Et rødt øje er ofte harmløst, men ikke altid. Episkleritis er en almindelig og som regel ufarlig betændelsestilstand i det yderste væv på øjets hvide del. Den kan se dramatisk ud, men giver ofte kun let ubehag. Udfordringen er, at rødme i øjet også kan optræde sammen med symptomer, der bør vurderes hurtigere. Derfor er det nyttigt at kende forskellen på det, der typisk passer med episkleritis, og det, der peger i en anden retning.

 

Hvad er episkleritis egentlig?

Episkleritis er en irritation eller betændelse i det tynde lag væv, der ligger mellem bindehinden og den hvide senehinde. For mange viser det sig som et område med tydelig rødme i det ene øje, nogle gange mere diffust, andre gange som en mere afgrænset plet. Øjet kan føles ømt, let irriteret eller trykkende, men smerterne er som regel milde.

Det typiske forløb er, at tilstanden kommer forholdsvis pludseligt og ofte går over igen i løbet af dage til få uger. Synet er normalt ikke påvirket. Det er en vigtig detalje, fordi synsændringer ofte peger på, at der kan være noget andet på spil end en simpel overfladisk irritation.

Hos nogle kommer episkleritis kun én gang, mens andre oplever tilbagevendende episoder. I en del tilfælde finder man ingen klar årsag. Nogle gange kan det ses sammen med tendens til inflammatoriske sygdomme i kroppen, men hos de fleste er det stadig en lokal og fredelig øjentilstand.

 

Sådan føles det typisk – og sådan føles det ikke

Mange beskriver episkleritis som et rødt øje, der ser værre ud, end det føles. Der kan være let svie, ømhed eller en fornemmelse af irritation, men sjældent kraftige smerter. Øjet løber normalt ikke meget i vand, og der er som regel ikke udtalt lysfølsomhed. Synet plejer at være klart.

Det er netop fraværet af synspåvirkning, der hjælper. Hvis du samtidig oplever sløret syn, passer det dårligere med ukompliceret episkleritis. Sløret syn kan have mange forklaringer, hvoraf nogle er helt fredelige, men det kan også være et tegn på, at problemet sidder dybere i øjet.

Det samme gælder, hvis du får pludselige lysglimt, mange nye uklarheder eller en skygge i synsfeltet. Det har ikke noget med episkleritis at gøre og bør føre tanken over på andre tilstande, for eksempel nethindeløsning, som kræver hurtig vurdering.

Hos ældre kan langsomt tiltagende forvrænget eller sløret centralsyn også skyldes noget helt andet, som for eksempel aldersrelateret makuladegeneration (AMD). Det giver ikke et rødt øje som hovedsymptom, men det er en god påmindelse om, at synsændringer ikke bør forklares væk som “bare irritation”.

 

Hvornår kan man se det an – og hvornår bør man reagere?

Hvis øjet er rødt, let ømt og synet er helt normalt, kan det godt passe med episkleritis. Mange vil i den situation kunne nøjes med at holde øje med udviklingen, skåne øjet og eventuelt bruge kunstige tårer, hvis det føles irriteret.

Du bør reagere hurtigere, hvis rødmen ledsages af tydelige smerter, udtalt lysfølsomhed eller synsforandringer. Det gælder også, hvis øjet bliver mere og mere rødt, hvis symptomerne ikke begynder at lette efter nogle dage, eller hvis episoderne kommer igen og igen. Kontaktlinsebrugere bør være ekstra opmærksomme, fordi rødt øje hos kontaktlinsebrugere i nogle tilfælde kan hænge sammen med hornhindeproblemer, som bør vurderes.

Der er også situationer, hvor det ikke giver mening at vente. Hvis du oplever pludseligt nedsat syn, en mørk skygge i synsfeltet, mange nye flyvende pletter eller lysglimt, er det ikke episkleritis, man først skal tænke på. Her skal øjet vurderes hurtigt.

 

Hvorfor bliver øjet rødt, hvis det “bare” er episkleritis?

Rødmen skyldes udvidede blodkar i det overfladiske væv. Det kan få øjet til at se voldsomt irriteret ud, selv om tilstanden ofte er mild. Det er også derfor, mange bliver bekymrede, når de ser sig i spejlet. Udseendet og følelsen passer ikke altid sammen.

Nogle forveksler episkleritis med en blodsprængning i øjet. En blodsprængning giver ofte en skarpt afgrænset rød plet, men uden ømhed eller irritation. Episkleritis giver oftere mere diffus rødme og en let øm fornemmelse. Andre tænker på tørre øjne eller almindelig irritation, og det kan også ligne. Forskellen er, at episkleritis ofte er mere lokaliseret og mere tydeligt rød.

 

Hvad sker der hos lægen eller øjenlægen?

Ved vurderingen ser man på, hvor rødmen sidder, hvor dybt betændelsen virker til at ligge, og om synet er påvirket. Ofte kan man ret hurtigt få afklaret, om det ligner episkleritis, eller om der er tegn på noget andet.

Behandlingen er tit enkel. Kunstige tårer kan lindre, og i nogle tilfælde kan der være behov for antiinflammatorisk behandling. Hvis episoderne vender tilbage, eller hvis der samtidig er andre symptomer fra kroppen, kan lægen overveje, om der er grund til at undersøge for en bagvedliggende inflammatorisk sygdom.

For dig som patient handler det mest om at reagere på mønstret: Et rødt øje med let ubehag og normalt syn er ofte mindre alvorligt. Et rødt øje med smerter eller synsændringer skal vurderes hurtigere.

 

En god tommelfingerregel

Episkleritis er som regel en fredelig forklaring på et rødt øje. Hvis øjet er rødt, men synet er klart og ubehaget mildt, er der ofte ro på. Hvis rødmen derimod følges af sløret syn, stærke smerter eller pludselige ændringer i synsfeltet, bør du ikke tænke på episkleritis som den oplagte forklaring. Så er det bedre at få øjet vurderet i tide.