Refraktiv kirurgi er en samlet betegnelse for øjenoperationer, der har til formål at korrigere synsfejl og mindske eller fjerne behovet for briller og kontaktlinser. De mest anvendte metoder er laseroperationer som LASIK, PRK, LASEK og SMILE samt linseoperationer som ICL og RLE. De fleste opnår et stabilt og klart syn kort tid efter indgrebet – men hvordan holder resultaterne sig på lang sigt? Og er der senfølger, man skal være opmærksom på? Her ser vi på, hvad man kan forvente i årene efter en synskorrigerende operation.
Stabilitet af synet
Langt de fleste patienter opnår et varigt og stabilt synsresultat, især hvis synet var stabilt før operationen. Ved korrekt udvælgelse og udførsel er ændringen i hornhindens eller linsens brydning permanent.
Dog kan der i nogle tilfælde opstå:
- Små ændringer i synet over tid, især hvis man var meget nærsynet inden operationen
- Aldersbetinget forandring, som ikke skyldes selve operationen, men øjets naturlige udvikling
Ved behov kan synet finjusteres med en efterbehandling, ofte med ny laser.
Alderssyn (presbyopi)
Alle mennesker oplever omkring 45–50-årsalderen, at evnen til at stille skarpt på nært hold forringes – dette kaldes alderssyn eller presbyopi.
- Hvis man er opereret med laser (fx LASIK), vil man typisk have brug for læsebriller senere i livet.
- Dette gælder, uanset hvor godt synet var efter operationen.
- Nogle vælger monovision, hvor det ene øje justeres til nær og det andet til afstand – men det kræver tilvænning.
Ved tydelig presbyopi senere i livet kan man overveje en linseudskiftning (RLE).
Tørre øjne
Tørhedsfornemmelse i øjnene er almindelig i månederne efter især LASIK, men kan også opstå senere:
- Hos nogle forsvinder tørheden efter få måneder
- Hos andre kan der være let vedvarende tørhed, som kræver kunstige tårer
- Ved SMILE og PRK er risikoen lavere, da nervepåvirkningen i hornhinden er mindre
Langvarig tørhed er dog sjælden, og de fleste oplever bedring over tid.
Lysfænomener – vedvarende glare og halos
I de første måneder efter operationen kan man opleve glare og halos – dvs. genskin og lyse ringe omkring lyskilder i mørke. De fleste slipper af med det over tid, men enkelte oplever:
- Vedvarende lysfænomener, især hvis man har store pupiller eller er opereret for høj styrke
- Det kan være generende ved bilkørsel i mørke, men sjældent invaliderende
Moderne laserteknologi og individuel planlægning har reduceret risikoen betydeligt.
Risiko for tilbagefald (regression)
Hos nogle patienter – især ved meget høj nærsynethed – kan synet gradvist ændre sig igen. Det skyldes:
- Hornhindens naturlige formforandring over tid
- Små ændringer i øjets længde (særligt hos yngre patienter)
Hvis synet ændrer sig mærkbart, kan det ofte korrigeres med:
- En ny laserbehandling
- Briller eller kontaktlinser til særlige formål
Tilbagefald sker typisk inden for de første 5–10 år, og hyppigheden er lav.
Risiko for grå stær
Refraktiv laseroperation påvirker ikke øjets naturlige linse – derfor er der stadig risiko for at udvikle grå stær senere i livet, som hos alle andre.
- Grå stær opstår typisk efter 60-årsalderen
- Hvis man har fået lavet RLE (linseudskiftning), fjernes risikoen for grå stær, da den naturlige linse allerede er fjernet
- En tidligere laseroperation kan gøre styrkeberegningen ved grå stær-operation lidt mere kompleks, men det håndteres af erfarne øjenkirurger
Hornhindens struktur og styrke
Ved LASIK og PRK ændres hornhindens tykkelse og form. På lang sigt:
- Holder hornhinden sig stabil hos langt de fleste
- Der er en meget lille risiko for keratektasi – en tilstand, hvor hornhinden bliver ustabil og buer ud
Risikoen er størst hos personer med skjult keratokonus eller meget tynde hornhinder. Forundersøgelsen er afgørende for at opdage dette, før man opereres.
Nethindesygdom og øjentryk
Refraktiv kirurgi ændrer ikke risikoen for nethindesygdomme. Dog har personer med høj nærsynethed i forvejen øget risiko for:
Laseroperation ændrer heller ikke det indre øjentryk, men kan gøre det sværere at måle med traditionelle metoder. Øjenlæger bruger derfor alternative trykmålinger hos opererede patienter.
Psykologiske og livsstilsrelaterede effekter
Mange patienter oplever:
- Øget livskvalitet og tilfredshed med brillefrihed
- Større frihed i hverdagen, fx ved sport, rejser og arbejde
- Langvarig glæde over resultatet, selv når læsebriller senere bliver nødvendige
Dog kan enkelte opleve, at deres forventninger ikke bliver helt indfriet, især hvis de ikke er informeret om alderssyn eller bivirkninger. Derfor er realistiske forventninger før operationen vigtige.