Mooren’s ulcus er en sjælden og smertefuld øjensygdom, hvor der dannes et kronisk sår i hornhindens periferi – altså i den yderste del af øjets klare forside. Sygdommen skyldes en autoimmun reaktion, hvor kroppens eget immunforsvar angriber hornhinden uden nogen infektion som årsag. Såret kan sprede sig og føre til tyndning af hornhinden og i alvorlige tilfælde give hul og tab af syn. Behandlingen kræver immundæmpende medicin og tæt opfølgning.
Sygdomsudvikling
Mooren’s ulcus begynder som et lille, smertefuldt sår i hornhindens yderste kant. Over tid kan det vokse ind mod midten og blive dybere, mens hornhinden langsomt udtyndes. Der ses ingen tegn på infektion, og sygdommen skyldes ikke bakterier, virus eller svampe. I stedet skyldes den en overaktiv immunreaktion, hvor immunsystemet fejlagtigt angriber kroppens eget væv.
Sygdommen kan være ensidig eller dobbeltsidig, og forløbet varierer fra mild til meget aggressiv. Uden behandling kan såret føre til nedsat syn, hornhindesvigt og i værste fald blindhed på det ramte øje.
Forekomst
Mooren’s ulcus er en sjælden sygdom. Den kan opstå i alle aldersgrupper, men rammer oftest ældre voksne ved ensidig sygdom og yngre patienter ved dobbeltsidig sygdom, som ofte er mere aggressiv.
Sygdommen forekommer i hele verden, men ses hyppigere i visse områder i Asien og Afrika. Mænd rammes lidt hyppigere end kvinder.
Risikofaktorer
Den præcise årsag til Mooren’s ulcus er ukendt, men sygdommen anses for at være autoimmun – altså en tilstand, hvor immunsystemet angriber sundt væv. Kendte risikofaktorer eller sammenhænge inkluderer:
- Tidligere øjenoperation eller øjenskade
- Autoimmun sygdom, selvom det ikke altid er til stede
Hos mange patienter findes dog ingen åbenlys udløsende faktor.
Diagnostik
Diagnosen stilles af øjenlæge ved undersøgelse af hornhinden og udelukkelse af andre årsager til hornhindesår.
Undersøgelser kan omfatte:
- Spaltelampeundersøgelse – viser det karakteristiske perifere hornhindesår med underminerede kanter
- Fluorescein-farvning – afslører hornhindedefekten tydeligt
- Udstrygning og dyrkning – for at udelukke infektion
- Blodprøver – for at undersøge for autoimmun sygdom
- Evt. OCT af hornhinden – til vurdering af sårets dybde og udbredelse
Mooren’s ulcus er en udelukkelsesdiagnose, dvs. den stilles, når infektion og andre årsager til sår er udelukket.
Behandling
Behandlingen sigter mod at dæmpe immunsystemets angreb og beskytte hornhinden mod yderligere skade.
Behandlingsmuligheder inkluderer:
- Lokal steroidbehandling – dråber eller injektioner for at dæmpe betændelsen
- Systemiske immundæmpende midler ved mere alvorlige tilfælde
- Smørende øjendråber og salver – beskytter hornhindeoverfladen
- Kontaktlinser som bandage – kan lindre symptomer og støtte heling
- Kirurgiske indgreb, f.eks. hornhindetransplantation eller limning ved truende perforation
- Immunmodulerende biologisk behandling – anvendes i sjældne, behandlingsresistente tilfælde
Tæt opfølgning og justering af behandling er afgørende.
Prognose
Prognosen afhænger af, hvor hurtigt sygdommen opdages og hvor aggressiv den er. Ved ensidig, mild sygdom kan man ofte stabilisere tilstanden og bevare synet med lokal behandling. Ved dobbeltsidig eller hurtigt fremskridende sygdom kan der opstå alvorlige komplikationer, som kræver kombineret medicinsk og kirurgisk behandling. Selv ved vellykket behandling kan der opstå arvæv, som giver nedsat syn. Risikoen for tilbagefald er høj, og nogle patienter har behov for langvarig immundæmpende behandling.
