Overrefraktion er en refraktionstest, hvor brydningsfejlen måles oven på kontaktlinser, der allerede sidder på øjet. Metoden bruges til at vurdere, om kontaktlinsens styrke er korrekt, om der er restbrydningsfejl, og om tilpasningen fungerer optimalt for brugeren.

 

Hvad er overrefraktion?

Når en kontaktlinse sidder på hornhinden, udgør linsen sammen med øjet et samlet optisk system. Overrefraktion måler den brillestyrke, der er behov for ud over den kontaktlinse, patienten har på. Resultatet viser, om kontaktlinsens styrke er korrekt, eller om styrken skal justeres ved næste ordination. Metoden er en naturlig del af kontaktlinsetilpasning og bruges også som kontrol hos erfarne kontaktlinsebrugere.

 

Hvorfor ikke bare bruge brillestyrken?

Der er forskel på kontaktlinsestyrke og brillestyrke, fordi kontaktlinsen sidder tættere på øjet end brillelinsen. Jo højere brydningsfejl, jo større forskel vil der være mellem den teoretiske kontaktlinsestyrke og den faktiske påkrævede styrke. Overrefraktion korrigerer for individuelle faktorer som tårefilm, hornhindekrumning og linsens placering på øjet.

 

Indikationer

Overrefraktion anvendes rutinemæssigt i kontaktlinseklinikken ved en række situationer.

  • Tilpasning af nye kontaktlinser, hvor styrken skal finjusteres efter testmønster af linsen.
  • Kontrol af eksisterende brugere, hvor synet ikke er helt tilfredsstillende.
  • Tilpasning af hårde kontaktlinser (RGP), hvor hornhindens form også påvirker den endelige brydning.
  • Brug af diagnostiske test-linser ved usikker styrkeberegning, fx efter refraktiv kirurgi eller ved keratokonus.

 

Sådan udføres målingen

Patienten får kontaktlinser på og venter typisk 10–15 minutter, så linsen stabiliserer sig på øjet. Derefter udføres en almindelig subjektiv refraktionstest, hvor øjenlægen eller optikeren prøver forskellige linser foran kontaktlinsen. Det ideelle resultat er plano (0,00 D) i begge øjne, hvilket betyder, at kontaktlinsen alene giver fuld synsstyrke. Hvis der findes en signifikant restbrydningsfejl, justeres styrken på den nye kontaktlinse-recept.

 

Specielle situationer

Ved høj astigmatisme eller uregelmæssig hornhinde er overrefraktion særligt vigtig. Ved RGP-linser ændrer selve linsen hornhindens optiske form, så resultatet af overrefraktionen afviger ofte fra den teoretisk beregnede styrke. Hos patienter med keratokonus er overrefraktion med specielle diagnostiske linser et afgørende værktøj til at bestemme den endelige linsestyrke.

 

Fortolkning af resultatet

Resultatet af overrefraktionen lægges matematisk sammen med styrken på den aktuelle kontaktlinse for at beregne den nøjagtige nødvendige kontaktlinsestyrke. Ved højere styrker (over ±4 D) skal der regnes med vertex-afstand for at få det korrekte slutresultat.

  • Lille restfejl accepteres ofte, hvis synet subjektivt er tilfredsstillende.
  • Restastigmatisme kan løses med toriske linser eller med kombination af sfærisk kontaktlinse og briller ovenpå.
  • Restfejl ved begge øjne kan kompenseres med tyndere bagbriller (”over-refraktions-briller”) hos patienter, der ønsker at beholde deres nuværende linser.

 

Prognose

Overrefraktion er et uundværligt redskab i moderne kontaktlinsetilpasning og afgørende for at opnå både komfort og optimal synskvalitet. Med systematisk brug af metoden kan næsten alle restbrydningsfejl påvises og korrigeres, så brugeren får det bedst mulige syn med sine kontaktlinser.