Udadvendt øjenlåg (ectropion) er en øjenlidelse, hvor det nederste øjenlåg vender udad væk fra øjet. Dette resulterer i, at øjets overflade bliver tør, irriteret og udsat for infektioner, da øjenlåget ikke længere beskytter øjet optimalt. Tilstanden ses oftest hos ældre mennesker som følge af aldersrelaterede ændringer i bindevæv og muskler. Symptomerne inkluderer irritation, rødme, øget tåreflåd og tørhed. Ectropion diagnosticeres ved en almindelig øjenundersøgelse, og behandling er typisk kirurgisk. Prognosen er god efter operation, og symptomerne forsvinder oftest helt.
Sygdomsudvikling
Ectropion opstår, når musklerne, bindevævet eller huden i øjenlåget bliver svækket eller mister sin elasticitet. Det nederste øjenlåg drejer derefter væk fra øjets overflade, hvilket betyder, at øjets bindehinde og hornhinde ikke længere får tilstrækkelig beskyttelse mod tørhed, vind, støv og andre irriterende faktorer.
Ectropion findes i flere forskellige former:
- Senilt ectropion (aldersrelateret): Den mest almindelige form, som skyldes aldersrelateret svækkelse af øjenlågets muskler og bindevæv.
- Cicatricielt ectropion: Skyldes arvæv efter tidligere skader, kirurgi eller hudsygdomme, som trækker øjenlåget udad.
- Paralytisk ectropion: Skyldes lammelse af ansigtsnerven (f.eks. efter et slagtilfælde eller Bells parese).
- Mekanisk ectropion: Opstår, når en svulst eller væskeansamling skubber øjenlåget væk fra øjet.
Hvis tilstanden ikke behandles, kan det føre til kronisk irritation, infektioner, hornhindeskader og eventuelt varige problemer med synet.
Forekomst
Ectropion ses hyppigst hos ældre mennesker, især efter 60-70-årsalderen. Forekomsten stiger markant med alderen, hvor svækkelse af bindevæv og muskler omkring øjenlågene er almindelig. Tilstanden rammer både mænd og kvinder, men der ses en let overvægt hos ældre mænd.
Hos yngre mennesker kan ectropion opstå som følge af arvæv efter skader, operationer, ansigtslammelse eller sjældnere som følge af medfødte tilstande.
Risikofaktorer
Flere faktorer øger risikoen for at udvikle ectropion:
- Alder: Aldersrelateret svækkelse af væv og muskler er den vigtigste risikofaktor.
- Tidligere kirurgi eller skader: Operationer i ansigtet eller tidligere øjenoperationer kan føre til arvæv, som øger risikoen for cicatricielt ectropion.
- Ansigtslammelse: Bells parese, slagtilfælde eller andre neurologiske lidelser kan føre til paralytisk ectropion.
- Hudsygdomme som eksem eller overdreven soleksponering kan svække hudens elasticitet og bidrage til udviklingen af ectropion.
- Genetisk disposition: Nogle personer kan have en genetisk tilbøjelighed til svagere bindevæv og dermed øget risiko.
Diagnostik
Diagnosen ectropion stilles ved en simpel klinisk undersøgelse af øjet og øjenlågene. Typiske symptomer er:
- Synligt udadvendt øjenlåg
- Øget tåreflåd på grund af dårlig drænage af tårevæske
- Irritation, rødme og tørhed af øjets overflade
- Gentagne øjeninfektioner eller kronisk irritation
Øjenlægen vil vurdere øjenlågets placering og funktion samt undersøge hornhinden og bindehinden for eventuelle skader eller tegn på irritation og betændelse.
Ingen yderligere undersøgelser er normalt nødvendige, medmindre der er mistanke om en bagvedliggende neurologisk sygdom eller anden årsag til ectropion.
Behandling
Behandlingen af ectropion er primært kirurgisk. Målet med behandlingen er at repositionere og stramme øjenlåget, så det igen sidder korrekt op mod øjet.
- Kirurgisk behandling: Er standardbehandlingen, hvor øjenlåget strammes op, og eventuelt overskydende hud fjernes for at genskabe øjenlågets naturlige placering. Operationen udføres typisk ambulant under lokalbedøvelse, og resultatet er som regel permanent.
- Midler mod tørre øjne: Kunstige tårer eller fugtgivende øjensalver kan midlertidigt lindre symptomerne på irritation, tørhed og rødme, men korrigerer ikke selve tilstanden.
- Behandling af underliggende sygdomme: Hvis ectropion skyldes en neurologisk lidelse, tumor eller anden underliggende tilstand, skal denne også behandles.
Prognose
Prognosen for ectropion er god. De fleste patienter oplever at kirurgi giver lindring af symptomerne og får øjenlågets normale funktion tilbage.
Ubehandlet kan ectropion føre til kronisk irritation, infektioner og varige skader på hornhinden, der i alvorlige tilfælde kan påvirke synet permanent.
