Anisokori betyder, at pupillerne i de to øjne har forskellig størrelse. Pupillerne reagerer normalt ens på lys og mørke, men ved anisokori er den ene større end den anden. Tilstanden kan være medfødt og ufarlig, men den kan også være tegn på sygdom i øjets nerver, muskler eller omgivelser. Det er vigtigt at vurdere, om forskellen er nyopstået, ledsaget af andre symptomer eller varierer i forskellige lysforhold.
Hvad er anisokori?
Anisokori opstår, når den ene pupil er større end den anden. Pupillen er den mørke cirkel i midten af øjet, som regulerer, hvor meget lys der lukkes ind. En mindre forskel i pupilstørrelse kan være normal og findes hos op mod 20 % af befolkningen. Dette kaldes ofte "fysiologisk anisokori".
Ved større eller nyopstået forskel bør årsagen undersøges nærmere.
Hvordan ser anisokori ud?
Anisokori opdages ofte ved:
- Synlig forskel i størrelsen på de to pupiller.
- Asymmetrisk udseende, især i bestemte lysforhold.
- Eventuelt ændret lysfølsomhed eller let sløret syn i det ene øje.
- Hvis den lille pupil ikke udvider sig i mørke, kan rummet føles “mørkere” for den person.
Ofte bemærkes forskellen af andre eller ved et blik i spejlet.
Hvad kan forårsage anisokori?
Årsagerne til anisokori spænder fra harmløse tilstande til mere alvorlige. Nogle af de hyppigste inkluderer:
- Fysiologisk anisokori: En naturlig og stabil forskel uden sygdom.
- Nerveskader: Fx ved påvirkning af nerverne, der styrer pupilstørrelsen – som ved Horners syndrom eller oculomotorius-parese.
- Traumer eller kirurgi: Skader på øjet eller tidligere øjenoperationer kan påvirke pupillen.
- Lægemidler og kemikalier: Visse øjendråber, plastre eller midler kan forårsage midlertidig forskel.
- Hjernepåvirkning: Fx blødning, tryk eller svulster kan påvirke pupilkontrol, især hvis forskellen opstår akut og ledsages af andre symptomer.
Hvem oplever anisokori?
Anisokori kan forekomme i alle aldersgrupper og ses hos:
- Personer med medfødt variation, som aldrig har haft symptomer.
- Ældre med øjensygdomme eller neurologiske lidelser.
- Personer, der bruger medicin eller øjendråber, som påvirker pupillen.
- Patienter med hovedtraumer eller neurologiske symptomer.
Langt de fleste tilfælde med let forskel i pupilstørrelse er ufarlige, især hvis tilstanden er stabil over tid.
Hvornår bør anisokori vurderes nærmere?
Anisokori bør undersøges nærmere, hvis:
- Forskellen opstår pludseligt.
- Den ledsages af symptomer som hovedpine, dobbeltsyn, hængende øjenlåg eller smerter.
- Pupillerne reagerer unormalt på lys.
- Forskellen varierer markant mellem lys og mørke.
- Der er mistanke om påvirkning af nerver eller hjernens strukturer.
Ved undersøgelse vurderer øjenlæge eller neurolog pupilstørrelse, lysreaktion, øjenbevægelighed og eventuelle ledsagende tegn. I visse tilfælde suppleres med billeddiagnostik.
