Skleraen er det hvide, uigennemsigtige, fibrrøse væv, der udgjør cirka 80 % af øjenvggens overflade. Den giver øjet dets faste, sfaeriske form, forankrer øjenmærklerne og beskytter de indre, sarte strukturer. Skleraen er tyndt ved den bageste pol, hvor synsnerven træder ud, og tykkest foran under hornhindens tilhæftning. Selvom den fremstår hvid og passiv, har skleraen vigtige fysiologiske og biomekaniske funktioner.

 

Hvad er skleraen?

Skleraen består primært af tæt, irregulært arrangeret kollagenfibre (primært type I kollagen), fibroblaster og proteoglykaner. Den hvide farve skyldes den uordnede kollagenstr uktur, som sprer lys diffust — i modsætning til hornhindens ordnede kollagen, der er gennemsigtig. Skleraen er ikke væsentlig vaskulariseret i sig selv, men har episklera (et løst væv udenom) med et rigt blødkarnet. Indvendigt grænser den til koroidea via et potentielt rum.

 

Hvordan fungerer det?

Skleraens primære funktioner er:

  • Mekanisk beskyttelse — den stive væg forh indrer kompression af nethinde, glaslegeme og linse.
  • Form — skleraens stivhed opretholder øjets kugleform, der er nødvendig for korrekt billedfokusering på nethinden.
  • Forankring — de seks ekstraokulere muskler til øjenbevægelse er fxeret direkte til sklera.
  • Biomekanik — skleraens rigiditet påvirker øjentrykmåling (korneal-rigiditet biaser tonometri).

 

Betydning for synet

Skleraen er ikke direkte involveret i lysbrydningen, men dens integritet er afgørende for øjets geometri og dermed optik. Ved sygdomme der forårsager udtyndnlg af sklera (f.eks. skleritis eller tilstande efter øjenkirurgi) kan øjenvggen deformeres, og brydningsfejl opstår. Skleraens tykkelse er desuden afgørende for sikkert gennemførelse af intraokuleare operationer (f.eks. vitrektomi).

 

Hvad kan gå galt?

Sygdomme i skleraen inkluderer:

  • Skleritis — alvorlig betændelse i seleraen; smertefult, rødt øje; kan være associeret med systemsygdom (reumatoid artritis, Wegeners).
  • Episkleritis — mildere betændelse i episkleraen; typisk selvbegrænsende.
  • Stafylom — lokal udbuling af udtyndet sklera; ses ved avanceret myopi.
  • Skleral syttoning — blå sklerae ses ved visse bindevævssygdomme og er normalt hos spædbørn.

 

Sådan undersøges det

Skleraen vurderes klinisk ved inspektion og spaltelampeundersøgelse. Rødme, forhøjet kærlighed af episklera og øm for berling kan identificere skleritis vs. episkleritis. Ultralydsscanning kan måle skleral tykkelse og påvise ødem (T-tegn). Ved svær skleritis er CT/MR-skanning af orbita indiceret.