Anisometropi betyder, at de to øjne har forskellig styrke. Det er en almindelig tilstand, som kan være helt uden betydning, men som i nogle tilfælde giver sløret syn, hovedpine eller problemer med synsudviklingen hos børn. Det vigtigste er at opdage forskellen i tide, så synet kan korrigeres på en måde, hjernen kan bruge.
Hvad er det?
Anisometropi er betegnelsen for en forskel i brydningsfejl mellem højre og venstre øje. Det ene øje kan for eksempel være mere nærsynet, mere langsynet eller have mere bygningsfejl end det andet. Når forskellen er lille, mærker man ofte ikke noget særligt. Når den bliver større, modtager hjernen to billeder med forskellig skarphed eller størrelse, og så kan det blive svært at få et roligt og klart syn med begge øjne samtidig.
Hos voksne viser anisometropi sig ofte som uskarpt syn på det ene øje, træthed omkring øjnene, læsebesvær eller en fornemmelse af, at øjnene ikke arbejder godt sammen. Hos børn er problemet mere stille, fordi barnet sjældent selv kan forklare, at det ser forskelligt med de to øjne. Her er det især vigtigt, fordi hjernen under synsudviklingen kan begynde at foretrække det bedste øje og undertrykke billedet fra det andet. Det kan føre til dovent øje, også kaldet amblyopi, hvis forskellen ikke bliver opdaget og behandlet i tide.
Sygdomsudvikling
Anisometropi kan være til stede fra fødslen eller udvikle sig gradvist i barndommen, ungdommen eller voksenlivet. Hos nogle børn vokser øjnene ikke helt ens, og så opstår der en forskel i styrke mellem de to øjne. Hos voksne kan anisometropi også komme senere, for eksempel hvis det ene øje ændrer styrke hurtigere end det andet, eller hvis der opstår en tilstand i linsen eller hornhinden, som ændrer brydningen. Det ses blandt andet ved begyndende grå stær, efter øjenoperationer eller ved sygdomme i hornhinden.
Selve anisometropien er ikke farlig i den forstand, at øjet tager skade af styrkeforskellen alene. Det, vi er opmærksomme på, er følgerne. Hos børn kan en ubehandlet forskel hæmme den normale udvikling af synsstyrken i det svageste øje. Hos både børn og voksne kan større forskelle give problemer med samsyn, nedsat dybdesyn og ubehag ved læsning eller skærmarbejde. Hvis forskellen opstår pludseligt eller ændrer sig hurtigt, skal man overveje, om der ligger en anden øjensygdom bag, og det kræver en grundig vurdering.
Forekomst
Anisometropi er ikke sjælden. Små forskelle i styrke mellem øjnene findes hos mange mennesker og giver ofte ingen symptomer. Det er især de større forskelle, der bliver klinisk vigtige. Tilstanden ses både hos børn og voksne, men den har særlig betydning i de første leveår, hvor synsbanerne i hjernen stadig modnes. Derfor er anisometropi en velkendt årsag til amblyopi hos børn. I voksenlivet opdages den ofte i forbindelse med synsprøve, kontaktlinsetilpasning eller udredning for hovedpine, læsebesvær eller forskel i synskvalitet mellem øjnene.
Risikofaktorer
Den vigtigste risikofaktor er, at øjnene udvikler sig forskelligt. Der kan være en arvelig tendens til brydningsfejl, og hvis nærsynethed, langsynethed eller bygningsfejl findes i familien, ser man oftere styrkeforskelle mellem øjnene. Børn, der skeler, har også øget risiko for, at anisometropi får betydning for synsudviklingen. Hos voksne kan tidligere øjenoperationer, hornhindesygdomme, skader på øjet og forandringer i linsen øge risikoen. En ny eller tiltagende anisometropi hos en voksen skal altid vurderes i sammenhæng med resten af øjenundersøgelsen, så man ikke overser en bagvedliggende årsag.
Diagnostik
Diagnosen stilles ved en almindelig øjenundersøgelse, hvor man måler synsstyrken på hvert øje for sig og finder den præcise styrke. Det sker typisk med autorefraktion og efterfølgende finmåling, hvor man afprøver forskellige glas. Hos børn bruger man ofte øjendråber, der midlertidigt lammer øjets evne til at fokusere. Det kaldes cykloplegisk refraktion og er vigtigt, fordi børn ellers kan skjule en del af deres langsynethed ved at anstrenge øjets fokus. På den måde får man et mere pålideligt billede af den reelle styrkeforskel mellem øjnene.
Undersøgelsen handler ikke kun om tallet på brilleglasset. Man vurderer også, om der er tegn på amblyopi, skelen, nedsat samsyn eller problemer med dybdesynet. Hos voksne ser man samtidig efter, om anisometropien kan forklares af forandringer i hornhinde, linse eller nethinde. Hvis patienten fortæller, at synet pludselig er blevet forskelligt mellem øjnene, eller hvis der er stor forskel på den nye og den gamle styrke, undersøger man ekstra grundigt for at finde årsagen. Det er vigtigt, fordi anisometropi nogle gange er et symptom og ikke bare en isoleret synsfejl.
Behandling
Behandlingen afhænger af, hvor stor forskellen er, hvor gammel patienten er, og om der er symptomer. Den mest enkle behandling er korrekt optisk korrektion med briller eller kontaktlinser. Små og moderate forskelle kan ofte håndteres fint med briller. Ved større anisometropi kan briller dog give forskel i billedstørrelse mellem øjnene, og så kan hjernen have svært ved at smelte billederne sammen. I de tilfælde er kontaktlinser ofte en bedre løsning, fordi de sidder direkte på øjet og derfor giver mindre forskel i billedstørrelse.
Hos børn er målet ikke kun at gøre synet skarpere her og nu, men også at sikre en normal synsudvikling. Hvis anisometropien har ført til amblyopi, er briller alene ikke altid nok. Så kan det være nødvendigt at træne det svagere øje ved at dække det stærke øje i perioder eller bruge atropindråber i det bedste øje efter en plan. Hos voksne med udtalt anisometropi kan man i nogle tilfælde overveje kirurgiske løsninger, for eksempel linseudskiftning eller laserbehandling, men det afhænger af øjets forhold og patientens behov. Behandlingen skal tilpasses den enkelte, og det vigtigste er, at korrektionen faktisk bliver brugt i hverdagen.
Prognose
Prognosen er som regel god, når anisometropi bliver opdaget og korrigeret korrekt. Mange voksne får et stabilt og velfungerende syn med den rigtige brille eller kontaktlinse, og symptomer som øjentræthed og uskarphed bliver ofte tydeligt bedre. Hvis årsagen er en anden øjensygdom, afhænger prognosen også af, om den bagvedliggende tilstand kan behandles. Selve styrkeforskellen kan ændre sig over tid, så nogle patienter har brug for justering af korrektionen ved senere kontroller.
Hos børn afhænger prognosen især af, hvor tidligt tilstanden opdages. Hvis anisometropi behandles tidligt i den periode, hvor synet stadig udvikler sig, er chancen god for at bevare eller opnå et godt syn på begge øjne. Hvis forskellen først opdages sent, kan det svagere øje have udviklet en mere varig nedsættelse af synsstyrken. Derfor er synsscreening og opmærksomhed på tegn som skelen, kniben med det ene øje eller usikker læsning så vigtig. Jo tidligere man griber ind, desto bedre er mulighederne for et godt og stabilt resultat.
