Øjet opfatter lys ved at registrere lysstråler, der kommer udefra og rammer det lysfølsomme væv i nethinden. Her bliver lyset omdannet til elektriske signaler, som sendes til hjernen, hvor de fortolkes som billeder. Processen er nøjagtig og kompleks og bygger på et fint samspil mellem hornhinden, pupillen, linsen, glaslegemet, nethinden og synsnerven.
Lysets vej gennem øjet
Når lys rammer øjet, passerer det først gennem hornhinden, som bøjer lyset en smule. Dernæst passerer det gennem pupillen, hvis størrelse reguleres af regnbuehinden (iris), alt efter hvor meget lys der er i omgivelserne. Derefter passerer lyset gennem linsen, som finjusterer fokus, så lyset samles på nethinden bagerst i øjet. Undervejs passerer lyset også gennem glaslegemet, en gennemsigtig gelé, der fylder det meste af øjet.
Nethinden registrerer lyset
Når lyset når nethinden, rammer det et lag af lysfølsomme celler kaldet fotoreceptorer. Der findes to hovedtyper: stave og tappe. Stavene registrerer lys og mørke og er mest aktive i svag belysning, mens tappene registrerer farver og fine detaljer og fungerer bedst i dagslys. Disse celler omdanner lyset til elektriske impulser gennem en kemisk reaktion.
Fra nethinde til hjerne
De elektriske signaler, der dannes i fotoreceptorerne, sendes videre til andre nerveceller i nethinden og samles i ganglieceller, hvis udløbere danner synsnerven. Synsnerven fører signalerne ud af øjet og videre til hjernen. Her bearbejdes og fortolkes informationen i synscentret i hjernens bageste del (occipitallappen), så vi oplever et sammenhængende billede af verden omkring os.
Lysintensitet og tilpasning
Øjet har evnen til at tilpasse sig forskellige lysstyrker. Pupillen trækker sig sammen i kraftigt lys og udvider sig i mørke. Samtidig tilpasses fotoreceptorernes følsomhed, så synet fungerer bedst muligt under de givne forhold. Denne tilpasning kan tage fra få sekunder til flere minutter, afhængig af hvor drastisk lysforandringen er.
En raffineret proces
Hele processen fra lysindfald til synsoplevelse sker i løbet af brøkdelen af et sekund. Det er et samspil mellem øjets anatomi og hjernens evne til at fortolke signaler. Det er denne evne til at opfange og bearbejde lys, der gør det muligt for os at navigere, kommunikere og opfatte verden i detaljer og bevægelse.
