Tåresystemet (apparatus lacrimalis) består af to dele: den sekretoriske del, som producerer tårerne, og den ekskretoriske del, som dræner tårerne fra øjets overflade til næsesvlget. Et velfungerende tåresystem er afgørende for at opretholde en stabil tårefilm og dermed god synsskarphed og øjenkomfort.

 

Tåreproduktion

Tårerne produceres primært af:

  • Glandula lacrimalis (tårekirtlen): En seromucins kirtel i den øverste ydre del af øjenhulen, der producerer den vandige komponent af tårefilmen.
  • Meibomske kirtler: Modificerede talgkirtler i øjenlågsranden, der producerer det fedtagtige ydre lag af tårefilmen, som nedsætter fordampning. Dysfunktion af disse kirtler er en hyppig årsag til tørre øjne. Læs mere om tørt øje-syndrom.
  • Bægerceller: Enkeltceller i konjunktivaepitelet, der producerer mucin – det inderste, bindende lag af tårefilmen.

 

Tåreafledning

Tårerne ledes fra øjet via følgende strukturer: tårepunkterne (puncta lacrimalia) er to små åbninger ved den indre øjenvidskant på henholdsvis over- og underlåget. Fra punkterne fører tårekanalerne (canaliculi) tårerne til tåresaækken (saccus lacrimalis). Fra tåresaækken løber tårekanalen (ductus nasolacrimalis) ned gennem knoglen og udmønder under den nedre næseskal i næsehul en.

 

Tilstande i tåresystemet

Hyppige tilstande inkluderer:

  • Epifora (tåreflåd): Overskydende tårer på kinden, der kan skyldes øget tåreproduktion eller nedsat afledning pga. obstruktion i tåresystemet.
  • Dakryocystitis: Betændelse i tåresaækken, oftest pga. obstruktion af tårekanalen med bakterievækst. Giver smerte, rødme og hævelse ved næserveroden og behandles med antibiotika og evt. kirurgisk dræning (dakryocystorinostomi, DCR).
  • Kongenital tårekanalobstruktion: Ses hos op til 6 % af nyfødte pga. en persisterende membran ved tårekanalens udmønding. Løser sig spontant inden for det første levenor hos de fleste; i svære tilfælde bruges en sonde til at åbne kanalen.
  • Kanalikelbetændelse (canaliculitis): Infektion i tårekanalerne, ofte pga. Actinomyces-bakterier, der giver kronisk purulent afsondering fra punkterne.

 

Udredning og behandling

Tåresystemet udredes med irrigationstest (syringe-test) og farvestoftest (fluorescein-forsvindingstest) samt evt. dakryocystografi eller CT-scanning. Behandlingen afhænger af årsagen: obstruktioner kan ofte åbnes med sondering eller ballondilatation, mens svære tilfælde kræver dakryocystorinostomi (DCR), hvor der laves en ny afledning direkte til næseahulen.