Blinkerefleksen er den hurtige, ufrivillige lukning af øjenlågene ved berøring, skarpt lys, truende objekter eller kraftig lyd. Reflexen beskytter hornhinden og sikrer, at tårefilmen fornys flere gange i minuttet.

 

Reflexens anatomi

Blinkerefleksen forløber via en kort neural bue. Afferente signaler føres af n. trigeminus (V1 ved hornhindeberøring) eller n. opticus (ved lys). De løber til hjernestammens trigemino-facial-kerne og aktiverer efferent n. facialis, som lukker m. orbicularis oculi. Hvor lang tid reflexen tager, afhænger af, om impulsen går via pons (direkte komponent) eller via laterale medulla (indirekte komponent), og begge dele kan måles elektrofysiologisk.

 

Typer af blinken

Der er tre hovedtyper:

  • Spontan blinken — sker ca. 10–20 gange per minut ved normal daglig aktivitet og styres af basalganglier og hjernestamme.
  • Reflektorisk blinken — udløst af sanseindtryk (berøring, lys, lyd, truende objekt).
  • Viljestyret blinken — kontrolleret fra kortex og bruges ved bl.a. nonverbal kommunikation.

 

Hvad er vigtigt klinisk?

Når trigeminus eller facialis svigter, påvirkes reflexen, og hornhinden kommer i risiko. Ved nedsat corneal sensibilitet er den sensoriske afferens dæmpet, og hornhinden udsættes for mikrotraumer uden beskyttende blinken. Ved facialisparese med lagoftalmus kan patienten ikke lukke øjet helt, hvilket giver tørhed og risiko for eksponeringskeratopati. Begge tilstande kræver ofte tåreerstatning, natsalve og i nogle tilfælde kirurgi.

 

Nedsat blinkfrekvens

Blinkfrekvensen falder ved læsning og skærmarbejde, og det kan udløse eller forværre symptomer på tørre øjne. Parkinsons sygdom sænker også spontan blinkfrekvens tydeligt. Hos begge grupper hjælper det at minde sig om at blinke og at holde korte skærmpauser.

 

Undersøgelse af blinkrefleksen

Ved mistanke om forstyrret blinkrefleks kan klinikeren:

  • Teste hornhindesensibilitet — f.eks. med Cochet-Bonnet aesthesiometer.
  • Observere blinkfrekvens — fald kan tyde på neurologisk læsion eller tørre øjne.
  • Teste facialis-funktion — om øjet kan lukkes helt.
  • Overveje elektrofysiologi — blink-reflex R1 og R2 registreres på neurofysiologisk afdeling.

 

Behandling ved svigt

Ved trigeminuslæsion eller facialisparese bør øjet beskyttes aktivt med tåreerstatninger, natlig salve, evt. fugtkammerbriller og ved svær lagoftalmus tarsorafi eller øvre øjenlågsimplantat. Ved Parkinsons sygdom hjælper bevidst at minde patienten om at blinke samt kunstig tårevæske. God blinken er en forudsætning for sunde hornhinder og god synskvalitet.