Primært lukketvinklet glaukom er en type grøn stær, hvor afløbet for øjets væske blokeres helt eller delvist, fordi vinklen mellem regnbuehinden (iris) og hornhinden er for trang eller lukker til. Det forhindrer væsken i at løbe ud af øjet, hvilket får trykket til at stige. Tilstanden kan opstå langsomt eller pludseligt. Hvis trykket stiger hurtigt, kan det give akutte symptomer som smerter, sløret syn og kvalme – og det er en øjenlægelig akutsituation. Uden behandling kan synsnerven tage skade, og der kan opstå varigt synstab.
Sygdomsudvikling
I et normalt øje drænes den klare væske (kammervand) gennem et afløbssystem i kammervinklen, som ligger mellem hornhinden og regnbuehinden. Ved primært lukketvinklet glaukom er denne vinkel for snæver, så væsken ikke kan komme frit ud. Det kan føre til to sygdomsforløb:
- Kronisk lukketvinklet glaukom, hvor vinklen lukker gradvist og trykket stiger langsomt
- Akut vinkellukning, hvor vinklen lukker pludseligt og trykket stiger kraftigt – ofte ledsaget af stærke symptomer
Når væsken ikke kan slippe ud, stiger trykket inde i øjet, og det kan skade synsnerven. Hvis trykket ikke sænkes hurtigt nok, kan skaden blive permanent.
Forekomst
Primært lukketvinklet glaukom er mindre almindeligt end åbentvinklet glaukom i Vesteuropa, men stadig en vigtig årsag til synstab. Det forekommer hyppigere:
- Hos personer over 50 år
- Kvinder
- Asiatisk afstemning
- Personer med langsynethed (hypermetropi) – deres øjne er kortere, og kammervinklen derfor smallere
Mange med smalle vinkler har ingen symptomer og opdager først problemet ved rutineundersøgelse eller akut anfald.
Risikofaktorer
De vigtigste risikofaktorer for primært lukketvinklet glaukom er:
- Langsynethed (hypermetropi)
- Høj alder – linsen vokser med alderen og kan skubbe iris fremad
- Kvinder – har ofte mindre forkamre end mænd
- Arvelig disposition
- Asiatisk eller inuitisk baggrund
- Udvidelse af pupillen (f.eks. i mørke eller efter øjendråber) – kan udløse et anfald
Før et anfald kan der opstå forbigående symptomer som halos (regnbuer omkring lys), lette smerter og sløret syn.
Diagnostik
Diagnosen stilles af øjenlæge på baggrund af øjenundersøgelse. Det er vigtigt at finde tilstanden tidligt, før der opstår varige skader.
Undersøgelser kan omfatte:
- Måling af øjentryk (tonometri) – ofte forhøjet ved anfald, men normalt i rolig fase
- Gonioskopi – hvor lægen vurderer, om vinklen er åben, lukket eller snæver
- Spaltelampeundersøgelse – kan vise hævelse, rødme og tegn på vinkellukning
- Undersøgelse af synsnerven og synsfelt – for at vurdere glaukomskade
- Optisk kohærens tomografi (OCT) – kan vise synsnerveforandringer og tykkelsen af nethindens nervelag
Ved mistanke om snæver vinkel, selv uden forhøjet tryk, følges patienten tæt og behandles ofte forebyggende.
Behandling
Behandlingen afhænger af, om sygdommen er akut eller kronisk, og hvor meget skade der allerede er sket.
Ved akut vinkellukning:
- Øjeblikkelig behandling med tryksænkende øjendråber og tabletter
- Laserbehandling (iridotomi) – hvor man laver et lille hul i regnbuehinden for at genoprette væskens gennemstrømning
- Evt. operation, hvis laserbehandling ikke er nok
Ved kronisk lukketvinklet glaukom:
- Forebyggende laserbehandling (iridotomi)
- Øjendråber til at sænke trykket, hvis det er forhøjet
- Operation, hvis trykket ikke kan kontrolleres medicinsk, f.eks. fremskyndet grå stær operation for at skabe bedre pladsforhold.
Personer med snæver vinkel følges regelmæssigt for at undgå anfald og glaukomudvikling.
Prognose
Prognosen er god, hvis sygdommen opdages tidligt og behandles effektivt. Ved akut vinkellukning er synet truet, men kan reddes, hvis behandlingen gives inden for få timer. Ubehandlet kan tilstanden føre til varigt synstab og blindhed.
Ved kronisk lukketvinklet glaukom kan trykket som regel kontrolleres, og synet bevares, hvis behandlingen følges. Mange får forebyggende behandling i det raske øje for at undgå anfald.
