Adies pupil er en sjælden tilstand, der kendetegnes ved, at den ene pupil reagerer langsomt eller slet ikke på lys. Pupillen er typisk større end normalt (dilateret) og reagerer dårligere, når den skal fokusere på ting tæt på. Tilstanden skyldes en beskadigelse af de nerver, som styrer pupillens reaktion, men er i sig selv ufarlig. Adies pupil opstår oftest hos yngre kvinder, typisk mellem 20 og 40 år, uden kendt årsag. Behandling er normalt ikke nødvendig, og prognosen er god. De fleste vænner sig hurtigt til tilstanden, selvom pupillen ofte forbliver unormal resten af livet.
Sygdomsudvikling
Adies pupil skyldes skade på nerverne, der kontrollerer pupillens størrelse og evne til at reagere på lys og fokusering. Den specifikke nerve, der påvirkes, kaldes den parasympatiske nervebane, som normalt får pupillen til at trække sig sammen, når øjet udsættes for lys eller når øjet fokuserer tæt på.
Når denne nervebane beskadiges – ofte af ukendte grunde – mister pupillen evnen til at reagere normalt. Pupillen bliver større (dilateret), og reaktionen på lys bliver langsom eller helt fraværende. I starten af sygdommen kan nogle patienter også opleve sløret syn eller problemer med at fokusere, især når de skal læse eller se på objekter tæt på. Disse symptomer kan dog blive bedre over tid, selvom pupillen ofte fortsat vil være dilateret.
Adies pupil påvirker normalt kun det ene øje, men i sjældne tilfælde kan begge øjne blive påvirket på sigt.
Forekomst
Adies pupil er en sjælden tilstand, men præcis hvor mange der rammes er ukendt. Den ses hyppigst hos yngre voksne, især kvinder mellem 20 og 40 år. Kvinder påvirkes oftere end mænd, og årsagen til dette er uklar.
Tilstanden opstår typisk spontant uden nogen kendt årsag eller underliggende sygdom. Adies pupil kan dog i sjældne tilfælde opstå efter infektioner, traumer, operationer eller neurologiske lidelser, men langt de fleste tilfælde opstår uden tydelige årsager.
Risikofaktorer
Der findes ingen kendte klare risikofaktorer for udvikling af Adies pupil. Tilstanden opstår typisk hos ellers raske personer, og årsagen forbliver i langt de fleste tilfælde ukendt.
Diagnostik
Diagnosen Adies pupil stilles typisk ud fra patientens symptomer og en klinisk undersøgelse hos øjenlæge. Patienten bemærker ofte selv, at pupillen ser større ud i det ene øje, eller at øjet har svært ved at reagere på lys eller skifte fokus.
Øjenlægen undersøger øjets pupiller ved at teste reaktionen på lys og nærafstand (akkommodation). Pupillen med Adies pupil reagerer dårligt eller slet ikke på lys, men kan efter lang tid (ofte flere sekunder eller minutter) blive mindre, når patienten forsøger at fokusere på en genstand tæt på.
For at bekræfte diagnosen bruges en speciel type øjendråber (fortyndet pilocarpin). Pupillen hos en patient med Adies pupil vil typisk reagere kraftigt (blive mindre) selv ved meget lave koncentrationer af pilocarpin, hvilket ikke sker hos raske personer.
Behandling
Adies pupil kræver i langt de fleste tilfælde ingen behandling, da tilstanden i sig selv er harmløs og ikke påvirker øjets sundhed. Patienter vænner sig ofte hurtigt til symptomerne, og de fleste har ingen væsentlige gener.
I sjældne tilfælde, hvor problemer med fokusering eller læsning er meget udtalte, kan behandling med øjendråber, der får pupillen til at trække sig sammen (pilocarpin), anvendes midlertidigt. Dog er dette sjældent nødvendigt, da de fleste symptomer bliver mildere med tiden.
Prognose
Prognosen for patienter med Adies pupil er generelt meget god. Selvom pupillen normalt forbliver større og reagerer langsommere end den raske pupil, vænner patienterne sig typisk hurtigt til dette, og de oplever sjældent væsentlige problemer med synet på længere sigt.
Tilstanden forværres normalt ikke over tid, og risikoen for at udvikle andre neurologiske sygdomme på grund af Adies pupil er minimal. Dog vil nogle patienter med tiden opleve, at pupillen på det raske øje også bliver påvirket, selvom dette er sjældent.
Samlet set er Adies pupil en ufarlig, kronisk tilstand, hvor de fleste patienter oplever minimale gener og kan leve helt normale liv uden væsentlige begrænsninger
