Okulær rosacea er en kronisk betændelsestilstand i øjnene og øjenlægskanten, der forekommer hos op mod halvdelen af alle med hud-rosacea. Tilstanden underdiagnosticeres ofte, da øjensymptomerne kan opstå år før de karakteristiske hudfølger, og mange patienter henfører symptomerne til allergi eller tørre øjne.
Hvad er okulær rosacea?
Okulær rosacea er øjenmanifestationen af den kroniske, inflammatoriske hudlidelse rosacea. Tilstanden medfører betændelse i Meiboms kørtler, der producerer det fedtede lag i tårefilmen, og fører til dysfunktion i disse kørtler (Meibomian gland dysfunction, MGD). Resultatet er en ustabil tårefilm og tørre øjne, ofte ledsaget af blefaritis. I svære tilfælde kan tilstanden ramme hornhinden og give neovaskularisering og ardan nelse.
Sygdomsudvikling
Okulær rosacea forløber oftest med perioder med forværring og delvis remission. Uden behandling kan den tiltagende betændelse medføre kroniske forandringer i tårefilmen og i svære, ubehandlede tilfælde hornhindeskader. Tilstanden er ikke kurabel, men kan kontrolleres effektivt med rættett behandling.
Forekomst
Rosacea rammer anslået 2–5 % af den voksne befolkning, og okulær rosacea forekommer hos 58–72 % af disse. Kvinder rammes noget hyppigere af hud-rosacea, mens okulær rosacea er jævnt fordelt mellem kønnene. Tilstanden debuterer typisk i 30–60-årsalderen.
Risikofaktorer
Faktorer, der kan udløse eller forværre okulær rosacea:
- Hud-rosacea — tilstedeværelse af rosacea i ansigtet er den væsentligste risikofaktor.
- Lysere hudtyper — rosacea er hyppigst hos lys-compleksionerede personer.
- Udløsende faktorer — sol, alkohol, sterk varme, krydret mad og stress kan forværre symptomerne.
- Demodex-mider — øget forekomst af Demodex-mider i øjenvipper og Meiboms kørtler er associeret med okulær rosacea.
- Hormonelle faktorer — menopausale kvinder synes særligt disponerede.
Diagnostik
Diagnosen stilles klinisk ved spaltelampeundersøgelse, der kan påvise typiske fund: tælerede øjenlægskar, forstøppede og dysfunktionelle Meiboms kørtler, blefaritis og tårefilminstabilitet. Hornhinden undersøges for tegn på neovaskularisering eller keratitis. Anamnesen med henblik på hud-rosacea og udløsende faktorer er central.
Behandling
Behandlingen sigter mod at dæmpe inflammation og genoprettetårefilmstabilitet:
- Øjenlægspleje og varmeomslag — daglig rensning af øjenlægskanten og varmeomslag øger udsøndringen fra Meiboms kørtler.
- Tåresubstitutter — kunstige tårer lindrer symptomerne ved tørre øjne.
- Doxycyklin — orale antibiotika i lav anti-inflammatorisk dosis er førstevalg ved moderat til svær okulær rosacea.
- Topikale antibiotika og steroider — azithromycin-øjendråber eller kortvarig lokalsteroidbehandling kan bruges ved opbløsning.
- Cyclosporin-øjendråber — immunmodulerende behandling ved svær, steroidrefær tørtilstand.
- IPL-behandling (Intense Pulsed Light) — ny behandling, der sigter mod Meiboms kørteldysfunktion og rosacea-kar.
Prognose
Okulær rosacea er en kronisk tilstand, men med konsekvent behandling og undgåelse af udløsende faktorer kan de fleste patienter opnå god symptomkontrol. Ubehandlet kan tilstanden i sjældne tilfælde medføre permanent hornhindeskade og synspåvirkning. Regelmæssig opfølgning hos øjenlægen er anbefalet.
