Når træerne springer ud og græsset begynder at blomstre, starter pollensæsonen – og for mange danskere følger ugens kløende, røde og vandende øjne med. Øjenallergi (allergisk konjunktivitis) er en af de hyppigste allergiske lidelser og rammer op mod 20 % af den danske befolkning i varierende grad.
Hvad sker der i øjnene ved allergi?
Allergisk konjunktivitis er en IgE-medieret (type 1 overfølsomhed) reaktion i bindehinden (conjunctiva). Når allergenet – typisk pollen – lander på bindehinden, genkender lokale mastceller og basofiler det og frigiver histamin, leukotriener og prostaglandiner. Disse mediatorer fører til de klassiske symptomer: kraftig kløe, rødme (kardilatation), vandigt sekret og ødem i bindhinden (kjemose) og øjenlågene. Reaktionen opstår typisk indenfor minutter efter eksponering.
Pollensæsonen i Danmark
Danmarks vigtigste allergifremkaldende pollen fordeler sig over sæsonen således: Birk (april–maj) er den hyppigste årsag til svære pollensymptomer i Danmark. Græs (maj–juli) giver ofte kombinerede næse- og øjensymptomer. Bynke (juli–september) er en vigtig sensibilisering for mångder, der har overlevet birke- og græssæsonen. El og hassel (januar–marts) åbner sezonen tidligt. Pollentallene kan følges på Astma-Allergi Danmarks pollentællerservice.
Symptomer og tegn
Typiske symptomer er: kraftig kløe i øjnene (det mest karakter-istiske tegn); røde øjne; vandigt, klart sekret; hævede, lysrøde øjenlåg; og svællende, glasagtig bindhinde (kjemose). Symptomerne er typisk bilaterale og forværres udendørs på tørre, vindfulde dage med høje pollenkoncentrationer. Der er næsten altid samtidige næsesymptomer (rhinokonjunktivitis). Rødme i øjet har mange årsager – kløen og det sæsonmæssige mønster er nøgletegn på, at allergi er årsagen.
Behandling
Førstevalget er antihistaminøjendraaber (fx azelastin, ketotifen, olopatadin), der hurtig reducerer kløe og rødme. Mastcellestabilisatorer (natriumkromoglykat, nedokromil) er bedst som forebyggende behandling startende uger før sæsonen. Kombinationspræparater med både antihistaminvirkning og mastcellestabilisering (fx olopatadin) er i dag førstevalg hos mange. Systemisk antihistamin (tabletter, fx cetirizin, loratadin) hjaelper de samtidige næsesymptomer, men er generelt ringere end lokale øjendraaber til øjensymptomerne alene. Kortikosteroidøjendraaber bruges kortvarigt ved svære symptomer under specialistlægetilsyn. Allergenimmunterapi (hyposensibilisering) er den eneste behandling der ændrer det immunologiske respons og kan give langvarig symptomlettelse.
Gode råd i pollensæsonen
Praktiske forholdsregler der begrænser allergeneksponeringen: bær indpaknings- og viklænger solbriller udendørs for at mindske pollenkontakt med øjnene; vask hænder og ansigt hyppigt i sæsonen; skift tøj efter langvarig udendørs ophold; undgå at gnide øjnene (gnidning øger histaminfrigivelse); luft ikke ud på tørre, varme dage med højt pollenindhold; og brug kuldekompress på øjnene for at lindre akut kløe. Kontaktlinsebeerere bør overveje at skifte til daglinser i pollensæsonen eller bruge briller, da pollen kan akkumulere under linsen og forværre symptomerne.
