Nystagmus er en tilstand, hvor øjnene bevæger sig ufrivilligt og rytmisk. Hos nogle er det medfødt, mens det hos andre opstår senere i livet og kan være tegn på sygdom i øjne, balanceorgan eller nervesystem.

 

Hvad er det?

Nystagmus betyder, at øjnene laver gentagne, ufrivillige bevægelser. Bevægelserne kan gå fra side til side, op og ned eller have en mere roterende karakter. Nogle gange er de små og næsten usynlige for andre, andre gange er de tydelige. Man kan have nystagmus hele tiden eller kun i bestemte blikretninger. Mange oplever, at synet bliver uroligt eller mindre skarpt, fordi billedet ikke holdes helt stille på nethinden.

Der findes flere former for nystagmus. Den medfødte eller tidligt opståede form ses ofte i de første levemåneder og hænger ofte sammen med en forstyrrelse i synsudviklingen eller i de systemer, der styrer øjenbevægelserne. Den erhvervede form kommer senere og skal tages mere alvorligt, fordi den kan skyldes sygdom i det indre øre, hjernen, synsbanerne eller påvirkning fra medicin og alkohol. Nogle patienter finder ubevidst en bestemt hovedstilling, hvor øjenbevægelserne dæmpes, og synet bliver lidt bedre. Det er et klassisk fund, som vi ofte ser i klinikken.

 

Sygdomsudvikling

Når nystagmus er medfødt eller opstår tidligt i barndommen, udvikler den sig ofte gradvist i de første måneder. Barnet kan have svært ved at fastholde blikket, og forældrene lægger mærke til, at øjnene "flakker". I denne gruppe er hjernen ofte delvist i stand til at tilpasse sig, så barnet ikke nødvendigvis oplever svimmelhed, selv om øjnene bevæger sig. Synet kan dog være nedsat, især hvis der samtidig er en øjensygdom som albinisme, medfødt grå stær eller sygdom i nethinden eller synsnerven. Hos nogle bliver bevægelserne mindre udtalte med alderen, men de forsvinder sjældent helt.

Når nystagmus opstår senere i livet, er forløbet anderledes. Her vil patienten ofte mærke pludselig svimmelhed, kvalme, uskarpt syn eller en fornemmelse af, at omgivelserne bevæger sig. Det kaldes oscillopsi og er meget generende. Udviklingen afhænger helt af årsagen. Ved godartede forstyrrelser i balanceorganet kan symptomerne være forbigående, mens nystagmus ved neurologisk sygdom kan være vedvarende eller tiltagende. Derfor er tidspunktet for debut vigtigt. En nyopstået nystagmus hos en voksen kræver altid en grundig vurdering.

 

Forekomst

Nystagmus er ikke en almindelig tilstand, men den er heller ikke sjælden i øjenlægepraksis. Den medfødte form ses hos en mindre del af befolkningen og opdages oftest i spæd- eller småbarnsalderen. Den erhvervede form kan opstå i alle aldre, men ses især hos voksne, hvor årsagerne spænder fra sygdom i balanceorganet til neurologiske lidelser. Hvor hyppigt tilstanden forekommer, afhænger derfor meget af, hvilken type man taler om. I praksis er det vigtigste ikke tallet i sig selv, men om nystagmus er gammel og stabil eller nyopstået og ledsaget af andre symptomer.

 

Risikofaktorer

Risikofaktorerne afhænger af typen. Ved tidligt opstået nystagmus ser vi oftere en sammenhæng med medfødte øjensygdomme, nedsat syn tidligt i livet, albinisme, sygdom i nethinden, synsnerven eller mere sjældent arvelige forhold. For tidligt fødte børn og børn med påvirket synsudvikling kan også have øget risiko. Ved erhvervet nystagmus er risikofaktorerne blandt andet sygdom i det indre øre, migræne, sclerose, slagtilfælde, hjernetumorer, hovedtraume samt påvirkning fra alkohol, beroligende medicin eller visse antiepileptiske præparater. Hvis nystagmus kommer sammen med dobbeltsyn, gangbesvær, føleforstyrrelser, svær hovedpine eller andre neurologiske symptomer, skal man reagere hurtigt.

 

Diagnostik

Udredningen begynder med en grundig samtale. Jeg vil typisk spørge, hvornår symptomerne begyndte, om de har været der siden barndommen, og om der er svimmelhed, kvalme, uskarpt syn eller oplevelse af bevægelse i synsfeltet. Det er også vigtigt at vide, om symptomerne ændrer sig med blikretning, hovedstilling, træthed eller stress. Hos børn spørger vi til graviditet, fødsel, udvikling og om der er kendte øjensygdomme i familien. Hos voksne spørger vi også til medicin, alkoholforbrug, tidligere neurologisk sygdom og balanceproblemer.

Selve undersøgelsen omfatter vurdering af synsstyrke, øjenstilling, pupiller, øjenbevægelser og øjenbaggrund. Vi ser nøje på, hvordan nystagmus ser ud, i hvilke retninger den optræder, og om der er en såkaldt nulzone, hvor bevægelserne dæmpes. Ofte supplerer vi med fotografering eller videooptagelse af øjenbevægelserne. Hvis der er mistanke om sygdom i nethinde eller synsnerve, kan der være behov for yderligere øjenundersøgelser. Ved nyopstået nystagmus hos voksne eller ved mistanke om neurologisk årsag vil man ofte blive henvist til neurologisk vurdering og scanning af hjernen. Hvis svimmelhed er et fremtrædende symptom, kan undersøgelse hos øre-næse-hals-læge også være relevant.

 

Behandling

Behandlingen afhænger af årsagen. Ved medfødt nystagmus kan vi sjældent fjerne øjenbevægelserne helt, men vi kan ofte forbedre synsfunktionen og hverdagen. Det vigtigste er at finde og behandle eventuelle ledsagende øjensygdomme og sikre den bedst mulige synskorrektion med briller eller kontaktlinser. Nogle patienter ser bedre med kontaktlinser end med briller, fordi synsaksen følger øjet mere præcist. Hvis barnet udvikler en skæv hovedstilling for at finde den mest rolige blikretning, kan operation på øjenmusklerne i nogle tilfælde hjælpe, så hovedet kan holdes mere lige og synet blive mere funktionelt.

Ved erhvervet nystagmus retter behandlingen sig mod den udløsende sygdom. Hvis årsagen sidder i balanceorganet, kan man have gavn af øvelser eller behandling hos øre-næse-hals-læge. Hvis medicin eller alkohol er medvirkende, skal påvirkningen fjernes. Ved neurologiske årsager behandles grundsygdommen, og i nogle tilfælde kan medicin dæmpe symptomerne. For patienter med oscillopsi eller betydelig synsforstyrrelse kan synsrehabilitering, hjælpemidler og rådgivning være en vigtig del af behandlingen. Det er også vigtigt at tale om praktiske forhold som læsning, skærmarbejde, træthed og bilkørsel, fordi funktionsniveauet varierer meget fra person til person.

 

Prognose

Prognosen afhænger først og fremmest af årsagen og af, hvornår nystagmus er opstået. Ved medfødt nystagmus er tilstanden ofte livslang, men mange lærer at fungere godt med den. Synet kan være nedsat i forskellig grad, men det er ikke nødvendigvis stærkt invaliderende. Hvis der ikke er alvorlig ledsagende øjensygdom, kan mange klare skole, arbejde og dagligdag fint, især når synet er optimalt korrigeret, og der tages hensyn til eventuel hovedstilling og synstræthed.

Ved nyopstået nystagmus hos voksne er prognosen mere afhængig af, om årsagen kan behandles. Nogle tilfælde går tilbage, når den udløsende tilstand bedres, mens andre bliver kroniske. Det afgørende er, at man ikke overser en alvorlig bagvedliggende sygdom. Derfor skal ny nystagmus altid vurderes hurtigt, især hvis den kommer sammen med svimmelhed, dobbeltsyn, hovedpine eller neurologiske symptomer. Med den rette udredning kan vi i de fleste tilfælde forklare årsagen og lægge en plan, som enten behandler tilstanden eller hjælper patienten til at leve bedst muligt med den.