Elektrookulografi (EOG) er en elektrofysiologisk undersøgelse af øjet, der måler det stående elektriske potentiale mellem hornhinden og det retinale pigmentepitel (RPE). Undersøgelsen giver værdifuld information om RPE-funktionen og bruges primært til diagnostik af arvelige nethindedystrofier og til overvågning af lægemidlers toksiske påvirkning på nethinden.

 

Hvad er EOG?

Der eksisterer et permanent elektrisk potentiale (hvilestrøm) mellem hornhindens positive pol og nethindens negative pol. Dette potentiale er afhængigt af RPE-cellelagets metaboliske aktivitet. Under EOG-undersøgelsen placeres elektroder ved begge øjenkroge, og patienten udfører kontrollerede sideblikkene i mørke og lys. Potentialets variation – fra nadir i mørke til toppunkt i lys – udtrykkes som Arden-ratioen (lystop divideret med mørkebund). En normal Arden-ratio er ≥ 1,85. En lavere værdi indikerer nedsat RPE-funktion.

 

Kliniske indikationer

EOG anvendes i følgende situationer:

  • Bests sygdom (vitelliform makuladystrofi) – EOG er den vigtigste diagnostiske test for Bests sygdom, hvor Arden-ratioen er markant nedsat (< 1,5) selv hos genbærere med normalt syn. EOG adskiller sig herved fra ERG, der kan være normalt tidligt i forløbet.
  • Toksisk retinopati – ved længerevarende behandling med klorokin eller hydroxyklorokin overvåges eventuel toksisk nethindeskædning bl.a. med EOG.
  • Andre RPE-sygdomme – tilstande med diffus RPE-dysfunktion, fx visse former for nethindedystrofi, kan afspejes i en lav Arden-ratio.

 

Forskel på EOG og ERG

EOG måler primært RPE-funktionen, mens elektroretinografi (ERG) måler fotoreceptorernes og de indre nethindelagets elektriske respons. De to undersøgelser supplerer hinanden i en samlet elektrofysiologisk udredning. EOG kombineres ofte med VEP og OCT-scanning for at kortlægge hele synsbanens tilstand.

 

Hvordan foregår undersøgelsen?

EOG udføres typisk på en neurooftalmologisk afdeling eller en specialiseret nethindeafdeling. Elektroder placeres ved øjenkrogene. Patienten sidder i et mørklagt rum og udfører rytmiske sideblikkene mellem to lysdioder i 12–15 minutter, efterfulgt af en lysfase på 12–15 minutter under samme protokol. Undersøgelsen er smertefri og varer i alt ca. 30–40 minutter.

 

Fortolkning og begrænsninger

Arden-ratioen beregnes automatisk fra registreringerne. En ratio under 1,5 ansés som klart patologisk. Resultatet skal altid tolkes i den kliniske kontekst og suppleres med andre nethindeundersøgelser. Faktorer som dårlig fiksation, ukorrekt elekrodeplasering eller unilateral amblyopi kan påvirke målingerne og bør overvejes ved tolkningen.

 

Prognose

EOG er et diagnostisk hjælpemiddel, ikke en behandling. For patienter med Bests sygdom kan en lav Arden-ratio bekræfte diagnosen tidligt og muliggøre genetisk rådgivning og planlægning. Ved toksisk nethindeskædning kan seponering af det skadevoldende lægemiddel forhindre yderligere progression, og en normalisering af EOG over tid kan ses.