Cystoidt makulaødem, ofte forkortet CME, er en tilstand, hvor der samler sig væske i nethindens skarpsynsområde. Det giver typisk sløret eller forvrænget syn, og mange opdager det ved, at læsning bliver vanskeligere, eller at synet ikke bliver så klart som forventet efter en øjenoperation. Tilstanden kan være forbigående, men den skal tages alvorligt, fordi længerevarende hævelse i makula kan give mere varig påvirkning af synet.

 

Hvad er det?

Makula er den centrale del af nethinden, som vi bruger til at læse, genkende ansigter og se fine detaljer. Ved cystoidt makulaødem siver væske ud fra små blodkar i eller omkring nethinden og samler sig i små væskefyldte hulrum i makula. Når væsken samler sig her, bliver nethinden fortykket og fungerer dårligere. Derfor oplever man ofte, at synet bliver tåget, mindre skarpt eller let bølget, selv om resten af øjet kan se forholdsvis normalt ud.

Navnet kan lyde teknisk, men beskriver egentlig det, vi ser i nethinden. Ordet cystoidt henviser til, at væsken ligger i små cystelignende rum, makula er skarpsynsområdet, og ødem betyder hævelse på grund af væske. CME er ikke altid en sygdom i sig selv, men snarere en reaktion i nethinden, som kan opstå efter operation, ved betændelsestilstande i øjet eller som led i andre nethindesygdomme. For patienten er det vigtigste at vide, at problemet sidder centralt i nethinden, og at det derfor påvirker det syn, man bruger mest i hverdagen.

 

Sygdomsudvikling

CME opstår, når blod-retina-barrieren bliver utæt. Det er et fint reguleret system i nethinden, som normalt holder væske inde i blodkarrene og vævet tørt. Hvis denne barriere forstyrres, kan væske og proteiner sive ud i makula. Det kan ske efter en grå stær-operation, hvor øjet reagerer med irritation og inflammation, eller ved sygdomme som diabetes, veneokklusion i nethinden eller regnbuehindebetændelse. I begyndelsen kan symptomerne være diskrete. Nogle mærker blot, at synet ikke er helt så klart som før, eller at bogstaver virker lidt udtværede.

Hvis væskeansamlingen tiltager eller varer ved, bliver hævelsen mere udtalt, og synspåvirkningen tydeligere. Lige linjer kan se buede ud, kontraster bliver dårligere, og farver kan virke mindre klare. Hos nogle udvikler tilstanden sig over dage til uger, mens den hos andre kommer mere snigende. Der er også tilfælde, hvor CME går tilbage af sig selv, især hvis årsagen er forbigående. Men hvis hævelsen står på i længere tid, kan nethindens fine struktur tage skade. Derfor følger vi tilstanden tæt, så vi kan vurdere, om den er på vej til at rette sig, eller om der er behov for behandling for at beskytte synet.

 

Forekomst

CME er en velkendt tilstand i øjenfaget og ses hyppigst som en komplikation efter øjenoperation, især efter operation for grå stær. De fleste moderne grå stær-operationer forløber uden dette problem, men det forekommer stadig hos en mindre del af patienterne, og risikoen er højere, hvis øjet i forvejen er sårbart. Derudover ser vi CME ved flere andre øjensygdomme, særligt ved diabetesforandringer i nethinden, efter blodprop eller venetillukning i nethinden og ved betændelsestilstande inde i øjet. Tilstanden kan ramme både yngre og ældre, men i praksis ser vi den oftest hos voksne, fordi de udløsende årsager er mest almindelige i denne gruppe.

 

Risikofaktorer

Risikoen for at udvikle CME afhænger meget af, hvad øjet ellers fejler. Efter grå stær-operation er risikoen større, hvis operationen har været kompliceret, hvis der har været brist i den bageste linsekapsel, eller hvis der er opstået mere irritation i øjet end forventet. Patienter med diabetes, tidligere regnbuehindebetændelse, epiretinal membran, nethindevener med nedsat afløb eller tidligere CME har også en højere risiko. Det samme gælder, hvis man bruger visse typer øjendråber, især prostaglandin-analoger mod grøn stær, i situationer hvor nethinden allerede er disponeret. En vigtig pointe er, at CME ikke skyldes, at patienten har gjort noget forkert. Det handler som regel om, hvordan øjet reagerer på belastning eller sygdom.

 

Diagnostik

Når en patient fortæller, at synet er blevet sløret, eller at det ikke er blevet så godt som forventet efter en operation, tænker vi blandt andet på CME. Ved undersøgelsen måler vi synsstyrken og ser ind i øjet efter pupiludvidelse. Nogle gange kan man ved den kliniske undersøgelse ane hævelse i makula, men ofte er forandringerne tydeligere på billeddiagnostik end ved almindeligt kig ind i øjet. Symptomerne alene er ikke nok til at stille diagnosen sikkert, fordi flere forskellige tilstande kan give lignende synsforstyrrelser.

Den vigtigste undersøgelse er OCT-scanning af nethinden. Det er en hurtig og smertefri scanning, som viser et tværsnit af makula i meget høj opløsning. Her kan vi se, om nethinden er fortykket, og om der ligger de karakteristiske væskefyldte hulrum. I nogle tilfælde supplerer vi med fluoresceinangiografi, hvor man tager billeder af nethindens blodkar efter indsprøjtning af kontrast i en blodåre i armen. Den undersøgelse kan være nyttig, hvis vi vil forstå, hvor væsken kommer fra, eller hvis vi skal skelne CME fra andre årsager til synsnedsættelse. Samtidig vurderer vi altid, om der ligger en bagvedliggende sygdom, som også skal behandles.

 

Behandling

Behandlingen afhænger af årsagen, hvor udtalt hævelsen er, og hvor længe den har stået på. Hvis CME er opstået efter en ukompliceret grå stær-operation og er relativt mildt, starter vi ofte med antiinflammatoriske øjendråber. Det vil typisk være binyrebarkhormon og ofte også et NSAID-præparat, fordi kombinationen kan dæmpe den irritation, der holder væskeudsivningen i gang. Mange patienter har god effekt af denne behandling over uger til få måneder. I den periode følger vi med OCT-scanninger for at se, om hævelsen faktisk falder, og om synet bedres som forventet.

Hvis CME er mere udtalt, hvis det ikke bedres på dråber, eller hvis årsagen er en anden sygdom i nethinden, kan der blive behov for mere målrettet behandling. Det kan være indsprøjtning af binyrebarkhormon omkring eller inde i øjet, eller behandling med anti-VEGF, især hvis der er tale om diabetesforandringer eller veneokklusion. Ved betændelsestilstande i øjet er det afgørende at få ro på inflammationen, og her kan tabletbehandling eller anden systemisk behandling være nødvendig. I enkelte tilfælde spiller mekaniske forhold i øjet en rolle, for eksempel træk på makula, og så kan en operation komme på tale. Behandlingen bliver derfor altid tilpasset den enkelte patient, fordi CME ikke er én ensartet tilstand, men et fælles udtryk for væske i makula med forskellige årsager.

 

Prognose

Prognosen er ofte god, især når CME opdages tidligt, og årsagen kan behandles effektivt. Mange patienter får en tydelig bedring i synet, når hævelsen forsvinder, og nogle kommer helt tilbage til deres tidligere synsniveau. Det gælder særligt ved den form, der opstår efter grå stær-operation, hvor tilstanden i mange tilfælde er forbigående. Bedringen kommer dog ikke altid med det samme. Selv når væsken er væk på scanning, kan det tage tid, før nethinden fungerer normalt igen, og før patienten oplever, at synet er stabilt.

Prognosen bliver mere usikker, hvis hævelsen har stået længe, hvis den vender tilbage, eller hvis der samtidig er anden sygdom i nethinden. Langvarigt CME kan skade de lysfølsomme celler i makula og give et mere varigt tab af skarpsyn. Derfor er opfølgning vigtig, også selv om symptomerne virker moderate. For patienten er det væsentligt at vide, at sløret syn efter operation eller ved kendt øjensygdom ikke bare skal afventes i månedsvis uden kontrol. Jo tidligere vi får afklaret, om der er tale om CME, desto bedre er mulighederne som regel for at bevare eller genvinde et godt syn.