Xanthelasmata er små gullige fedtaflejringer i huden omkring øjenlågene. De er som regel ufarlige, men kan være kosmetisk generende. Hos nogle patienter giver de også anledning til at undersøge, om der er forhøjet kolesterol eller anden forstyrrelse i stofskiftet.

 

Hvad er det?

Xanthelasmata er bløde, flade eller let hævede gullige forandringer i huden. De sidder oftest tæt ved den indre øjenkrog på de øvre øjenlåg, men kan også ses på de nedre øjenlåg. Farven skyldes aflejring af fedtstoffer, især kolesterol, i bestemte celler i hudens overfladiske lag. Forandringerne sidder i huden og ikke i selve øjet. De gør som regel ikke ondt, klør sjældent og påvirker ikke synet direkte.

Mange opdager dem som små gule pletter, der langsomt bliver tydeligere med tiden. I starten kan de være diskrete og ligne en let misfarvning, men efterhånden bliver de mere velafgrænsede og lidt tykkere. Selvom de er godartede, bliver de ofte bemærket, fordi huden omkring øjnene er tynd, og selv små forandringer derfor ses tydeligt.

 

Sygdomsudvikling

Xanthelasmata udvikler sig som regel langsomt over måneder til år. De begynder ofte som små gullige områder i huden og kan gradvist brede sig. Hos nogle forbliver de små og uændrede i mange år, mens de hos andre flyder mere sammen og danner større plaques. De sidder typisk symmetrisk på begge sider, men behøver ikke være helt ens.

Selve forandringen er ikke farlig og udvikler sig ikke til kræft. Den giver sjældent fysiske symptomer, men hvis aflejringerne bliver meget udtalte, kan de fylde så meget i øjenlågets hud, at de virker markante kosmetisk. Det vigtigste ved udviklingen er derfor ikke, at de bliver medicinsk alvorlige, men at de kan være et synligt tegn på en underliggende tendens til forhøjede blodfedtstoffer eller anden metabolisk belastning. Det gælder dog ikke alle, da en del patienter med xanthelasmata har helt normale blodprøver.

 

Forekomst

Xanthelasmata ses forholdsvis ofte omkring øjnene, især hos voksne og hyppigst fra middelalderen og frem. De kan dog også opstå tidligere i livet. Både mænd og kvinder kan få dem, men i klinikken ses de ofte hos kvinder, fordi forandringerne i høj grad opleves som kosmetisk generende og derfor fører til lægekontakt. Tilstanden er ikke sjælden og er en af de mest almindelige godartede hudforandringer på øjenlågene.

 

Risikofaktorer

Den vigtigste risikofaktor er forhøjede blodfedtstoffer, især forhøjet LDL-kolesterol, men også forhøjede triglycerider kan spille en rolle. Derudover ses en øget forekomst hos patienter med familiær disposition til forhøjet kolesterol, diabetes, overvægt, metabolisk syndrom, nedsat stofskifte og visse leversygdomme. Alder er også en faktor, fordi fedtstofskiftet og hudens struktur ændrer sig med tiden. Samtidig er det vigtigt at understrege, at xanthelasmata også kan opstå hos personer uden kendt sygdom og med normale kolesteroltal. Fundet bør derfor tages alvorligt, men betyder ikke automatisk, at der er en alvorlig indre sygdom.

 

Diagnostik

Diagnosen stilles som regel ved en almindelig klinisk undersøgelse. En erfaren øjenlæge eller hudlæge kan oftest genkende xanthelasmata ud fra udseende og placering alene. Forandringerne er typisk gullige, bløde og velafgrænsede og sidder i huden på øjenlågene, oftest nær næseroden. Ved undersøgelsen vurderer man også, om der er tale om én enkelt forandring eller flere, hvor udbredte de er, og om de påvirker øjenlågets form eller funktion.

Det er også vigtigt at overveje, om der kan være tale om noget andet. Visse godartede hudforandringer, små cyster, talgkirtelforandringer eller mere sjældne hudsygdomme kan i nogle tilfælde ligne xanthelasmata. Hvis udseendet er atypisk, hvis farven ikke er karakteristisk, eller hvis forandringen vokser på en usædvanlig måde, kan man vælge at tage en vævsprøve i forbindelse med fjernelse. Derudover vil man ofte anbefale blodprøver hos egen læge med måling af kolesterol, triglycerider, blodsukker og eventuelt stofskifte, især hvis patienten er yngre, har mange forandringer eller har familiær disposition til hjerte-kar-sygdom.

 

Behandling

Behandling er ikke nødvendig af medicinske grunde, hvis der er tale om typiske xanthelasmata uden gener. Mange vælger alligevel kirurgisk behandling, fordi forandringerne sidder meget synligt. På øjenlågene skal man være varsom med kirurgi, fordi huden er tynd, og målet er både at fjerne forandringen og bevare et pænt og velfungerende øjenlåg.

Kirurgisk fjernelse er ofte en god løsning ved større eller mere velafgrænsede forandringer, især hvis de ligger i overskydende hud på de øvre øjenlåg. Ved mindre og mere overfladiske xanthelasmata kan laser eller kemisk behandling være en mulighed, men der er altid en risiko for pigmentforandringer, ar eller ufuldstændig fjernelse. Det er vigtigt at vide, at xanthelasmata kan komme igen, også efter vellykket behandling. Hvis blodfedtstofferne er forhøjede, bør det behandles og følges hos egen læge, ikke fordi det nødvendigvis fjerner de eksisterende forandringer, men fordi det er vigtigt for den generelle sundhed og kan mindske risikoen for nye aflejringer.

 

Prognose

Prognosen er god. Xanthelasmata er godartede og skader ikke øjet. De påvirker som udgangspunkt ikke synet og udvikler sig ikke til noget ondartet. For de fleste handler prognosen derfor mest om det kosmetiske og om, hvorvidt man ønsker behandling. Hvis de ikke fjernes, vil de ofte være stabile eller langsomt tiltage over tid.

Efter behandling er resultatet ofte pænt, men det er vigtigt at have realistiske forventninger. Huden på øjenlågene heler som regel fint, men der kan opstå lette ar, farveændringer eller ujævnheder, især hvis forandringerne har været store. Der er også en reel tendens til tilbagefald, selv når behandlingen er udført korrekt. Derfor er det vigtigt at se xanthelasmata i en bredere sammenhæng: dels som en lokal hudforandring, der kan behandles, dels som en anledning til at vurdere kolesterol og øvrige risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom. Det giver den bedste samlede prognose på længere sigt.