Iridotomi er en øjenbehandling, hvor øjenlægen med en laser laver en lille åbning i regnbuehinden (iris) for at forbedre væskegennemstrømningen i øjet. Behandlingen anvendes især ved snævervinklet grøn stær (også kaldet vinkellukningsglaukom), hvor kammervæsken ikke kan komme ordentligt rundt i øjet, og hvor trykket derfor kan stige hurtigt og give skade på synsnerven. Iridotomi er en effektiv og forebyggende metode, der kan forhindre alvorlige trykstigninger og bevare synet.
Hvad er snævervinklet grøn stær?
Grøn stær (glaukom) findes i flere former. Den mest almindelige er åbenvinklet glaukom, hvor afløbet for kammervæsken er langsomt nedsat. Ved vinkelluknings glaukom er vinklen mellem iris og hornhinden for smal, hvilket kan blokere for væskens normale vej ud af øjet.
Når væsken ikke kan passere frit fra det bageste øjenkammer til det forreste, skubbes iris frem, og afløbet blokeres. Det kan føre til:
- Akut vinkellukning, som er en øjenmedicinsk nødsituation med meget højt tryk og risiko for synstab
- Kronisk vinkellukning, hvor trykket stiger gradvist og giver skade over tid
Iridotomi bruges både til at forebygge og behandle disse tilstande.
Hvad gør en iridotomi?
Ved en iridotomi laves et lille hul i den perifere del af iris med en YAG-laser eller argonlaser. Hullet fungerer som en alternativ kanal, der tillader kammervæsken at strømme fra det bageste til det forreste øjenkammer.
På den måde udlignes trykket mellem øjenkamrene, og iris falder tilbage, så øjets afløbssystem igen bliver åbent. Dette forhindrer, at trykket stiger farligt og beskadiger synsnerven.
Hvornår er iridotomi nødvendig?
Iridotomi kan være nødvendig i følgende situationer:
- Forebyggelse hos personer med snæver kammervinkel
- Behandling af akut vinkellukning, efter at trykket er sænket medicinsk
- Efter kataraktoperation, hvis vinklen forbliver smal
- Ved mistanke om plateau-iris, hvor iris er unormalt fremadbøjet
- Hos familiemedlemmer til personer med vinkellukningsglaukom
Undersøgelser viser, at iridotomi kan forhindre udviklingen af akut grøn stær hos personer i risikogruppen.
Hvordan foregår behandlingen?
Iridotomi udføres ambulant hos øjenlægen og tager typisk 10–20 minutter. Forløbet er som regel sådan:
- Øjet dryppes med pupilkontraherende dråber (pilokarpin), som trækker iris væk fra afløbsområdet.
- Der gives lokalbedøvende øjendråber.
- Patienten placeres foran en laser, og en kontaktlinse sættes på øjet for at styre laserens energi.
- Laseren laver et lille hul i den øverste del af iris (skjult under øjenlåget).
Efter behandlingen måles trykket, og der kan gives trykdæmpende øjendråber i nogle dage.
Gør det ondt?
Selve behandlingen er smertefri, da øjet er bedøvet. Nogle oplever et let stik, tryk eller lysglimt, men det varer kun et sekund. Efterfølgende kan der være let ubehag, svie eller lysfølsomhed i nogle timer, men det går som regel hurtigt over.
Der er ikke behov for sygemelding, og man kan som regel genoptage sine daglige aktiviteter samme dag eller dagen efter.
Hvad er resultatet af en iridotomi?
Hos de fleste normaliseres væskegennemstrømningen i øjet efter iridotomi. Trykket kan falde, eller i hvert fald forhindres i at stige yderligere. I nogle tilfælde forhindrer behandlingen, at man udvikler grøn stær.
Effekten vurderes ved kontrol nogle uger efter behandlingen, hvor øjenlægen:
- Måler trykket
- Tjekker, om hullet i iris er åbent
- Vurderer kammervinklen
Hvis iridotomi ikke har tilstrækkelig effekt, kan anden behandling overvejes.
Er der bivirkninger?
Iridotomi er en sikker behandling, men som ved alle indgreb kan der opstå bivirkninger. De fleste er milde og forbigående:
- Midlertidigt sløret syn eller blænding
- Let irritation eller svie i øjet
- Hovedpine de første timer
Mere sjældent kan der forekomme:
- Inflammation i øjet (irritation eller betændelse)
- Trykstigning kort efter behandlingen
- Lysrefleks fra hullet i iris (sjældent generende)
- Lukning af hullet med pigment eller arvæv (kan kræve ny behandling)
Kan man undgå iridotomi ved at få fjernet grå stær?
Ja, i nogle tilfælde. Ved at fjerne øjets naturlige linse – som ofte er fortykket ved alderen – og indsætte en tynd kunstig linse, skabes mere plads i øjet, og vinklen åbnes op. Dette kan forbedre væskegennemstrømningen og i nogle tilfælde erstatte behovet for iridotomi.
Dette overvejes især, hvis der både er snæver vinkel og begyndende grå stær.
Hvem er i risikozonen?
Risikoen for at udvikle snævervinklet glaukom – og dermed få behov for iridotomi – er øget ved:
- Fremskreden alder (især >60 år)
- Langsynethed (små øjne, mindre plads i forkammeret)
- Asiatiske eller inuitiske etniske baggrunde
- Familiær disposition
- Kvinder (på grund af mindre øjenstørrelse)
Øjenlægen kan vurdere risikoen ved en almindelig undersøgelse med spaltelampe og speciallinse (gonioskopi).
En lille åbning med stor betydning
Selvom en iridotomi er et lille indgreb, kan det have stor betydning for at bevare synet. Ved at skabe en alternativ passage for kammervæsken forebygger man, at trykket i øjet stiger ukontrolleret. Behandlingen er hurtig, effektiv og med lav risiko – og kan i mange tilfælde afværge en øjenmedicinsk nødsituation. Ved snævre vinkler er tidlig indsats nøglen til at undgå varig synsskade.
