Blindhed er ikke en sygdom i sig selv, men en tilstand, hvor synet er så svært nedsat, at man ikke længere kan orientere sig normalt med øjnene. Hos nogle udvikler det sig langsomt over mange år, mens det hos andre opstår hurtigt som følge af en akut øjensygdom eller skade. Når vi taler om blindhed, er det vigtigt at forstå både årsagen, hvor meget syn der er tilbage, og om noget af synstabet kan behandles.
Hvad er det?
Blindhed betyder, at synet er så alvorligt nedsat, at det giver store begrænsninger i hverdagen, selv med den bedst mulige brillekorrektion. I klinisk praksis skelner vi ofte mellem svagsyn og egentlig blindhed, men for den enkelte patient er grænsen ikke altid skarp. Nogle med blindhed kan stadig opfatte lys, bevægelse eller grove former, mens andre ikke har nogen brugbar synsrest. Det afgørende er ikke kun, hvor mange bogstaver man kan læse på en synstavle, men også hvor meget af synsfeltet der er bevaret, og hvordan synet fungerer i dagligdagen.
Blindhed kan skyldes sygdom i flere forskellige dele af synssystemet. Problemet kan sidde i hornhinden, linsen, nethinden, synsnerven eller de dele af hjernen, der bearbejder synsindtryk. Derfor dækker ordet over meget forskellige tilstande. En person med fremskreden grøn stær kan være blind på grund af et stærkt indskrænket synsfelt, selv om noget centralsyn er bevaret. En anden kan være blind på grund af svær nethindesygdom, hvor skarpsynet er forsvundet. Når vi vurderer blindhed, ser vi derfor både på årsagen og på den funktionelle betydning for patientens liv.
Sygdomsudvikling
Udviklingen afhænger helt af den bagvedliggende årsag. Ved nogle sygdomme, som aldersrelateret maculadegeneration, diabetisk øjensygdom eller arvelige nethindelidelser, kommer synstabet ofte gradvist. Patienten mærker måske først, at læsning bliver vanskeligere, at ansigter bliver utydelige, eller at det er svært at se i dæmpet belysning. Ved grøn stær er det typisk synsfeltet, der langsomt bliver mindre, og mange opdager det sent, fordi hjernen kompenserer længe. Den langsomme udvikling kan være en fordel, fordi der er tid til udredning, behandling og tilpasning, men den kan også betyde, at sygdommen når at blive fremskreden, før den bliver opdaget.
I andre tilfælde kommer blindhed hurtigt eller pludseligt. Det kan ses ved blodprop i øjets kar, nethindeløsning, alvorlig infektion, akut forhøjet tryk i øjet, svær skade eller betændelse i synsnerven. Her beskriver patienten ofte et markant synstab over timer eller dage. Nogle oplever et gardin for synet, andre en mørk plet, kraftig sløring eller næsten totalt bortfald af synet. Ved akutte tilstande er tiden vigtig, fordi hurtig behandling i nogle tilfælde kan redde noget af synet. Hvis skaden først har stået på længe, bliver mulighederne for at genvinde syn ofte mindre.
Forekomst
Blindhed er relativt sjælden i Danmark sammenlignet med mange andre dele af verden, blandt andet fordi vi har adgang til øjenlæger, operationer og behandling af kroniske øjensygdomme. Alligevel lever mange mennesker med alvorligt synstab, især blandt ældre. De hyppigste årsager varierer med alder og geografi. Hos ældre ser vi ofte blindhed eller svær synsnedsættelse som følge af grøn stær, aldersrelateret maculadegeneration, diabetiske forandringer og tidligere øjensygdomme. Hos yngre kan årsagen være medfødte tilstande, arvelige nethindesygdomme, skader eller sygdomme i synsnerven. På verdensplan er ubehandlet grå stær, infektioner, vitaminmangel og manglende adgang til behandling fortsat væsentlige årsager til blindhed.
Risikofaktorer
Risikoen for blindhed afhænger af, hvilke øjensygdomme man er disponeret for, og om de bliver opdaget i tide. Høj alder er en vigtig faktor, fordi flere alvorlige øjensygdomme bliver hyppigere med årene. Diabetes øger risikoen for skader på nethinden, især hvis blodsukker, blodtryk og kolesterol ligger dårligt gennem længere tid. Arvelighed spiller også en stor rolle, både ved grøn stær, visse former for maculadegeneration og ved arvelige nethindesygdomme. Rygning øger blandt andet risikoen for aldersrelateret maculadegeneration og kan forværre sygdomsforløbet. Tidligere øjenskader, betændelsestilstande, stærk nærsynethed og visse neurologiske sygdomme kan også øge risikoen for alvorligt synstab. Dertil kommer, at manglende kontrol og sen kontakt til øjenlæge i sig selv er en væsentlig risikofaktor, fordi flere af de sygdomme, der kan føre til blindhed, udvikler sig uden tydelige symptomer i begyndelsen.
Diagnostik
Udredningen begynder med en grundig samtale om, hvordan synet har ændret sig, hvor hurtigt det er sket, og om der er ledsagende symptomer som smerter, lysglimt, dobbeltsyn, hovedpine eller udfald i synsfeltet. Vi spørger også til tidligere øjensygdomme, operationer, medicin, diabetes, blodtryk og familiær disposition. Derefter måler vi synsstyrken og vurderer ofte også kontrastsyn, farvesyn og synsfelt, fordi en almindelig synsprøve alene ikke giver hele billedet. En patient kan have rimeligt centralsyn og alligevel være svært handicappet af et meget indskrænket synsfelt.
Selve øjenundersøgelsen omfatter typisk måling af trykket i øjet, undersøgelse af den forreste del af øjet og en vurdering af nethinden og synsnerven efter pupiludvidelse. Afhængigt af mistanken kan vi supplere med scanning af nethinden, fotografering, synsfeltsundersøgelse, ultralyd eller angiografi. Hvis årsagen ikke sidder i selve øjet, kan der være behov for blodprøver, neurologisk vurdering eller scanning af hjernen og synsbanerne. Formålet er både at finde årsagen til synstabet og at afklare, om der er mulighed for behandling, eller om fokus i stedet skal være på synsrehabilitering og hjælpemidler.
Behandling
Behandlingen retter sig altid mod årsagen. Hvis synstabet skyldes grå stær, kan en operation ofte forbedre synet betydeligt. Ved diabetiske forandringer i nethinden kan laser, indsprøjtninger i øjet og bedre regulering af diabetes bremse eller forbedre tilstanden. Ved våd AMD kan indsprøjtninger i øjet bevare og i nogle tilfælde forbedre synet, hvis behandlingen startes i tide. Grøn stær behandles med tryksænkende øjendråber, laser eller operation for at beskytte den synsnervefunktion, der er tilbage. Ved infektioner, betændelse eller visse akutte kredsløbsforstyrrelser kan hurtig behandling være afgørende.
Når synet ikke kan genskabes, er behandling stadig vigtig. Her handler det om at udnytte det syn, der er tilbage, og gøre hverdagen så sikker og selvstændig som muligt. Mange har gavn af synshjælpemidler som forstørrende optik, særlige filtre, skærmlæsning, taleprogrammer og god belysning. Henvisning til synsrehabilitering kan være lige så vigtig som medicinsk behandling, fordi den hjælper patienten med læsning, orientering, madlavning, medicinhåndtering og færden uden for hjemmet. For nogle er det også nødvendigt at tale om kørekort, arbejde, boligforhold og den psykiske belastning, som et alvorligt synstab næsten altid medfører.
Prognose
Prognosen varierer meget. Ved nogle tilstande kan synet forbedres markant, især hvis årsagen kan behandles og bliver opdaget tidligt. Det gælder for eksempel visse tilfælde af grå stær, hornhindesygdom, betændelse eller nethindeløsning, hvis man kommer hurtigt til. Ved andre sygdomme er målet først og fremmest at standse eller bremse yderligere tab. Det ser vi ofte ved grøn stær, arvelige nethindesygdomme og fremskreden diabetisk øjensygdom. Når synsnerven eller nethindens sanseceller først er gået tabt, kan de som regel ikke gendannes med den behandling, vi har i dag.
Selv når blindheden er varig, er prognosen for livskvalitet ikke nødvendigvis så dårlig, som mange frygter i begyndelsen. Med den rette støtte lærer mange at klare sig bedre, end de troede var muligt, men det kræver tid, træning og realistisk rådgivning. Det vigtigste er at få afklaret årsagen, få behandlet det, der kan behandles, og få hjælp tidligt, hvis synet ikke kommer tilbage. Jo tidligere man sætter ind med rehabilitering og praktiske løsninger, desto bedre er mulighederne for at bevare selvstændighed og tryghed i hverdagen.
