En tårevejsoperation med indsættelse af Jones rør er en specialiseret behandling til patienter med svær eller højtsiddende blokering i tårevejene, hvor andre metoder – som sondering eller traditionel DCR-operation – ikke har haft effekt. Et Jones rør er et tyndt, glasagtigt rør, som indsættes gennem øjenkrogen og direkte ind i næsehulen for at skabe en kunstig passage for tårevæsken. Behandlingen kan give varig lindring ved kronisk tåreflåd.

‍

Hvad er et Jones rør?

Et Jones rør er et tyndt, glas- eller plastikrør, der placeres gennem det indre øjenkrog og ind i næsen. Det skaber en direkte kanal fra øjets bindehinde til næsehulen, så tårevæsken kan løbe uden om de blokerede naturlige tåreveje. Røret er permanent, men kan udskiftes ved behov.

‍

Hvornår er det nødvendigt med Jones rør?

Indsættelse af Jones rør anvendes typisk som sidste behandlingstrin, når andre metoder ikke virker. Det er relevant ved:

‍

Hvordan foregår operationen?

Operationen udføres oftest i fuld bedøvelse og varer cirka 60–90 minutter. Forløbet omfatter:

  1. Kirurgen laver et snit ved øjenkrogen og skaber en passage gennem knoglen til næsen – som ved en DCR.
  2. I stedet for at forbinde tåresækken, føres et tyndt rør ind fra øjets inderside og ind i næsehulen.
  3. Røret fikseres, så det holdes stabilt og ikke glider ud.
  4. Huden syes sammen, og der lægges en forbinding.

‍

Hvad sker der efter operationen?

Efter indsættelse af Jones rør:

  • Øjet og næseområdet kan være hævede og ømme i nogle dage
  • Patienten får øjendråber og næsedråber mod infektion og betændelse
  • Man skal undgå at pudse næse kraftigt de første uger

Røret kontrolleres regelmæssigt og kan rengøres eller justeres, hvis det bliver tilstoppet.

‍

Hvad kan man mærke til røret?

Jones røret er meget fint og er som regel ikke synligt, medmindre man kigger tæt på. Nogle patienter mærker en let tåreflåd eller luftbevægelse, når de trækker vejret gennem næsen. Andre kan opleve:

  • Fornemmelse af fremmedlegeme i øjet
  • Let irritation, især i starten
  • Tåreflåd, hvis røret tilstoppes midlertidigt

De fleste vænner sig hurtigt til det og mærker det ikke i det daglige.

‍

Hvor godt virker behandlingen?

Behandlingen har høj succesrate. Mange oplever betydelig eller fuldstændig lindring af tåreflåd og infektionstendens. Effekten afhænger af:

  • Hvor omfattende skaden i tårevejene er
  • Patientens evne til at følge op på rengøring og kontroller
  • Om der opstår komplikationer, fx tilstopning eller rørtab

Hos enkelte patienter er det nødvendigt at udskifte røret med tiden.

‍

Hvilke bivirkninger og risici findes?

Selvom operationen generelt er sikker, kan der forekomme:

  • Irritation eller infektion omkring røret
  • Røret glider ud eller bliver skævt
  • Tilstoppet rør pga. slim, skorper eller infektion
  • Betændelse i næse eller bihuler
  • Sjældent: blødning eller arvævsdannelse, som kræver ny kirurgi

Ved vedvarende gener kan røret fjernes igen, og andre løsninger overvejes.

‍

Hvad kan man selv gøre?

Patientens medvirken er vigtig for et godt resultat:

  • Følg øjenlægens instruktioner nøje
  • Undgå kraftig pudsning eller nys med lukket næse
  • Mød til de planlagte kontroller – selvom alt føles normalt
  • Kontakt lægen ved rødt, ømt eller løbende øje, eller hvis røret falder ud

‍

Er der alternativer?

Alternativer til Jones rør afhænger af blokeringens placering. Ved lavtsiddende blokeringer bruges ofte:

Hvis både øjets og næsens afløbssystem er beskadiget, er Jones rør ofte den eneste mulighed for at genskabe drænage.