Tårefilmen er det tynde væskelag, som dækker forsiden af hornhinden og konjunktiva. Den er kun 3–10 µm tyk, men helt afgørende for et skarpt syn og en sund øjenoverflade. Tårefilmen er traditionelt beskrevet som tre lag — et ydre lipidlag, et midterste vandlag og et indre mucinlag — der virker tæt sammen.

 

Hvorfor er tårefilmen vigtig?

Ud over at holde øjet fugtigt fungerer tårefilmen som første refraktive flade i øjets optik. Uregelmæssigheder i tårefilmen giver sløret syn og svingende synsskarphed mellem blink. Tårefilmen renser også hornhinden for støv og mikroorganismer og leverer ilt, næringsstoffer og antimikrobielle proteiner.

 

Lipidlaget

Det ydre lipidlag er kun 0,1 µm tykt og består primært af meibum — et sekret fra meibomske kirtler i øjenlågskanten. Meibum indeholder voksestere, kolesterylestere og fosfolipider og virker som en fordampningsbarriere, der forhindrer vandlaget i at fordampe mellem blink. Forstyrret lipidlag ses ved meibomkirteldysfunktion og giver typisk evaporative tørre øjne.

 

Vandlaget

Det midterste vandlag udgør langt størstedelen af tårefilmens volumen. Det produceres af tårekirtlerne (den store og de accessoriske Krause- og Wolfring-kirtler) og indeholder elektrolytter, antimikrobielle peptider som lysozym og lactoferrin, immunglobulin A og vækstfaktorer. Vandlaget er ansvarligt for hornhindens overfladeregularitet og renhed.

 

Mucinlaget

Det inderste mucinlag produceres af bægerceller i konjunktiva samt transmembranøse muciner fra hornhinde- og konjunktivaepitelet. Mucinerne giver øjenoverfladen hydrofile egenskaber, så tårefilmen kan fugte de ellers lipofile epitelceller. Forstyrret mucinlag ses ved konjunktivochalasis, Stevens-Johnson syndrom og vitamin A-mangel.

 

Dynamik ved blink

Ved hvert blink genopbygges tårefilmen i en veldefineret sekvens: øjenlåget strækker meibum ud over vandlaget, overskydende tårer drænes via punctum lacrimale, og de fleste blinkemønstre sker med 10–15 sekunders interval. Ufuldstændige eller sjældne blink forstyrrer tårefilmen og ses ofte ved skærmarbejde.

 

Tårefilmsbrist

Når tårefilmen bryder op mellem blink, taler man om tear film break-up. Normal break-up time (NIBUT) er over 10 sekunder. Kortere tid peger på tørre øjne, og man skelner mellem vandmangel (aqueous-deficient) og evaporativ tørhed.

 

Undersøgelse af tårefilmen

Tårefilmen vurderes klinisk ved Schirmers test, osmolaritet, NIBUT med fluorescein, meibografi og lissamin green-farvning af konjunktiva. Moderne apparater som Keratograph og LipiView måler lipidlagets tykkelse og blinkemønster objektivt.

 

Klinisk betydning

Forstyrrelser i ét af de tre lag kan give tørre øjne, fluktuerende syn og hornhindeskader. Behandling retter sig mod det lag, der er påvirket — fx varme og massage ved meibomdysfunktion, smøredråber og tårekanalpropper ved vandmangel og systemisk behandling af inflammation ved blandede former.