Konjunktivochalasis er en almindelig, men ofte overset tilstand, hvor der dannes løse, overskydende folder af bindehinden. Tilstanden ses hyppigst hos ældre og kan give ubehag, træthed i øjnene og tilbagevendende symptomer, der minder om tørre øjne.
Hvad er konjunktivochalasis?
Konjunktivochalasis er en aldersrelateret slaphed af bindehinden, hvor den normalt stramme hinde mellem øjenlågsranden og det hvide i øjet danner løse folder. Folderne lejrer sig typisk mellem øjenlågsranden og skleraen og kan forstyrre den normale tårefilm og tåreafledning.
Sygdomsudvikling
Tilstanden udvikler sig gradvist over år. I starten kan den være helt symptomfri og opdages tilfældigt ved en øjenundersøgelse. Efterhånden som folderne bliver mere udtalte, opstår der ofte fremmedlegemefornemmelse, tåreflod og kronisk irritation. Folderne kan også blokere tårens naturlige afløb mod tårevejene.
Forekomst
Konjunktivochalasis ses hos en betydelig andel af personer over 60 år, og hyppigheden stiger med alderen. Mange har let konjunktivochalasis uden symptomer. Tilstanden rammer mænd og kvinder nogenlunde lige hyppigt og er bilateral i de fleste tilfælde.
Risikofaktorer
Flere faktorer bidrager til udviklingen:
- Alder — aldersrelateret tab af elastiske fibre i bindehinden.
- Kronisk inflammation — f.eks. blefaritis og meibomkirteldysfunktion.
- Tørre øjne — kronisk friktion mellem øjenlåg og bindehinde.
- UV-eksponering — vedvarende soleksponering skader bindevæv.
- Kontaktlinsebrug — langvarig brug kan øge risikoen.
Diagnostik
Diagnosen stilles ved spaltelampeundersøgelse, hvor folderne typisk ses langs den nedre øjenlågsrand. Farvning med fluorescein kan vise, hvordan folderne forstyrrer tårefilmen. Schirmers test bruges ofte for at udelukke eller påvise samtidig tørre øjne.
Behandling
Behandlingen afhænger af symptomernes sværhedsgrad:
- Kunstige tårer — førstevalg ved lette symptomer.
- Antiinflammatorisk behandling — korte kure med steroid-dråber ved udtalt irritation.
- Behandling af samtidige tilstande — f.eks. blefaritis og meibomkirteldysfunktion.
- Kirurgi — ved vedvarende symptomer kan de overskydende folder fjernes kirurgisk, evt. med amniommembran-transplantation eller suturteknikker. Se amniommembrantransplantation.
Prognose
De fleste patienter responderer godt på konservativ behandling. Ved behov for kirurgi er resultaterne som regel gode med markant symptomlindring. Tilstanden er ikke farlig for synet og giver ikke permanente skader på hornhinden, men kan være generende i hverdagen, hvis den ikke behandles.
