Indsunkne øjne – også kaldet enoftalmus – er en tilstand, hvor det ene eller begge øjne ligger længere tilbage i øjenhulen end normalt. Det kan give et indtryk af, at øjet er trukket indad eller “forsvundet” bag øjenlåget. Tilstanden kan være medfødt, opstå efter traume, kirurgi, vægttab eller visse sygdomme i øjets omgivelser. Enoftalmus kan være kosmetisk generende og i nogle tilfælde give påvirkning af synsfelt eller øjenbevægelighed.

‍

Hvad er enoftalmus?

Enoftalmus betegner en bagudforskydning af øjet i øjenhulen (orbita). Det skyldes en ændring i balancen mellem øjets volumen og rummets indhold. Når fedtvæv, muskler eller støttevæv i øjenhulen svinder, eller når knoglestrukturer ændres, kan øjet trække sig længere tilbage.

Tilstanden kan være ensidig eller dobbeltsidig og varierer fra let kosmetisk ændring til mere udtalt indsunket øje.

‍

Hvordan ser enoftalmus ud?

Det typiske udseende ved enoftalmus er:

  • Øjet ligger dybere i øjenhulen sammenlignet med det andet øje.
  • Øjenlåget kan hænge lidt.

I nogle tilfælde bemærkes ændringen kun i bestemte vinkler eller ved sammenligning med gamle fotos.

‍

Hvad kan forårsage enoftalmus?

Enoftalmus kan opstå som følge af forskellige tilstande, herunder:

  • Traumer: Brud på øjenhulens knoglevægge (særligt ved “blow-out”-frakturer) kan give plads til, at øjets støttevæv forskydes bagud.
  • Fedtvævstab: Fx ved vægttab, aldring eller visse sygdomme, hvor fedtvævet i øjenhulen svinder.
  • Kirurgi eller strålebehandling: Operationer eller behandlinger i øjenhulen kan ændre strukturen og give bagudforskydning af øjet.
  • Bindevævssygdomme: Visse tilstande kan føre til arvævsdannelse og ændringer i vævsvolumen.
  • Medfødte tilstande: I sjældne tilfælde er enoftalmus til stede fra fødslen, ofte uden påvirkning af synet.

‍

Hvem oplever indsunkne øjne?

Enoftalmus kan opstå i alle aldre, men ses hyppigere hos:

  • Ældre, hvor aldersbetinget svind af fedtvæv og støttevæv i ansigtet kan spille en rolle.
  • Personer med tidligere traume mod øjet eller ansigtet.
  • Patienter, der har fået kirurgisk eller medicinsk behandling i øjenhulen.
  • Personer med visse systemiske sygdomme, hvor bindevævet påvirkes.

I nogle tilfælde udvikles tilstanden langsomt og bemærkes først efter måneder eller år.

‍

Hvornår bør enoftalmus vurderes nærmere?

Øjet bør vurderes af en øjenlæge, hvis:

  • Ændringen i øjets placering er ny eller tiltagende.
  • Der er asymmetri mellem øjnene, som ikke har været til stede tidligere.
  • Øjet samtidig er påvirket med dobbeltsyn, smerte eller nedsat bevægelighed.
  • Der er kendt traume, kirurgi eller sygdom, som kan have påvirket øjenhulen.

Ved undersøgelse vurderes blandt andet øjets placering, øjenbevægelse, øjenomgivelsernes struktur og suppleres i nogle tilfælde med skanning af øjenhulen.