Episkleritis er en godartet betændelse i episklera, der er det tynde bindevævslag mellem sklera og bindehinden. Tilstanden forårsager rødme og mild irritation, men sjældent smerte eller synstab. Episkleritis er oftest idiopatisk (dvs. uden erkendeligt årsag).
Sygdomsudvikling
Inflammationen medfører lokaliseret rødme og let ubehag, ofte uden væsentlige komplikationer. Symptomerne forsvinder typisk inden for et par uger, men kan gentage sig. Episkleritis inddeles i simpel og nodulær form, hvor nodulær episkleritis kan vare længere.
Forekomst
Episkleritis er relativt almindelig og rammer oftest voksne mellem 30 og 50 år. Den forekommer lidt hyppigere hos kvinder end mænd og kan være associeret med systemiske sygdomme som reumatoid artritis og inflammatorisk tarmsygdom.
Risikofaktorer
Følgende faktorer kan øge risikoen for episkleritis:
- Autoimmune sygdomme: Reumatoid artritis, systemisk lupus erythematosus og inflammatorisk tarmsygdom.
- Infektioner: Herpes simplex, borrelia og syfilis.
- Miljømæssige faktorer: Eksponering for irriterende stoffer eller allergener.
- Stress og hormonelle faktorer: Kan muligvis spille en rolle i gentagne tilfælde.
Diagnostik
Diagnosen stilles klinisk og baseres på øjets udseende og symptomer:
- Klinisk undersøgelse: Lokaliseret rødme uden påvirkning af synet eller dybere strukturer.
- Metaoxedrin-test: Dråbe med metaoxedrin/phenylephrin får rødmen til at forsvinde midlertidigt, hvilket adskiller episkleritis fra skleritis.
- Blodprøver: Kan være relevante ved mistanke om en underliggende systemisk sygdom.
Behandling
Behandlingen afhænger af sværhedsgraden, men de fleste tilfælde kræver ingen behandling:
- Kunstige tårer: Kan lindre irritation.
- NSAID-øjendråber eller systemiske NSAID: Anvendes ved mere udtalte symptomer.
- Kortikosteroidøjendråber: I sjældne tilfælde ved svære eller vedvarende symptomer.
Prognose
Episkleritis har en god prognose, da tilstanden ofte er selvbegrænsende uden langsigtede konsekvenser. Tilbagefald kan forekomme, men giver sjældent varige skader på øjet.