Fuchs endotheldystrofi er en sygdom, hvor hornhindens inderste cellelag — endotelet — langsomt svækkes. Endotelcellerne pumper væske ud af hornhinden og holder den klar. Når cellerne mister funktion, ophobes væske i hornhinden, som bliver fortykket og uklar. Dette har stor betydning for, hvilke muligheder der findes for brillefrihed.

 

Hvorfor påvirker Fuchs mulighederne for brillefrihed?

Ved Fuchs endotheldystrofi er hornhindens gennemsigtighed og stabilitet kompromitteret. Det betyder, at resultatet af laserbehandling som LASIK eller PRK bliver uforudsigeligt. Både selve indgrebet og efterforløbet kan forværre endotelets tilstand, og synet kan blive mere uskarpt i stedet for bedre.

 

Derudover oplever mange med Fuchs en svingende synskvalitet — særligt om morgenen, hvor hornhinden er mere hævet efter nattens lukkede øjenlåg. Det gør det svært at måle en pålidelig brillestyrke, hvilket er en forudsætning for refraktiv kirurgi.

 

Laserkirurgi ved Fuchs — som hovedregel frarådet

Laserkirurgi i hornhinden (LASIK, PRK, SMILE) fjerner vævet ved at fordampe celler, og det svækker hornhindens samlede biomekaniske stabilitet. Ved Fuchs, hvor endotelet i forvejen er skrøbeligt, kan indgrebet fremskynde udviklingen af hornhindeødem. Derfor anbefales laserkirurgi normalt ikke ved diagnosticeret Fuchs endotheldystrofi. Læs mere om topografi-guidet LASIK og hvornår laserkirurgi egner sig.

 

Linseudskiftning — ofte kombineret med endoteltransplantation

Hos patienter med Fuchs, som ønsker brillefrihed, er det oftest mere relevant at vurdere linseudskiftning i kombination med en eventuel endoteltransplantation. RLE (refractive lens exchange) udføres med en multifokal eller monofokal linseimplantation. Hvis hornhinden allerede viser tegn på dekompensation, kan kirurgen kombinere indgrebet med DMEK eller DSAEK for at genoprette hornhindens klarhed.

 

Kataraktoperation og Fuchs

Mange patienter med Fuchs udvikler også grå stær, og en kataraktoperation kan være en god lejlighed til samtidig at reducere brillestyrken. Selve indgrebet belaster dog endotelet, og tilstanden skal vurderes nøje inden operation.

 

En endotelcelletælling (specular mikroskopi) giver et præcist billede af, hvor mange endotelceller der er tilbage, og bruges til at vurdere risikoen for, at hornhinden dekompenserer efter indgrebet.

 

Hvornår giver brillefrihed mening?

Ved let Fuchs uden tegn på ødem kan linseudskiftning nogle gange overvejes med forsigtighed. Ved moderat til svær Fuchs er det oftest mest realistisk først at behandle hornhinden med DMEK eller DSAEK og derefter vurdere behovet for brillekorrektion. Hos yngre patienter, hvor Fuchs er nyopdaget, vil kirurgen typisk afvente sygdommens udvikling, før refraktive indgreb overvejes.

 

Ved Fuchs endotheldystrofi kræver planlægning af brillefrihed derfor altid en grundig individuel vurdering, hvor hornhindens tilstand prioriteres over refraktive ønsker.