Okulær rosacea er en kronisk, inflammatorisk øjensygdom, der optræder i forbindelse med hudtilstanden rosacea. Tilstanden rammer meibomske kirtler, øjenlågskanterne og hornhinden og er en hyppig årsag til vedvarende røde, irriterede øjne. Mange patienter er uvidende om sammenhængen mellem deres hudlidelse og øjengenerne.

 

Hvad er okulær rosacea?

Rosacea er en kronisk hudsygdom, der typisk giver rødme og synlige blodkar i ansigtet, særligt på næse og kinder. Okulær rosacea er den øjenrelaterede manifestation af denne tilstand og forekommer hos op til halvdelen af alle rosacea-patienter. Sygdommen skyldes dysfunktion i de meibomske kirtler i øjenlåget, som producerer det fedtlag, der stabiliserer tårefilmen. Når disse kirtler ikke fungerer optimalt, opstår der inflammation, som kan brede sig til konjunktiva og hornhinden.

 

Sygdomsudvikling

Okulær rosacea udvikler sig typisk snigende og kan i mange år kun give milde symptomer. Sygdommen begynder ofte med tegn på blefaritis – betændelse i øjenlågskanten – med tilstopning og forandring af de meibomske kirtler. Dette fører til en ustabil tårefilm og tørre øjne. Uden behandling kan den kroniske inflammation gradvist påvirke hornhinden, hvilket i sjældne tilfælde kan true synet.

 

Forekomst

Okulær rosacea er en underdiagnosticeret tilstand. Den forekommer hos 6–22 % af rosacea-patienter, men da rosacea selv rammer op mod 10 % af den nordeuropæiske befolkning, er okulær rosacea relativt udbredt i dansk øjenpraksis. Tilstanden er hyppigst hos voksne i alderen 30–60 år og rammer kvinder og mænd nogenlunde ligeligt, om end hudmanifestationerne er mere udtalte hos kvinder.

 

Risikofaktorer

Risikofaktorerne for okulær rosacea er tæt knyttet til risikofaktorerne for rosacea generelt:

  • Hudtilstanden rosacea er den stærkeste prædisponerende faktor — op til halvdelen af rosacea-patienter udvikler øjenmanifestationer.
  • Nordeuropæisk baggrund er forbundet med øget forekomst af rosacea og dermed okulær rosacea.
  • Meibomsk kirteldysfunktion er ofte allerede til stede og udgør et lokalt bidrag til sygdommen.
  • Demodex-mider i hårsækkene på øjenlågskanterne spiller formentlig en rolle i patogenesen.
  • Triggerfaktorer som sollys, alkohol, stærkt krydret mad og temperaturudsving kan forværre den okulære tilstand.

 

Diagnostik

Diagnosen stilles klinisk af en øjenlæge på baggrund af symptomer og fund ved spaltelampeundersøgelse. Typiske fund er rødme og teleangiektasier langs øjenlågskanterne, tilstopning og forandring af de meibomske kirtler samt tegn på tørre øjne. I mere fremskredne tilfælde kan der ses keratitis i form af punktformede epitheldefekter på hornhinden eller perifer karinvækst. Fluorescein farvning af hornhinden kan afsløre disse forandringer. Diagnosen understøttes af tilstedeværelsen af hudmanifestationer, men okulære symptomer kan vise sig, inden hudforandringerne er tydelige.

 

Behandling

Behandlingen af okulær rosacea er rettet mod at reducere inflammation og lindre symptomer. Da tilstanden er kronisk, er behandlingen som regel langsigtet:

  • Øjenlågshygiejne er hjørnestenen i behandlingen — daglig rensning af øjenlågskanterne med varme omslag og skånsom massage af de meibomske kirtler forbedrer kirteludtømningen.
  • Kunstige tårer lindrer symptomerne på tørre øjne og stabiliserer tårefilmen.
  • Lokalbehandling med antibiotika (fx azithromycin øjendråber) eller kortvarig behandling med lokale steroider kan reducere den aktive inflammation.
  • Systemisk behandling med orale tetracykliner (doxycyklin i lav dosis) er effektiv ved moderat til svær okulær rosacea og virker primært antiinflammatorisk.
  • IPL-behandling (intense pulsed light) er en nyere behandlingsform rettet mod meibomsk kirteldysfunktion og teleangiektasier i øjenlågskanterne.

 

Prognose

Okulær rosacea er en kronisk tilstand, der ikke helbredes, men som i langt de fleste tilfælde kan kontrolleres effektivt med behandling. De fleste patienter oplever betydelig symptomlindring ved regelmæssig øjenlågshygiejne og passende medicinsk behandling. Kun i sjældne tilfælde — typisk ved langvarig ubehandlet sygdom — opstår der ar på hornhinden med varig synsnedsættelse. Regelmæssig opfølgning hos øjenlæge er vigtig for at forebygge komplikationer.