Laseroperationer til korrektion af synsfejl er blevet mere og mere udbredte, og de tre mest anvendte metoder i dag er LASIK, SMILE og PRK. Alle har til formål at forbedre synet ved at ændre hornhindens form, men metoderne adskiller sig væsentligt i teknik, helingsforløb og hvilke patienter de egner sig bedst til. I det følgende sammenlignes de tre metoder på en letforståelig måde, så du kan danne dig et overblik over, hvad der passer bedst til dine behov.

‍

LASIK – den klassiske metode

LASIK står for "Laser-Assisted In Situ Keratomileusis" og er den mest kendte og udbredte metode. Under operationen laves der en tynd flap i hornhindens overflade. Denne flap foldes til side, og en laser omformer det underliggende væv. Til sidst lægges flappen tilbage, hvor den fæstner sig naturligt uden brug af sting.

LASIK har den fordel, at synet ofte bliver klart allerede samme dag eller dagen efter, og de fleste oplever kun let ubehag i timerne efter operationen. Det er en hurtig og effektiv behandling med høj præcision, som egner sig godt til personer med moderat nærsynethed, langsynethed eller bygningsfejl. Til gengæld er metoden ikke velegnet til personer med meget tynde hornhinder eller tendens til tørre øjne, og der er en lille risiko for komplikationer i forbindelse med flappen.

‍

SMILE – den moderne og skånsomme metode

SMILE står for "Small Incision Lenticule Extraction" og er en nyere laserbehandling, som adskiller sig fra LASIK ved at man ikke behøver at skære en flap i hornhinden. I stedet bruges en laser til at skære en lille vævsskive, kaldet en lenticule, inde i hornhindens midterlag. Vævsskiven fjernes gennem et meget lille snit, og hornhindens overflade forbliver stort set intakt.

SMILE er især velegnet til personer med høj nærsynethed og dem, der har tørre øjne eller en aktiv livsstil, hvor risikoen for traumer mod øjet er høj. Fordi man undgår en hornhindeflap, er der lavere risiko for tørhedsproblemer og flapkomplikationer. Synsforbedringen sker gradvist i løbet af få dage, og ubehaget efter operationen er som regel mildt. SMILE er uegnet til behandling af langsynethed og er mindre egnet ved meget store bygningsfejl.

‍

PRK – den robuste og gennemprøvede metode

PRK står for "Photorefractive Keratectomy" og er den ældste af de tre metoder. Her fjernes hornhindens yderste cellelag, hvorefter laseren omformer hornhindens overflade direkte. I modsætning til LASIK og SMILE gendannes overfladen ved, at cellerne vokser naturligt tilbage i løbet af nogle dage.

PRK er en simpel og sikker metode, der egner sig godt til personer med tynde hornhinder, uregelmæssig hornhindeform eller høj risiko for øjenskader, fx ved kontaktsport. Ulempen er, at helingen tager længere tid, og at ubehaget de første dage efter operationen kan være mere udtalt end ved de andre metoder. Synet er sløret i starten og bliver gradvist bedre over 1–2 uger. Den langsommere synsudvikling og øgede følsomhed betyder, at PRK stiller lidt større krav til tålmodighed.

‍

Hvem egner sig til hvilken metode?

Valget af metode afhænger af flere forhold. LASIK er et godt valg for mange patienter med normal hornhindetykkelse og stabile synsfejl, som ønsker hurtigt klart syn med minimal gene. Hvis man har tørre øjne eller tynd hornhinde, kan SMILE eller PRK være bedre alternativer. SMILE foretrækkes ofte af yngre, aktive personer med høj nærsynethed, mens PRK anbefales ved særligt tynde hornhinder eller hvis man har visse hornhindeforandringer.

Livsstil spiller også en rolle. Ved sport og fysiske aktiviteter med risiko for slag mod øjet er PRK og SMILE mere sikre valg end LASIK, fordi der ikke dannes en flap, som potentielt kan forskydes.

‍

Hvad med bivirkninger og komplikationer?

Alle tre metoder er generelt meget sikre og har lav risiko for alvorlige komplikationer. Dog har hver metode sine typiske bivirkninger.

Ved LASIK er den mest almindelige bivirkning tørre øjne, som kan vare i uger eller måneder. Der er også en lille risiko for, at klappen forskydes, især hvis man gnider i øjet kort tid efter operationen. SMILE giver sjældnere tørhedsproblemer, men man kan opleve lysfølsomhed og let sløring de første dage. PRK medfører oftest mest ubehag i helingsfasen og kan give en midlertidig uklarhed på hornhinden, kaldet haze. Det forsvinder oftest med tiden og kan forebygges med øjendråber.

‍

Langtidseffekter og stabilitet

Resultatet af alle tre metoder er generelt stabilt på lang sigt, hvis synet var stabilt før operationen. Risikoen for tilbagefald er lav, men kan forekomme ved meget høje styrker. Derudover får alle mennesker alderssyn omkring 45–50 år, uanset hvilken metode de har fået, hvilket betyder, at man senere kan få behov for læsebriller – også selvom man tidligere har haft perfekt syn.

Ingen af metoderne forhindrer udviklingen af grå stær eller andre aldersrelaterede øjenforandringer, men tidligere laserbehandling påvirker som regel ikke mulighederne for senere øjenkirurgi.

‍

Hvad skal man vælge?

Der findes ikke én metode, der er bedst for alle. Valget bør bero på en grundig forundersøgelse og samtale med en øjenkirurg, hvor man får vurderet:

  • Synsfejlens art og størrelse
  • Hornhindens tykkelse og form
  • Øjets fugtighed og tårekvalitet
  • Livsstil og ønsker til resultatet

En grundig forundersøgelse handler også om at finde frem til den operationsteknik, der giver det bedste og mest sikre resultat for netop dine øjne.

‍

Konklusion

LASIK, SMILE og PRK er alle veletablerede og præcise behandlingsformer med høj patienttilfredshed. De fleste opnår et varigt, klart syn uden briller. De største forskelle ligger i, hvordan behandlingen udføres, og hvor hurtigt synet kommer igen. Med den rette metode og et trygt forløb kan en laseroperation betyde større frihed og bedre livskvalitet – uden briller.