Penetrerende keratoplastik (PKP) er en øjenoperation, hvor hele tykkelsen af hornhinden udskiftes med en donorhornhinde. Det er den klassiske form for hornhindetransplantation og bruges især ved sygdomme eller skader, hvor hele hornhinden er uklar eller beskadiget. Operationen har til formål at forbedre synet, lindre smerter eller redde øjet, hvis hornhinden ikke længere fungerer.
Hvad er hornhinden?
Hornhinden (cornea) er den gennemsigtige, kuppelformede del forrest i øjet. Den fungerer som et vindue, hvor lyset brydes og ledes ind i øjet. For at synet skal være skarpt, skal hornhinden være klar, glat og regelmæssigt buet. Skader, sygdomme eller infektioner kan gøre hornhinden uklar eller misformet, hvilket nedsætter synet.
Hvornår er PKP nødvendig?
PKP overvejes, når hele hornhinden er så beskadiget, at andre behandlingsformer ikke er tilstrækkelige. De mest hyppige årsager er:
- Keratokonus, hvor hornhinden bliver tynd og kegleformet
- Ardannelse efter infektion, fx herpes eller svampeinfektion
- Arvelige hornhindesygdomme
- Kemiske skader eller traumer
- Afstødning af tidligere transplantat
- Svære tilfælde af hornhindesvigt efter operation eller inflammation
PKP anvendes især, når både de forreste og bageste lag af hornhinden er beskadigede.
Hvad går operationen ud på?
Ved en penetrerende keratoplastik fjernes hele hornhinden i fuld tykkelse og erstattes med en donorhornhinde fra en afdød person. Operationen foregår i fuld eller lokal bedøvelse og varer typisk 60–90 minutter.
Forløbet er:
- Den centrale del af patientens hornhinde skæres ud med en præcis rund kniv.
- En tilsvarende størrelse donorhornhinde syes på plads med meget tynde, næsten usynlige tråde.
- Øjet lukkes og dækkes med forbinding.
Hvad sker der efter operationen?
Efter operationen:
- Øjet dryppes med øjendråber mod infektion og afstødning, ofte i flere måneder
- Patienten skal komme til hyppige kontroller, især de første uger og måneder
- Trådene fjernes gradvist over mange måneder, ofte 12–18 måneder efter operationen
- Man skal undgå slag mod øjet og fysisk kontakt, der kan forskyde transplantatet
De fleste kan genoptage lette aktiviteter inden for få uger, men fuld heling og stabilt syn kan tage op til et år eller mere.
Hvor godt virker PKP?
PKP kan give markant synsforbedring, især hvis der ikke er andre øjensygdomme. Hvor godt synet bliver, afhænger af:
- Den underliggende årsag til transplantationen
- Eventuelle komplikationer
- Øjets øvrige sundhed (fx nethinde, linse og synsnerve)
- Krumningen og klarheden af den nye hornhinde
Hos mange opnås et funktionelt syn, men behovet for briller eller kontaktlinser er almindeligt, især hvis hornhinden bliver uregelmæssig efter operationen.
Hvilke risici er der?
Selvom PKP er en sikker og velafprøvet operation, er der visse risici:
- Afstødning af transplantatet (5–20 %), især de første år
- Infektion i eller omkring øjet
- Astigmatisme (uregelmæssig hornhindeform), som kræver korrektion
- Langsom sårheling
- Trykstigning i øjet
- Synsnedsættelse, hvis der opstår komplikationer
Ved tegn på afstødning – som rødme, nedsat syn, lysfølsomhed eller smerter – skal man straks kontakte øjenlægen, da hurtig behandling øger sandsynligheden for at redde transplantatet.
Hvad er forskellen på PKP og moderne transplantationer?
Moderne teknikker som DMEK og DSAEK erstatter kun de bageste lag af hornhinden og anvendes især ved sygdomme i endotelet (det inderste lag). De har:
- Kortere helingstid
- Færre sting
- Lavere risiko for afstødning
- Hurtigere synsforbedring
PKP anvendes stadig, når hele hornhinden er syg, eller de nyere teknikker ikke er mulige. Det gælder fx ved dybe ar eller keratokonus med arvæv.
Hvordan lever man med en hornhindetransplantation?
Efter PKP skal man:
- Bruge øjendråber regelmæssigt – ofte i mange måneder
- Undgå kontakt- og boldsport, hvor der er risiko for slag mod øjet
- Møde op til alle kontroller, også på lang sigt
- Undgå at gnide i øjet
- Informere sundhedspersonale ved alle øjenundersøgelser om transplantatet
Mange lever et helt normalt liv med en hornhindetransplantation, men det kræver vedvarende opmærksomhed og samarbejde med øjenlægen.
