En hornhindetransplantation ændrer hornhindens form og dermed hele øjets optik. For mange patienter er målet at genvinde et brugbart syn — ikke nødvendigvis at opnå fuld brillefrihed. Alligevel kan mange efter en vellykket transplantation reducere deres brilleafhængighed betydeligt, især med kombinerede løsninger.
Hvorfor påvirker en hornhindetransplantation synet?
Hornhinden står for cirka to tredjedele af øjets samlede brydningsstyrke. Når dele af eller hele hornhinden udskiftes, ændres kurvaturen, og dermed ændres også brillestyrken. Uanset om indgrebet er en penetrerende keratoplastik, en DALK eller en endotelial transplantation som DMEK, vil hornhindens geometri typisk være uregelmæssig i en længere periode.
Det optiske resultat afhænger af transplantationens type, sårhelingen, eventuelle suturer og den nye hornhindes samspil med øjets øvrige optiske komponenter.
Brillekorrektion som første trin
I det første år efter en transplantation forandrer hornhindens form sig løbende. Derfor er brillekorrektion typisk den første metode til at forbedre synet. Brilleglassene tilpasses løbende, efterhånden som suturerne fjernes, og stabile målinger opnås først efter nogle måneder.
En astigmatisme på 4–8 dioptrier er ikke ualmindeligt efter penetrerende keratoplastik. Briller kan korrigere dette, men ofte ikke fuldt ud på grund af uregelmæssig hornhindekurvatur.
Kontaktlinser ved irregulær astigmatisme
Specialtilpassede kontaktlinser — især sklera- og hybridlinser — er ofte det mest effektive redskab til at opnå godt syn efter en hornhindetransplantation. Linsen lejrer sig på en regelmæssig måde på hornhinden og korrigerer de optiske uregelmæssigheder, som briller ikke kan.
Denne tilgang er særligt anvendelig ved irregulær astigmatisme, hvor standardkorrektion ikke rækker.
Kirurgisk finjustering
Når transplantatet er stabilt — ofte efter et til to år — kan kirurgen i udvalgte tilfælde tilbyde finjustering af brillestyrken. Mulighederne omfatter selektiv fjernelse af suturer for at ændre hornhindens form, limbale relakserende incisioner (LRI) for at reducere astigmatisme, laserkorrektion (LASIK eller PRK) på transplantatet når det er helt stabilt og uden suturer, samt linseudskiftning, når også øjets egen linse skal korrigeres.
Langtidsperspektiv
Brillefrihed efter en hornhindetransplantation kan i mange tilfælde opnås trinvis. Patienter med keratokonus, som har fået DALK, kan ofte klare sig med briller eller kontaktlinser alene. Patienter med endoteltransplantation har typisk en mere begrænset påvirkning på brillestyrken.
Målingerne under forløbet omfatter keratometri, topografi og refraktion, som tilsammen danner grundlag for valg af korrektion.
