der giver direkte visualisering af vinklen. Begrænsningerne er, at den er operatrærfarings afhængig og kræver kontakt med hornhinden. Ultrasound biomikroskopi (UBM) kan supplere ved undersøgelse i mørket eller ved svær hornhindukllaerhed.
Praktisk information
Undersøgelsen udføres typisk i forbindel se med den øvrige øjenundersøgelse. Bedøvelsen virker i 20–30 minutter. Der må ikke gnubbes i øjet i en time derefter. Ingen kørselsbegrænsminger er normalt nødvendige, medmindre pupillen er dilateret.
