Serpiginøst choroiditis er en sjælden betændelsestilstand i øjets nethinde og årehinde, som kan føre til gradvis synsnedsættelse. Betændelsen påvirker især det område af øjet, hvor lys opfattes (den såkaldte makula og det omkringliggende nethindeområde), og den kan brede sig i et slangeformet mønster – heraf navnet serpiginøst. Tilstanden skyldes en unormal reaktion i kroppens immunsystem og kan i nogle tilfælde være forbundet med infektioner som tuberkulose. Serpiginøst choroiditis kræver hurtig behandling for at dæmpe betændelsen og forhindre varigt synstab.
Sygdomsudvikling
Ved serpiginøst choroiditis angribes årehinden (choroidea), nethindens pigmentlag (retinalt pigmentepitel) og de yderste lag af selve nethinden. Det skaber betændelsesområder, som breder sig uregelmæssigt og gradvist hen over nethinden. Betændelsen kan komme i anfald, hvor der opstår nye aktive områder ved kanten af gamle ar.
Sygdommen kan begynde tæt på makula (den gule plet), hvilket medfører tidligt synstab, eller starte længere væk og først senere påvirke det centrale syn. Hvis sygdommen ikke behandles, kan de betændte områder efterlade ar og føre til permanent nedsat syn.
Forekomst
Serpiginøst choroiditis er en sjælden sygdom, og præcis forekomst er ikke kendt. Den rammer oftest voksne i alderen 20–60 år og forekommer i begge køn. I nogle tilfælde ses sygdommen kun i det ene øje, men det andet øje kan blive ramt senere.
Der findes to hovedformer:
- Idiopatisk serpiginøst choroiditis, hvor årsagen er ukendt og formodet autoimmun
- Infektionsassocieret serpiginøst choroiditis, oftest relateret til latent tuberkulose
Den infektiøse form ses hyppigere i områder, hvor tuberkulose er udbredt.
Risikofaktorer
Risikofaktorer afhænger af, om tilstanden er autoimmun eller infektionsbetinget. De omfatter:
- Tidligere infektion med tuberkulose (latent eller aktiv)
- Nedsat immunforsvar
- Autoimmune tilbøjeligheder
- Genetisk disposition (sjældent)
I mange tilfælde findes ingen klar udløsende årsag, og sygdommen opstår spontant.
Diagnostik
Diagnosen stilles af en øjenlæge med specialviden i nethindesygdomme og kræver billeddiagnostik og grundig vurdering af det betændte område.
Undersøgelser kan omfatte:
- Undersøgelse med spaltelampe og nethindeundersøgelse
- Optisk kohærens tomografi (OCT) – viser betændelsesforandringer i nethindens lag
- Fluorescein angiografi (FA) og indocyaningrøn angiografi (ICGA) – viser blodkarrenes funktion og udbredelse af betændelsen
- Blodprøver og røntgenundersøgelser – ved mistanke om tuberkulose eller anden infektion
Det er vigtigt at skelne mellem autoimmun og infektionsbetinget årsag, da behandlingen er forskellig.
Behandling
Behandlingen afhænger af sygdommens årsag og sværhedsgrad. Målet er at dæmpe betændelsen og forhindre yderligere skade på nethinden.
Behandlingsmuligheder inkluderer:
- Steroider (binyrebarkhormon) – gives som tabletter eller injektioner og dæmper betændelsen
- Immunmodulerende behandling – ved længerevarende eller tilbagevendende sygdom
- Antibiotikabehandling, hvis tuberkulose påvises som årsag
- Øjendråber, hvis der er ledsagende inflammation i regnbuehinden
- Regelmæssige øjenundersøgelser – bruges til at følge sygdomsudvikling og respons på behandling
Behandlingen skræddersys til den enkelte patient og foregår i samarbejde med reumatolog eller infektionsmediciner, hvis det er relevant.
Prognose
Prognosen ved serpiginoid choroiditis varierer. Hvis sygdommen opdages tidligt og behandles effektivt, kan synet bevares, især hvis makula ikke rammes. Men sygdommen har tendens til at komme i gentagne episoder, og der kan dannes arvæv i nethinden, som fører til varigt synstab.
